Søger nogle med erfaringer inden for råfodring

Hej med jer
Jeg vil rigtig gerne i gang med råfodring/BARFing af mine to katte. Og har sefølig studeret en del på nettet omkring det. Jeg er med på at der skal bruges forskellige typer kød, skind, knogler, indmad og æg, samt fiskeolie, og at man bør tilsætte Taurin. Men er der andet man bør tilsætte, har set at nogle tilsætter B Vitamin.

Har desværre ikke selv erfaring med det.

Jeg mener at @tzari råfodrer?

…Og jeg mener også at man på zooplus kan købe et supplement med vitaminer og mineraler man kan give katten så den er dækket ind. Mener det hedder “Felini Complete”, slå det selv op :blush:

Du finder ikke mange herinde som råfodrer, ikke fordi det ikke er en god ide, men fordi det er virkelig komplekst og tidskrævende.

Der findes en del grupper på FB, men vær virkelig forsigtig og gør dit arbejde selv, således du ikke risikerer at få gjort dine katte syge.

Det du derimod finder herinde er mange som fodrer med kvalitets tørkost, af praktiske årsager og så giver kattene masser af råt kød ved siden af.

Samme måde jeg fodrer mine Maine Coons. De får tørkost og vådfoder og så bliver de tilbudt råt når jeg selv får kød.

2 Likes

Nu jeg tænker lidt nærmere over det, så mener jeg @Churchtown også i en periode har råfodret. Håber hun ser taggingen, så kan hun selv supplere med yderligere oplysning

1 Like

Nu bliver jeg sikkert (meget) upopulær, fordi jeg arbejder i dyreklinik og dermed automatisk vil have dig til at købe Royal Canin og lignende.

Jeg tillader mig alligevel at komme med min holdning. Kort: lad være med udelukkende at råfodre. Hvorfor?

  • der findes ingen langvarige, prospektive studier, der har undersøgt de mulige helbredsfordele ved rådfodring

  • derimod er der fyldestgørende evidens for de potentielle farer såsom overvægt (højt fedtindhold), infektioner hos dyr og mennesker (bakterier og parasitter), fejlernæring og ubalance i næringsstofindtag.

I et forskningsforsøg havde 84% af de deltagende kæledyr (muligvis kun baseret på hunde, men tungtvejende alligevel IMO) ubalance i mere end ét næringsstof.

Salmonella, selv med rengøring med klor er der i forsøg fundet bakterier i dyrenes skåle, mindes at det var op mod 33%.

Blandt andet står WSAVA bag forskning.

Jeg er total for at give vores dyr nogle lækre sager ind i mellem. Men jeg ville aldrig turde at fodre udelukkende med råt.

Denne artikel satte gang i min skepsis, for før i tiden var jeg faktisk selv “pro-barf”.

Skulle du alligevel ønske at gå videre ville jeg til hver en tid tage fat i en ernærings kompetent dyrlæge. F.eks. Hedvigs hundecenter og KU.

Jeg fodrer med forskellige mærker selv, og er ikke sponsoreret af Royal Canin eller andre “korn producenter”. Bare lige inden folk råber efter mig :speak_no_evil:

5 Likes

Jeg har ikke erfaring med konceptet i den kontekst som indgangsspørgsmålet lægger op til, men tilbyder i lighed med @HolmeInc jævnligt råt kød som supplement, taget fra det kød vi selv spiser - og i den forbindelse har jeg da gjort mig nogle tanker om BARF konceptets gangbarhed her på matriklen… :wink:

Først og fremmest, så har mine katte haft vidt forskellige holdninger til, hvad der er spiseligt - nogle har med begejstring kastet sig over alt råt tilbudt herfra, mens de ikke kunne drømme om at tygge i det bytte de selv nedlagde, og andre har kun haft afsky til overs for råt “færdigparteret” i enhver afskygning, til gengæld kørte de selvfangede mus/rotter/fugle/harekillinger/you name it ned i en lind strøm.

