Vores kat Laurits på bare 1 år, hentede vi på et internat i november. Han blev betegnet som “utilregnelig” og “humørsyg” og havde været ude hos en familie der boede i lejlighed, men her havde han det ikke godt, og han blev derfor afleveret tilbage til internatet.
Her hos os, i vores nye hus på landet, fik han 10 tdr. land og en dejlig legekammerat i form af Oliver, som vi hentede samtidig på internatet. Han var så hengiven og trofast, og det bedste han vidste var at gnide pande med én, og ligge i en solstråle i en bestemt stol i udestuen. Han spandt så højt at man kunne høre det i de andre rum. Når vi kom hjem sprang han os i møde, og skulle lige kæles lidt med, før vi kunne gå ind. En helt igennem fantastisk ven.
I går kom Laurits ikke hjem, og jeg vidste med det samme at der var hændt ham noget. Han var ingen strejfer.
I aften kom han hjem efter 30 timers forsvinden. Til at starte med var vi lykkelige, og Oliver var ellevild. Laurits var træt og virkede forskrækket - lagde sig til at sove, med Oliver liggende “arm i arm” ved siden af ham. Efter et par timer kunne vi se på ham, at den var helt galt. Han var sløv, reagerede ikke og var meget øm i bagkroppen.
Kl. 21.00 stod vi 35 km fra hjemmet hos dyrlægevagten i Skibby. Han undersøgte Laurits og måtte konkludere, at han sandsynligvis var blevet påkørt. Det tydede på indre blødninger, væskeansamling om hjertet og en brækket ryg. Han ville gerne røntgenfotografere og udtage blodprøver, men anbefalede en aflivning, da chancerne for overlevelse var forsvindende få.
Kl. 22.15 sov vores lille Laurits ind. Kørt ned på vores blinde vej ude i skoven. Han fik 4 måneder i frihed hos os - det var slet ikke nok. Han fortjente livet.
Det gør mig så frygteligt ond for Jer og for Oliver
Jeg er så sikker på at “min” søde dyrlæge her i Skibby gjorde alt hvad der kunne gøres for Laurits, og gav ham den bedste start på hans store rejse over Broen…
God rejse lille Laurits, vil du hilse derovre på den anden side?
Tusind tak for alle de søde hilsner. Hvor er det bare dejligt, at man ikke er helt alene om at forstå, hvor ondt det gør at sige farvel til et familiemedlem .
Det har været så rædselsfuldt at komme igennem denne weekend, og selv om vi ved at vi har gjort det rigtige, kan vi lige nu ikke se noget positivt i historien, ud over at han fik lov til at komme hjem. Vi synes det er så forbandet uretfærdigt, at denne dejlige, helt specielle kat, kun fik lov til at få 4 måneder i “paradis” efter hans internatophold. Han fortjente at leve livet. Vi har derfor gået rundt med store røde øjne og snotklude i hvert et hjørne hele dagen i går - og også i dag kniber det med at holde lommetørklædet i lommen .
Laurits er blevet begravet under et kirsebærtræ oppe på en bakke hvor der er udsigt over hele området, og også huset. Her skal han ligge og sove for evigt :rip:.
farvel smukke missekat…
hvor var det dejligt at du fik sagt farvel til dine mennesker og at du nu kan se på dem fra dit kirsebærtræ…
pas godt på dig selv for enden af regnbuebroen og pas godt på alle de andre dejlige misser der oppe som leger med dig og venter på at de ligesom dig bliver mødt af deres nærmeste venner
.
god tur over broen 
