Sorg over at miste

Jeg har mistet Min hankat på 9 år. Pga af en kræft knude på tarmen måtte jeg få ham aflivet i tirsdags. Det var frygteligt, jeg har en kæmpe sorg inden i der gør ubeskriveligt ondt. Jeg savner ham vanvittigt meget, vi havde vores egne specielle rutiner sammen som vi fik i løbet af årene.
Jeg har ham begravet i min store have som han elskede at hygge rundt i.
Jeg er så ubeskriveligt ked af det.
Nogen der har nogle gode råd til hvordan man kommer igennem sorgen uden at gå helt ned psykisk.
Knus Kirsten

[QUOTE=kps;1232226]Jeg har mistet Min hankat på 9 år. Pga af en kræft knude på tarmen måtte jeg få ham aflivet i tirsdags. Det var frygteligt, jeg har en kæmpe sorg inden i der gør ubeskriveligt ondt. Jeg savner ham vanvittigt meget, vi havde vores egne specielle rutiner sammen som vi fik i løbet af årene.
Jeg har ham begravet i min store have som han elskede at hygge rundt i.
Jeg er så ubeskriveligt ked af det.
Nogen der har nogle gode råd til hvordan man kommer igennem sorgen uden at gå helt ned psykisk.
Knus Kirsten[/QUOTE]

Det gør mig ondt for dig - jeg ved selv, hvordan det er at miste en elsket kat :ked:

Det lyder måske koldt og kynisk - men få en ny kat (eller måske to) - det bliver aldrig den gamle kat, men den nye giver andre glæder
og man får andet at tænke på end at sørge.

Selvfølgelig skal du sørge - det gør jeg selv over mine afdøde katte, selvom det er flere år siden, jeg måtte sige farvel til dem.

Men jeg har nu to nye katte, der giver mig så mange glæder dagligt!

:rip: lille kat - du bragte stor glæde ind i dit menneskes liv

:kram:

Det gør mig ondt - hvil i fred, missedreng

Jeg har aldrig prøvet at miste så jeg ikke havde nogen kat, men da jeg måtte sige farvel til min første kat Mea, så var jeg rigtig glad for at jeg havde hendes datter May at kramme og nusse. Så når man er klar til det (og det aner jeg ikke hvornår man er) så vil jeg nok også anbefale at man får sig en ny :slight_smile: Og jeg tror måske ikke det med at man vælger noget helt andet end man havde før er så dumt, bare man ikke forjager sig, men finder den rigtige kat, der passer til en :slight_smile:

Det gør mig ondt, hvil i fred smukke misling.

Det bedste råd, er at tiden læger alle sår - og når du selv føler dig klar så byd en dejlig mis elller 2 velkommen hos dig.

:kram:

Har også tænkt tanken at jeg ikke kan leve uden at have en kat i mit liv. Min sorg og savn til Pepsi min kat er bare så stor lige nu at jeg ikke kan se hvordan en anden kat skulle kunne erstatte ham.

og din sorg vil være stor i lang tid, men som tiden langsomt går fremad vil du opleve at sorgen på en måde kommer til at fylde mindre og mindre. Og du vil glædes over alle de dejlige ting i havde sammen.

Og som sagt, lige pludselig så er lysten til en ny kat kommet og den vil selvfølgelig aldrig kunne erstatte den du har mistet. Men i vil kunne få noget nyt og unikt som er jeres sammen.
:kram:

Jeg glæder mig til når min sorg mildner og kan begynde at se lidt fremad.
Det ihvertfald dejligt at kunne skrive om det her og dejligt få gode råd og
Tilbage meldinger fra jer:)

Jeg har ikke rigtigt andre råd end det du allerede har fået, om at anskaffe en, eller to andre katte.
Men sorgen kender jeg :frowning: og hvor fortærsket det end lyder, så bliver det bedre med tiden.
:knuser:

Jeg mistede een af mine katte til cancer i januar og forstår din sorg så godt :trøste: Jeg har også mistet ældre katte igennem tiden og her var sorgen også dyb, men på en måde mere ventet - hvis det giver mening. Når man mister sin elskede ven til sygdom er der både sorgen, men også chokket at bearbejde og det tager tid. Min trøst var også, at jeg har andre katte, som jeg kunne kramme, når det var værst. Men jeg savner stadig min Herluf :hjerte:

Jeg ved ikke, om det hjælper dig så meget lige nu, men du skal vide, at din følelse af ubærligt savn er helt normal og dybest set en gave, fordi det betyder at du har haft noget særligt værdifuldt i dit liv :love2:

:rip: lille mis :trøste:

Tak Katrine det rør mig dybt det du skriver:hjerte:

:kram:

Desværre ingen råd til. at mindske sorgen! [:ked:](javascript:void(0)) Jeg måtte selv ha’min elskede hunka på 15 år aflivet i december og jeg kan stadig græde. når, jeg pludslig rammes, af savnet over hende.
Jeg har 4 ande katte, og jo, de holder mig da beskæftigt, men ændrer ikke på sorg og savn over min bedste ven!
Jeg har dog accepteret, at sådan er det, og har intet imod en tudetur Og set “udefra” er det egentlig, rigtg smukt, at et kæledyr, kan blive elsket så højt, bare ved, at den, var! lige præcis så dejlig ! Så Kirsten, vi må glæde os over,at ha haft verdens dejligste kat, som altid har plads vores hjerter :lys:

Knus fra Cats og Conni -kramer

Det gør mig ondt, at du har mistet din elskede mis :kram:

Jeg har endnu kun mistet en kat, som i den grad ejede mit hjerte. Jeg var ved at gå helt ned med depression, men fik så anbefalet at tage Bachs Rescue. 4 dråber, 4 gange daglig i mindst 4 dage.
De tog lige toppen, så jeg kunne komme videre med min sorg. Måske de også kan hjælpe dig.

De kan købes hos Matas eller en helsekost.

Tak Mille s mor:hjerte:Jeg vil prøve de dråber du omtaler ,Jeg kan nemlig ligesom du mærke depressionen lurer lige om hjørnet, Jeg har ikke børn så huset er tomt og jeg føler ikke jeg har noget at stå op til. Pepsi plejer at sidde og vent på mig om morgen og vi skulle hygge og han skulle lukkes ud nogle timer i min have.
Jeg savner ham vanvittigt.

[QUOTE=kps;1232360]Tak Mille s mor:hjerte:Jeg vil prøve de dråber du omtaler ,Jeg kan nemlig ligesom du mærke depressionen lurer lige om hjørnet, Jeg har ikke børn så huset er tomt og jeg føler ikke jeg har noget at stå op til. Pepsi plejer at sidde og vent på mig om morgen og vi skulle hygge og han skulle lukkes ud nogle timer i min have.
Jeg savner ham vanvittigt.[/QUOTE]

Jeg har også prøvet at miste en i mit tilfælde ganske ung kat til sygdom, og jeg forstår din sorg. Men i stedet for at bruge penge på medikamenter, synes jeg, du skal spare dem og i stedet bruge dem på det eneste, der hjælper i længden - en ny kat.

Der sidder masser af voksne katte rundt omkring på internaterne, som det ikke er nær så nemt at komme af med som killinger, og som trænger til et rigtig godt hjem. Du ville gøre både dig selv og en sød og kærlig, men hjemløs kat en stor tjeneste.

En ny kat hverken kan eller skal erstatte den, du har mistet. Men den kan give dig noget at stå op til på ny, nogen at tage dig af og give omsorg.

[QUOTE=galath;1232361]Jeg har også prøvet at miste en i mit tilfælde ganske ung kat til sygdom, og jeg forstår din sorg. Men i stedet for at bruge penge på medikamenter, synes jeg, du skal spare dem og i stedet bruge dem på det eneste, der hjælper i længden - en ny kat.

Der sidder masser af voksne katte rundt omkring på internaterne, som det ikke er nær så nemt at komme af med som killinger, og som trænger til et rigtig godt hjem. Du ville gøre både dig selv og en sød og kærlig, men hjemløs kat en stor tjeneste.

En ny kat hverken kan eller skal erstatte den, du har mistet. Men den kan give dig noget at stå op til på ny, nogen at tage dig af og give omsorg.[/QUOTE]

Godt indlæg Ingrid - og hvor har du ret :ok:

Få en ny kat nu! Man kan godt sørge over den gamle samtidigt med at man glæder sig over at lære en ny, dejlig ven at kende. Og som du allerede har opdaget, så er et hus uden en kat ikke et hjem, men blot et hus…
VH
Susanne

Jeg tror heller ikke jeg kan leve uden at have en kat hos mig…Jeg kan dog slet ikke lige nu overskue tanken om at gå ud og finde en ny lige nu
Jeg bliver nødt til at have min sorg lidt mere på afstand før jeg kan gå videre.
Men dejligt at høre alle jeres gode råd
Og meget rørene at læse de andres historier her på minde siden.