Vores nuværende kat æder langt størsteparten af sit bytte, incl. pels, knogler og indvolde - og også gerne visse former for råt kød, men så skal det dæleme serveres i mundrette bidder og uden skind, sener, brusk eller andet ureelt; kød på ben som f. eks et kyllingelår er absolut no go… :hmpf:

Så her fodres er med våd og tørkost af acceptabel kvalitet (acceptabel = kompromiset mellem hvad jeg mener er ideelt og kattene gider spise… :wink:) suppleret af råt i de ovennævnte varianter.
Og bortset fra de issues der rejses i den af @Kaffekande linkede artikel, så ville jeg simpelthen ikke gide stå og bakse håndtering af diverse råfoder-ingredienser, for efterfølgende at smide det ud når katten nægter at spise det - så er det trods alt mindre frustrerende at smide en dåse disset vådfoder i skraldespanden… :face_with_raised_eyebrow:

4 Likes

@Kaffekande du får helt sikkert ikke tæsk af mig for den holdning :wink: Jeg er helt på samme side, nemlig at sandsynligheden for at jeg får blandet forkert er simpelthen alt for stor til at jeg tør giv mig i kast med det. Dernæst så også det upraktiske aspekt i fuldtidsarbejde og råfodring, kan jeg ikke se hvordan skulle kunne lade sig gøre.

Man kan jo håbe på at der på et tidspunkt kommer et ordentligt studie der kører to matchede grupper af katte mod hinanden - den ene på ren barf og den anden på tørfoder/vådfoder at en god kvalitet.

Jeg er helt enig med det der står i linket vedr. de vilde dyr - bare fordi de lever sådan, er det ikke sikkert det er det optimale for dem. Men den påstand får man i den grad tæsk for i de store kattegrupper på FB, hvis man formaster sig til at nævne dette, eller tillader sig at nævne at der jo rent faktisk ikke er nogen studier der har påvist at BARF er udmærket.

Når det er sagt, så er der mange katteejere der mener at deres dyr ser ud til at trives bedre på BARF, det synes jeg er tankevækkende forstået således at det kan være fordi de tror de trives bedre, eller at kattene rent faktisk trives bedre på en given BARF diæt (her snakker jeg om folk der har sat sig 100% ind i BARF). Jeg var ikke klar over at der fandtes en blodprøve som den der nævnes i linket fra @Kaffekande. Det synes jeg er supergodt - for det er håndgribeligt at få lavet sådan en blodprøve og man kan lynhurtigt sætte ind (stoppe) i det tilfælde ernæringen går den forkerte vej!

@tzari
Vivian (Tzari) råfodrer med stor succes. Jeg spørger hende lige om hun kan hjælpe.

Man skulle helst ikke få tæsk herinde ved at forholde sig til videnskabelige studier - eller til manglen på samme :slight_smile:

Men jeg håber også, at Lone @Churchtown eller Vivian @tzari kan hjælpe trådstarter med svar på de specifikke spørgsmål.

Jamen jeg er helt enig Ingrid! Desværre er det ikke sådan dagligdagen er i nogen af de store kattegrupper på FB. Så hvis man er vant til at færdes der, så ville man som en forholdsvis ny bruger herinde (mener at @Kaffekande stadigvæk er forholdsvis ny herinde, kan selvfølgelig huske forkert) måske ikke være klar over, at folk herinde gerne er lidt mere civiliserede i deres udtalelser end i de store FB-kattegrupper :wink: Hvor der IMO godt til tider kan være lidt “wild-west” stemning

2 Likes

Det er korrekt, at jeg igennem flere år råfodrede på daglig basis, dog aldrig 100% råfodring, men altid hvor kattene også havde adgang til tørfoder og vådfoder (fuldfoder).

