Sorger og glæder i vores kattehjem

Her er sket meget i de sidste uger, alt for meget til mit temperament:uha:.

Først var der indfangning af en vildkat, som angreb Milo voldsomt en aften/nat hvor vi lige var gået i seng:(. Vi tog Milo med ind i udestuen, for at balladen ikke skulle fortsætte og lod ham overnatte derude, efter han havde fået lidt natmad med en pille anxicalm.

Dagen efter fangede vi banditten, og han blev afhentet af en fra DB.

Vi beholdt Milo inde for at holde øje med, om han havde nogle skader. I mellem tiden dukkede en anden slagsbror op, og vi blev enige om at se, om Milo kunne trives herinde og i kattegården. Jeg syntes det var synd, at han skulle gå og være bange.
Det er gået rigtig fint og Rikke så ud til trives med at have kattehuset for sig selv:). Hun og Milo kom ikke så godt ud af det med hinanden:S.

Nå men så var der lopper og medfølgende loppeallergi. Plus at Mille, som er meget sensitiv udviklede stress og begyndte igen igen at barbere sig:(. Jeg har været i tvivl om det var loppeallergi eller stress reaktion. Alle katte er loppebehandlet hver 4. uge de sidste 3 måneder og Mille har fået zylkene i perioder, og kløestillende hos dyrlægen.

Og nu er Rikke væk:ked: - hun har før været væk nogle dage, og er så kommet hjem igen. Men jeg synes hun bliver væk længe denne gang:(. Så jeg har været ved at lave en efterlysnings seddel, som bliver mangfoldig gjort og sat op ned gennem byen i morgen, hvis hun stadig ikke er kommet hjem, :kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds: for at hun snart er hjemme i god behold igen.

I dag var vi ved dyrlægen med Mille, for hun har næsten ikke mere pels på bagkroppen:yikes:. Astrid - dyrlægen mente at det var stress, Mille fik ½ dosis binyrebarkhormon, og så blev vi sendt hjem med en flaske Anxicalm, som ikke kostede noget, da det er deres første behandling med den slags. Jeg skulle så ringe ind efter pinse og fortælle, hvordan det har virket. (Det Anxicalm Milo fik, er nogle meget hårde piller, og dem kan jeg ikke få Mille til at spise)

Straks vi kom hjem, gav jeg Mille 2½ ml Anxicalm i hendes vådfoder og ½ time efter gik vi tur i haven. Da syntes jeg allerede jeg kunne mærke en bedring i hendes adfærd. Og her i aften, da vi igen gik tur, var det endnu tydeligere:). Åh tænk hvis jeg kan få min lille glade mis igen, ved hjælp af Anxicalm:hjerte:.

Det var lidt om det, som er sket her hos os i de sidste uger :surrender1:.

Pyh, det er da også til at miste pusten af. Jeg håber at AnxiCalm’en virker på Mille :kryds:

Tak det håber jeg også :kryds:. Og at Rikke dukker op i god behold :kryds:

Kunne det tænkes, at Rikke er stukket af, fordi hun savner sin kompagnon? Jeg så godt, du skrev, at de ikke kom så godt ud af det med hinanden, men derfor kan man måske ikke afvise, at hun alligevel savner ham?

Det hjælper dig selvfølgelig ikke nu, men jeg tænker på, når (!) hun kommer tilbage.

[QUOTE=galath;1180399]Kunne det tænkes, at Rikke er stukket af, fordi hun savner sin kompagnon? Jeg så godt, du skrev, at de ikke kom så godt ud af det med hinanden, men derfor kan man måske ikke afvise, at hun alligevel savner ham?

Det hjælper dig selvfølgelig ikke nu, men jeg tænker på, når (!) hun kommer tilbage.[/QUOTE]

Tanken har strejfet mig, men han plejer at jage hende væk, hun er kun halvt så stor som ham, så hun kan ikke rigtig klare sig overfor ham. Hun kommer og spiser og så løber hun hjemmefra, så snart han begynder på sine numre. Men hvis hun kommer hjem igen, kan vi jo prøve at lukke ham ud til hende og se hvad der sker.

Måske han plejer at holde vejens andre katte væk fra hende?

Ja måske på den måde, at det altid var ham der blev overfaldet. Rikke har altid været en strejfer, hun kommer lige hjem og spiser og så går hun på “valsen” igen, i hvertfald her om sommeren. Så vi er jo vandt til at hun ikke er ret meget hjemme, men synes jo det varer for længe denne gang.

Jeg har nu fået ny blækpatron i printeren og har fået printet efterlysninger med tekst og billede ud. Min søn har fået nogle stykker med, som han vil sætte op i det område hvor han bor. Og så går vi selv lige en tur gennem byen, og sætter nogle op rundt omkring. Så må vi se om vi får nogle henvendelser.

Håber det løser sig for jer. Det er forfærdeligt med stress i katteflokken

Lyder ikke rart - jeg håber alt løser sig på bedste vis

Tak, nej det er ikke rart, når en eller flere i flokken ikke trives. Jeg er dog ret fortrøstningsfuld, hvad angår Mille:). Hun har på 3. dag i træk pænt spist 2½ml Anxicalm i sin mad, og slapper betydeligt mere af. Og jeg synes heller ikke hun vasker sig så tit mere.

Min dyrlæge mente at hun, Mille altså, nok ville have brug for Zylkene eller Anxicalm permanent, når hun sådan tilbagevendende bliver stresset, og vasker pelsen af. Heldigvis er det på ingen måde skadeligt.
Og heldigvis er ingen af vore katte agressive overfor hinanden.

Desværre er der stadig intet nyt om Rikke :(, Men der er sat efterlysningssedler op ned gennem byen, og flere taler med hinanden om hende, har vi oplevet tidligere i dag, da vi besøgte min søn i hans have. Og de har lovet, at holde øje med hende.

Jeg er jo også en stor stor fortaler for klikkertræning, det er genialt til stressede katte, hvis du har noget der motiverer dem :slight_smile:

Ja det ville nok have været rigtig godt for Mille, det har jeg sommetider tænkt. Men jeg har ingen erfaring med klikkertræning, og hvad gør man med en kat, som ikke vil have godbidder, eller prakkes mad på, når hun ikke er sulten:?.

Mille spiser kun for at leve, hun lever ikke for at spise, som visse andre af vores katte:tihi:.

Rikke er kommet hjem:thumbup:. Ved 22 tiden her i aften, da jeg var ved at pakke sammen efter lidt have arbejde, kom Rikke susende.
Hun var skræmt, men ser ikke ud til at fejle noget. Hun var meget sulten og fik en god portion vådmad med sovs tilsat vand.

Manden lokkede hende ind i udestuen med lidt godbidder, men da de var spist ville hun ud igen. Alligevel lod hun sig lokke ind igen næsten med det samme. Og lige nu ligger hun og slapper af i udestuen, så må vi se på, hvad der videre skal ske i morgen:).

[QUOTE=Milles mor;1181837]Rikke er kommet hjem:thumbup:. Ved 22 tiden her i aften, da jeg var ved at pakke sammen efter lidt have arbejde, kom Rikke susende.
Hun var skræmt, men ser ikke ud til at fejle noget. Hun var meget sulten og fik en god portion vådmad med sovs tilsat vand.

Manden lokkede hende ind i udestuen med lidt godbidder, men da de var spist ville hun ud igen. Alligevel lod hun sig lokke ind igen næsten med det samme. Og lige nu ligger hun og slapper af i udestuen, så må vi se på, hvad der videre skal ske i morgen:).[/QUOTE]

Sikke en dejlig opdatering!

Ja det var dejligt at hun kom hjem, vi havde næsten opgivet at se hende mere. Så jeg fik et helt chok, da hun pludselig kom løbende.

Hun har fået lidt zylkene at slappe af på. Så nu ligger hun og vasker sig, i den kurv jeg har stillet ud til hende :hjerte:. søde lille Rikke :hjerte:.