Dagen begyndte egentligt helt normalt. Der var stillet nogle tasker frem, men det plejer jo at betyde, at min lille
hjælper Rags bliver stoppet i en af dem og er væk hele dagen.
Lidet anede jeg, at det netop denne dag var mig, der skulle i tasken. Men det var det, og efter en kort biltur, hvor
jeg heldigvis fik lov at sidde på skødet i mit seletøj, ankom vi til stedet, hvor den såkaldte udstilling skulle afholdes.
Først skulle jeg gennem et kort dyrlægesøg, som heldigvis var uden alle de ubehageligheder, som dyrlæger
ellers ynder at udsætte kattene for. Jeg blev kigget i øjne og ører, og så begyndte hun at rede mig med en latterlig
lille kam oppe ved nakken. Brug dog en børste, menneske! Nå, men hun konstaterede, at jeg var i orden - og ja,
det kunne jeg da godt have fortalt hende. Jeg er trods alt kun omkring de 13 år og ganske lækker stadigvæk…
Nå, men så blev vi lukket ind i hallen, hvor passerne hurtigt fik mit boudoir indrettet til mig. Stedet kaldes for
“Friheden”, men et bur var det ligegodt. Det hele mindede mig om internatet, som jeg var forvist tiI for år tilbage,
så jeg må indrømme, at jeg ikke anede, om jeg nogensinde ville gense mit hjem igen.
I starten var der ikke ret mange andre end os, og jeg håbede, det ville fortsætte sådan, så jeg kunne få en god
lang lur. På et tidspunkt flyttede der dog nogle skovkatte ind lige overfor - en hvid dame og to fjollede tortietøser.
De fik lige en brummen fra mig, og så var der ikke mere ballade med dem…
Buret var rummeligt og ganske nydeligt indrettet med smukke gobeliner i sølv og hvidt, der på bedste måde
fremhævede min skønhed…
Der var moderne bekvemmeligheder, hvor man kunne trække sig tilbage i ro og mag til en stor, høj bakke…
Og soveafdelingen var møbleret med en skøn, blød nullerputseng…
Desuden havde jeg fået lov at låne Rags’ regnbue med katteurt…
Mindst en af passerne var konstant i nærheden til at efterkomme mit mindste vink…
Jeg fik gnuppet kinderne godt og grundigt i katteurten, så snart efter så alting lysere ud…
Og så var det tid for dagens første lur…
Jeg sov dog med et øje på klem - det var jo uvante omgivelser…
Men så blev jeg pludseligt hevet ud af buret og fik en kæmpe børstetur. Og bagefter kom den ene passer noget i
min pels, som gjorde den endnu mere skinnende, end den allerede var.
Og så skulle jeg på dommerbordet - hos to forskellige. De kom med mange beundrende komplimenter om, hvor
godt jeg holdt mig og om, hvor fint jeg klarede min udstillingsdebut. De forstod også på min brummen, at der ikke
skulle flyttes for meget rundt med mig. Man har jo hørt om dommere, der svinger kattene rundt i luften, og det er
altså under min værdighed…
Som ekstrapræmie gav en af dommerne mig en lille sort mus, og så var det tid til frokost, hvor passerne havde
åbnet en lille dåse med guf til mig…
Dagen igennem var der en konstant strøm af besøgende, som ville i audiens hos mig og nusse min mave…
Nogle ville også afprøve mine legendariske evner som fuglefænger…
Jeg er hurtig som lynet - smækker bare poten ned og så en fuglen fanget.
Men det havde været en begivenhedsrig dag, og til sidst var jeg godt nok ved at være træt af alt hurlumhejet…
Som prinsesse har man mange officielle pligter, og udstilling er én af dem. Det har været en spændende
oplevelse, som har givet mig meget at tænke over, men næste gang vil jeg nok sige: “Jeg har gjort min pligt - lad
nu de unge komme til.”
p.s. Fik I svar på spørgsmålet om, hvem der er skønnest i verden her? 
Mange hilsener fra
Prinsesse Snehvide af Høje-Taastrup
Så kom Snehvide på banen & sikken en stil prinsessen har! Man kan da ikke se på hende at det var første gang, hellere ikke at det var sidste, men fair nok, en prinsessen på 13 år må selv have lov at bestemme 
, det står jo også i eventyret .
Mikki.