Råfodring kræver som udgangspunkt at man sætter sig ind i hvad grundstenene er i en kats ernæringsmæssige behov. For råfodring er på ingen måde blot at stikke katten en portion råt kød. Jo, hvis man engang imellem giver en lille smule råt kød som en lækkerbid eller et mindre supplement, og ellers hovedsageligt giver anden kost af fuldfoder type, så kan man godt tillade sig at gøre det. Men ved regelmæssig fodring med råfoder, så kræver det at foderet er afbalanceret i forhold til køddel, bendel og organer, samt essentielle aminosyrer/vitaminer. Ellers risikerer man hurtigt at katten ender i en fejlernæringtilstand og evt udvikler mangelsygdomme.

Ved råfodring har jeg altid brugt opskrift, som sikrer at der er den nødvendige balance mellem ingredienserne i foderet. Jeg har aldrig turdet “blande” på slum.

Jeg brugte Lisa Piersons opskrift (amerikansk dyrlæge)

Opskriften inkluderer at bruge en hel kylling, som man parterer og kører igennem en kødhakker, ben incl.
Mine katte (de fleste i hvert fald) spiste gladeligt af råfoderet.
MEN, det var et kæmpe arbejde. Jeg lavede normalt 3 x portion i opskriften, dvs 3 kyllingerne. Jeg brugte tid på at finde de mest friske kyllinger datomæssigt. Og så var det stort arbejde at partere kyllingerne i passende mindre stykker, så benene også kunne gå igennem en kraftig kødhakker. Og tro mig, at kødhakker, som er beregnet til privatbrug, sluger ikke bare lige et helt kyllingelår, jeg har haft ødelagt 2 kødhakkere på den baggrund. Det kræver at benene er parteret i betydeligt mindre stykker. Så det var sindssygt hårdt for hænderne, som i sidste ende var årsagen til at jeg over tid kørte træt i arbejdet med at lave råfoderet.

Jeg brugte herefter i en periode mineral/vitaminblanding som man blot tilsætter til en køddel. Det gjorde arbejdet betydeligt mindre, idet jeg nu blot kørte kyllingefileter igennem kødhakkeren, men jeg havde det ikke rgitigt godt med ikke fuldstændigt at være sikker på hvad jeg reelt tilsatte kattenes mad. Og kattene var heller ikke så glade for denne løsning, og rene kyllingefileter har heller ikke den samme fedtprocent som en hel kylling som inkluderer fedt fra knoglemarv og skind, så ernæringsmæssigt er da betydelig forskel…

Aktuelt fodrer jeg ikke længere dagligt med råfoder. Jeg serverer indimellem lidt råfoder i form af MUSH, som ifølge producentens hjemmeside skulle være råfoder. Jeg har dog andetsteds læst, at producenten oplyser at der kun er 5% knogledel i foderet, hvilket reelt er for lidt, der skulle være 10% i foderet. Så det kan reelt ikke stå alene. Og det er en relativt dyr løsning, såfremt man gerne vil variere kødindholdet lidt, eftersom der kun findes én variant til katte i 7,5 kgs portioner, de øvrige findes kun i 800 g poser. Men til supplement fodring er det nemt, og evt mangler i indholdet i foderet opvejes så af at kattene ved siden af får fuldfoder (vådfoder, tørfoder).

Der findes en Facebook-gruppe “Råfodringsgruppen for katte” som er ganske god. Gruppen indeholder filer med opskrifter på råfoder, vejledning i hvilke kødsorter man skal vælge og opskrifterne er udarbejdede af et par Maine coon opdrættere, som i adskillige år har fodret rent med råfoder. De opskrifter indeholder ikke på samme måde som Lisa Pierssons tilsætning af vitaminer o.lign, men der er derimod taget højde for tilsætning af korrekte mængder kød, knogle, organer, hvor især hjerte er vigtigt grundet dets indhold af taurin. Og opskrifterne ser fornuftige ud. Men… jeg har et vist forbehold for blot at købe diverse kødudskæringer, som har stået på køl i dagevis, der er altså immervæk betydeligt mere risiko for vækst af bakterier i kødet end kød som er lynfrosset. Og at bruge hakket kød fra køleren er efter min overbevisning no-go - den store overflade på kødet giver optimale betingelser for bakterievækst, og man risikerer hurtigt en mavetarm-infektion hos katten/kattene (også selvom de er betydeligt mere hårdføre overfor bakterier end vi er som mennesker). Der er også problematik i at have råfoderet stående fremme i timevis i madskålen, også af hensyn til bakterievækst.

