SOS SOS SOS! Sele til Loki?

Hej folkens!

…Såh…Loki vil supergerne ud!
Især fordi at der er en gammel kat der ofte kommer i vores have (vi har gulv til loft vindue og glas havedør fra køkken ud mod haven) og pøller i vores bed og så lægger sig lige foran glasdøren. Og Loki har ikke været sammen med andre katte siden vi fik ham, så staklen er jo ved at gå til af iver og nysgerrighed!!
Katten der kommer på besøg er tydeligt en senior kat, meget venligt stemt når jeg har haft døren på haspe så de lige kan snuse…den hvæser ikke, halen er ikke tyk og pupiller og ører er normale…så min lille fyr vil jo gerne sige hej!
det forstår jeg godt, men jeg tør bare ikke lukke ham ud, for han er for ung til at have nogen stedsans og han er stadig ret lille og fuld af ballade så hvis han stikker af og møder nogen af kattene fra vores område, så kan jeg nok samle ham op i små stykker rundt omkring inden længe:,/
…Dyrenes Beskyttelse sagde til mig, da jeg ringede for at rådføre mig, at jeg ikke kan være bekendt og at det grænser til mishandling hvis han ikke får adgang til udearealer.
Og helst uden sele da han jo har brug for sin frihed. (som damen sagde: du ville jo heller ikke bryde dig om at have sele på hver gang DU skulle ud vel??)
Igen, helt enig, men han kan jo ikke klare det selv lige nu!
Så de anbefalede en sele (Trixie som de selv sælger). Det er også fair, han fik lov at snuse, lege med den og gnide sin duft på i et par dage inden vi puttede den på.
Men det fungerer bare ikke med den sele!!
Den skal indstilles med småbitte glidespænder, og så er klikspænderne bare så små at lukke at det tager for lang tid, og lilleskid er stadig ved at få et hjertetilfælde af angst når han bliver holdt fast, uanset måde, god kontakt imens eller med godbidder!
Og EFTER denne farce, føler jeg mig rent faktisk som en dyremishandler, og jeg er egentlig rigtig ulykkelig over det…Men han fræsede rundt i lejligheden til han gispede så vildt at han ikke kunne rejse sig til sidst, hoppede ind i alt muligt og skrige-pev og blev ved med at prøve at rive i selen med bagpoterne. Så meget at hans bagpote røg under halsbåndet, SELVOM jeg havde lavet finger-tjekket og alligevel fræsede og rullede han rundt.
Altså, jeg ER med på at tilvænning kan være svær, men det her kan ikke være normalt!
Dén angst han har for den sele…jeg pillede den af igen mens kan kastede sig rundt og bed og rev mine hænder, men viste tydeligt at jeg fjernede selen og hænderne, og så lod jeg ham løbe og gemme sig.
Så lavede jeg hans favoritsnacks og satte mig bare på gulvet lidt væk og talte lige så stille og bød ham snacks…det tog næsten TO timer før han turde nærme sig! og det var med maven helt nede ved gulvet og klar til flugt.
DB siger at det er trodsfae og at han bare skal beholde selen på nogle dage så han accepterer den…jeg ved ikke hvad jeg skal tro…det føles bare ikke rigtigt…
Uanset hvad så bruger jeg IKKE Trixie sele igen!
…er der nogle mere begyndervenlige typer seler der er hurtige at få på og bløde så de ikke hæmmer ham?
Jeg vil så gerne passe på ham, men jeg kan simpelthen ikke se hvordan det skulle gavne ham at skulle holde ham fast i flere minutter fordi den nuværende sele skræmmer ham til døde, så han skriger, sparker river og bider!
så må jeg jo være dyremishandler…føler mig i hvert fald som noget af en fiasko som “mor” lige pt…
Jeg ville så gerne gøre noget godt og hjælpe, og nu er det hele bare noget rod mht at socialisere ham og vænne ham til udenfor…
Aner simpelthen ikke hvad jeg kan eller bør gøre! Han fortjener virkelig det bedste, men jeg synes bare jeg gør hans angst værre…
Jeg fik af en bekendt et forslag til en sele der vist hedder Tre Ponti Sele med Snor.
Men den ser ud til at skulle trækkes over hovedet???

Er det mig der er en forfærdelig person?
Vil bare gerne have han bliver en glad kat jo…

Alle råd er velkomne!
på forhånd tak…

2 Synes om
  1. Du er ikke en forfærdelig person.
  2. DB skulle skamme sig - at få personer, der gerne vil gøre det bedste for deres katte, til at føle sig sådan tilpas, når de søger rådgivning.

Det kan være, andre herinde har en anden opfattelse, men var det mig, ville jeg ikke prøve selen igen. De fleste katte bryder sig ikke om det, når de første gang (og måske også anden og tredje og fjerde) får en sele på, men jeg synes, det lyder voldsomt med Loki. Det kan gå ud over den tillid, I er i gang med at opbygge, som du også har konstateret.

Er han ved at gå til for at komme udenfor? Eller synes han mest, det er spændende med den anden kat udenfor? Hvis de kan mødes lidt gennem en dør, der står på klem, så lad dem gøre det, indtil det er mere sikkert at komme udenfor med Loki. Vent, til du er helt sikker, før du tager ham med ud, for hvis han først har prøvet det, bliver det sværere, hvis de alligevel ikke fungerer.

Som sagt kan det være, andre synes noget andet, og så modsiger de mig herunder :slight_smile: Så det er jo bare mine personlige tanker om det, du fortæller.

6 Synes om

Jeg er enig med Ingrid i de 2 punkter, hun indleder med.

Loki er ungkat, ser en artsfælle og blievr legesyg. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at han ikke trives inde, overhovedet ikke.

Nu har du prøvet sele, enig med Ingrid i at det behøver I ikke igen. Nogle katte elsker seler, min salige Buster elskede det, man han var også lidt speciel.

Nu kender jeg ikke jeres boligforhold, og om der er mulighed for noget hegn, der kan holde Loki inde?

DB, og mange andre internater, har det med at sige at katte skal kunne komem ud, der er bare den detalje at man skal holde dyr på egen matrikel.

Du er IKKE et dårligt menneske fordi du holde Loki inde.
Loki er stadig ung, og med tiden kommer du tila t kunne aflæse ham noget mere end nu. Og han finder en anden ro.
Du skriver selv at katte er almindeligt nysgerrige på hinanden, og meget venlige - alt det er super godt. Og jeg tænker at Loki mere vil lege med gæsten, end egentlig ud at rende.

HÅber du finder en god løsning

5 Synes om

Kan kun være enig med @galath og @louiseogbuster
Og nej du er ikke en katte mishandler, du er en der vil din kat det bedste.
Har du mulighed for at skille din sele ad, så du kunne prøve bare at give Loki den om hals om, og lade ham gå lege med den, tænker på han stille lære og have noget på, bare en ide til dig og Loki

Med venlig hilsen

1 Synes om

Tusind tak for jeres svar, det hjælper virkelig meget!
Jeg må indrømme at jeg har følt mig temmelig meget som et slemt menneske, så at i som erfarne katteejere bekræfter at det jeg gør er fint mht ikke at bruge magt til at tvinge mit “barn” til at acceptere at blive holdt fast og få en sele på der skræmmer ham, hjælper uendeligt meget!
Så tusind tak…
Vi har faktisk en ok størrelse have, men der er naboer til begge sider, lige på den anden side af en hæk, og så en hæk for enden. Vi har tænkt os at kattesikre haven, men vi har simpelthen set så mange forskellige løsninger at vi ikke aner hvad vi skal vælge! Og da vi ikke er rige, så synes vi måske det har været en smule overvældende so far.
Er der en simpel løsning der ikke kommer til at koste de 10-12.000 vi har set for færdige løsninger??

Igen, tusind tak!
Jeg er så taknemmelig for al jeres rådgivning og hjælp!
/Lilith

4 Synes om

Vores gamle Snehvide blev indekat, da vi adopterede hende som 8-årig - og hun havde det helt fint med det i et par år.
Da vi flyttede i rækkehus, fik kattene først en løbegård og senere en lille indhegnet have.
Endnu senere begyndte vi at gå tur i sele, hvilket bare viser at gamle katte også kan lære nye tricks… :wink:

4 Synes om

Hvis I selv har mod på at grave pæle ned og sætte hegn op, kan det gøres meget billigere. Se eventuelt katteindhegning.dk for at få ideer.

1 Synes om

Jeg beklager hvis det er foreslået, men når jeg seletræner katte gør jeg således:

  1. Køber en H-sele, da de kan strammes ordenligt ind.

Jeg starter indenfor med at sætte selen løst på, det er vigtigt den er løs.

Ingen snor på selen.

  1. Når katten har vænnet sig til den løse sele strammer jeg den ind.

Nogle katte skal stramningen foregå over et par tilvændinger

  1. Sætter snoren i selen og lader katten rende rundt med selen efter sig.

  2. Tager katten med ud.

  3. Når katten har vænnet sig til at være ude går jeg over til Y-sele og flexline :slight_smile:

Ved nogle katte tager det flere dage (tag selen af når du ikke er hjemme samt om natten, hav kun selen på når katten er under opsyn), andre kan 1-4 gøres i løbet af 1 time.

4 Synes om

Nogle katte går helt agurk over seler og halsbånd og så er det en laaaaaaang proces.
Mest af alt er din lille mand bare lille, verden er stor og selv du er farlig når han bliver forskrækket

du skal overveje om det er det værd. Og om du gider en kat der står og skaber sig fordi den vil ud på tur.

Lige nu ved han dybest set ikke hvad han går glip af derude.

6 Synes om