Men ellers vil mit råd iøvrigt være, at have en vis grad for skepsis, når man støder på en masse udtalelser og opskrifter på internettet på råfoder. Jeg har set mange hjemmeside som giver opskrifter på råfoder, som indeholder kød og ris fx, men absolut ikke indeholder noget som skulle udgøre knogledelen af byttedyret (calcium). Og en af de vigtigste balancegange i kattenes foderindtag er forholdet mellem phospat og calcium i maden, som sikrer at katten bevarer en stærk knoglekvalitet.

Og trives kattene bedre på råfoderet? Tjah… jeg ved det faktisk ikke, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg har jo heller aldrig været gået “all-in”, det har jeg simpelthen ikke kunnet få til at fungere med mit arbejdsliv og den tid jeg er hjemmefra. Reelt er mit indtryk nu nok, at de trives lige så godt på en masse kvalitets vådfoder (fuldfoder), suppleret med mulighed for tørfoder (jeg kan ikke holde tilstrækkelig vægt på kattene på rent vådfoder). Jeg er ikke hoppet på kornfri dillen hvad angår tørfoder - det har jeg været tidligere for efterhånden mange år siden, men mine katte fungerer ikke mavemæssigt på den diæt og så har jeg haft for meget sygdom i perioder hvor jeg har givet kornfrit tørfoder med megahøjt protein og phosphat indhold (incl nyrepåvirkning på katte), hvilket jeg ikke på samme måde oplever når jeg giver vådfoder suppleret med mulighed for RC tørfoder. Jeg er ikke overbevist om, at de meget høje phosphat og proteinkoncentrationer i tørfoder altid er lige godt for kattene, som nok i naturen lever af højprotein diæt, men vel at mærke hvor der i diæten normalt er 80% vandindhold inkluderet. Men igen, fodring er jo for de fleste af os nærmest en religion, så vi har jo langt hen af vejen mange forskellige overbevisninger…

Så blot mine inputs.

3 Likes

Så fik jeg logget på.

Mine katte har nu i 9 år lever af vådkost og kød.
Jeg bruger fuldkost vådkost(Bozita og Macs pt) . Af kød bruger jeg daggamle kyller, kanin, hel hane igennem en blender (færdig købt), hane halse, lidt laks og vagtler. Alt sammen købt hos das tierhotel

Min gennemsnit alder er steget markant.
Mine første katte døde 6,5 år og 9 år af blodprop.
Skiftede foder da den på 9 år var 7 år. Hun havde hele livet lidt af overvægt overvægt forsvandt lynhurtigt ved foder skiften(men mange år overvægt havde skadet krop med organ fedt).
Efter foder skift blev næste 2 katte 14(blærebetændelse, 13 år senior panel uden anmærkninger ) og 12(nyresvigt, men blodprøve året forinden viste at alle værdier var gode).
Havde en kat med voldsom hjertefejl(ikke arveligt, men foster skade), prognose uden medicin 2 MAX 3 år, hun blev 4,5 og var symptom fri på medicin indtil uge før hun døde.
Jeg har opfostrer 3 kuld uden tørfoder og har pt et kuld på 7 stk på 2 uger, der ikke er blevet støtte fodrer og mor ser fantastisk ud. Støtter selvfølgelig mor i dette kuld med extra mad og gedemælk erstatning, da 7 er et ordentligt læs.

Har fine stabile maver på mine katte, deres maver er ret robuste også ved nye foder mærker og kød produkter.

Så for mig fungere det her super. Så kan slet ikke genkende at katte der får råd kød får infektioner, kalk mangel, taurin mangel(alle mine katte er hcm skannet), knækkede tænder, fejlernæring osv.

Du spørger bare så prøver jeg at hjælpe med hvad der fungere for mig :grin: