jeg har planer om engang i fremtiden at jeg gerne vil være opdrætter.
men hvad vægter i højt ved en opdrætter? er det afgørende for jer hvor stort et hus eller en lejlighed opdrætter bor i?
fortæl alt det i synes jeg skal vide. jeg slår øre ud og er åben over for alt der bliver skrevet 
På et andet forum postede jeg for årmillioner siden dette:
I sidste uge var jeg på besøg hos min opdrætterveninde, og vi kom til at tale om, hvad jeg idag vil stille op som klare krav til den opdrætter, som jeg i fremtiden skal købe kat fra.
Krav, som jeg enten har haft hele tiden eller som er kommet efterhånden som jeg har lært mere om katteverdenen…
Mine krav er muligvis farvet af, at jeg i høj grad er faldet for moderacer… dvs NFO, MCO og til dels aby. Men jeg tror faktisk ikke at de ville være anderledes selv om jeg skulle købe andre racer - eller en huskat 
Så her kommer mine krav i ikke prioriteret rækkefølge og med (delvise) begrundelser.
Jeg vil aldrig købe kat et sted, hvor der ikke er ældre katte og/eller kastrater. Disse behøver ikke nødvendigvis være af den race, som jeg er ude at se på, men de skal være der. Min begrundelse er at netop i moderacerne sker det ofte, at nye opdrættere anskaffer sig et antal katte, som de så bare parrer sammen på kryds og tværs. Jeg vil vide, at kattene først er kælekatte og dernæst avlsdyr! Derfor kan opdrætteren sagtens alligevel være en af dem, som i et vist omfang omplacerer ældre avlskatte - blot der altså er den der faste “kerne” af fx kastrater, som ikke skal nogen steder.
Jeg vil aldrig købe kat et sted, hvor man ikke kender til racens standard og/eller historie. Opdrættere har præferencer mht udseende og det er helt i orden med mig - men de skal kunne begrunde deres valg af type. Ang racens historie så er det for mig noget med, at man ved, hvad der findes i racen - også selv om det ikke er noget, man selv har inde på livet.
Jeg vil aldrig købe kat et sted, hvor jeg ikke har mulighed for at se, hvordan katten opfostres. Nogle opdrættere har et meget anderledes syn på, hvad man kan byde katte, end jeg har og rent etisk vil jeg ikke (gennem et evt køb) være med til at acceptere dette. Samtidig er socialisering og prægning så umådeligt vigtigt, og det mener jeg ikke at alle opdrættere er opmærksomme på.
Jeg vil aldrig købe kat fra en opdrætter, som jeg ikke “svinger” sammen med. Opdrætteren behøver bestemt ikke at blive min nyeste gode veninde (!) men hvis jeg skulle få brug for hjælp, så er det rart at man kan tale med hinanden.
Med visse racer vil jeg aldrig købe kat, såfremt der ikke foreligger testresultater på visse sygdomme. Det sikrer mig ikke nødvendigvis en evigt sund og rask kat - men det fortæller mig, at opdrætteren har forsøgt at sikre mig en sund og rask kat.
Det har en vis betydning, hvordan opdrætteren bor. Jeg er den sidste til at forlange et ajaxduftende skinnende rent hjem, men der skal ikke være alt for rodet eller snavset. Er der løbegård hos opdrætteren, ville jeg foretrække at killingerne ikke har brugt den. Killinger bliver så nemt syge.
Samtidig foretrækker jeg at kunne se, at der bor katte i hjemmet. Dvs at der bør være diverse liggesteder, klatremuligheder og den slags rundt omkring.
Jeg vil aldrig købe kat, hvis ikke jeg kan besøge opdrætteren inden købet - ikke altid praktisk muligt, men muligheden skal være til stede. Og jeg vil ikke bare modtage min kat udenfor opdrætterens hoveddør. (Red; Denne har jeg revideret en smule. Jeg påtænker nemlig at HVIS jeg skal have en Orientaler, så skal den komme fra Norge - fra en opdrætter jeg aldrig har mødt IRL, men som jeg føler at jeg kender rigtig godt og derfor stoler på… og så kan det sagtens være at det vil være mest praktisk at hente katten i ankomsthallen i lufthavnen )
-Uanset hvor megen plads opdrætteren har, så har det også en vis betydning, hvor mange katte der er i opdrættet. Dog vil jeg her også se på, hvor mange mennesker der bor i hjemmet. Igen - socialisering og prægning.
Det var nogle af mine tanker om køb af kæle kat… og krav til opdrættere.
[quote=Ann K;186015]På et andet forum postede jeg for årmillioner siden dette:
I sidste uge var jeg på besøg hos min opdrætterveninde, og vi kom til at tale om, hvad jeg idag vil stille op som klare krav til den opdrætter, som jeg i fremtiden skal købe kat fra.
Krav, som jeg enten har haft hele tiden eller som er kommet efterhånden som jeg har lært mere om katteverdenen…
Mine krav er muligvis farvet af, at jeg i høj grad er faldet for moderacer… dvs NFO, MCO og til dels aby. Men jeg tror faktisk ikke at de ville være anderledes selv om jeg skulle købe andre racer - eller en huskat
Så her kommer mine krav i ikke prioriteret rækkefølge og med (delvise) begrundelser.
jeg har en huskat kastrat, som ikke skal nogen steder, og om en måned får jeg en birma kastrat som heller ikke skal nogen steder:thumbup:
jeg ved en hel del om den hellige birma, og sluger alt den info jeg får som jeg ikke havde i forvejen, i mine øjne kan man ikke vide nok om racen. jeg satte mig også meget ind i birmaen før jeg besluttede mig for at det var den race jeg skulle have.
selvfølgelige skal evt. kommende kattekøber have lov til at se hvordan katten bor, stille spørgsmål, nusse og røre.
her er jeg også enig
selvfølgelig skal kattene til dyrlæge og vacc. og tjekkes for div. sygdomme før de flytter.
)lige pt. bor jeg i en lejlighed på 65 kvm. men jeg har jo heller ikke tænkt mig at gå ud og købe 10 fertile birmaer. tænkte på en eller to fertile.
jeg kan ikke love man kommer til et rent hjem, for jeg har kat og det skal ses. Mini fælder utrolig meget og jeg går altså ikke og samler katte op hver 10. min. på den anden side synes jeg også det virker forkert hvis der er 100% rent.
jeg har ikke løbegård og kattene ville ikke komme ud ingen salg. men det ville være et krav til kommende køber at hvis den skulle ud, så skulle det være i løbegård eller i indhegnet have.
jeg har lige pt. 2 kradsetræer, liggepladser er der ikke så mange af da Mini ikke gider bruge dem, men det kommer der snart. der er legetøj over det hele og kattene må være i alle rum .
det ville være et krav at folk kom og besøgte katten mindst en gang inden den flyttede. vil også gerne se købers hjem hvis det er muligt.
-Uanset hvor megen plads opdrætteren har, så har det også en vis betydning, hvor mange katte der er i opdrættet. Dog vil jeg her også se på, hvor mange mennesker der bor i hjemmet. Igen - socialisering og prægning.
jeg har som sagt (snart) 2 kastrater, og vil gerne have en eller 2 fertile, jeg bor kun mig, og så er min mor her et par gange om ugen. plus at mine venner kommer forbi. jeg går kun i skole, så er hjemme det meste af dagen og har den tid det vil kræve at have killinger og socialisere dem. de vil bestemt være i hænder fra dag et.
jeg fodre med Royal canin.
Det var nogle af mine tanker om køb af kæle kat… og krav til opdrættere.[/quote]
håber det er i orden jeg lige svarede på det du skrev:ups:
En opdrætter skal kende og elske den race de har valgt. Det betyder for mig at de går op i at erhverve sig viden om racen, at de holder sig generelt opdateret og at de behandler deres katte godt.
Det vigtigste for mig er at en opdrætter, har sat sig ind i hvad det vil sige at opdrætte og er sit ansvar bevidst. Jeg synes ikke man skal opdrætte ‘bare’ for at lave killinger, det er i mine øjne ren produktion. En seriøs opdrætter er opdrætter, fordi man gerne vil være med til at udvikle racen positivt, ved at vælge de sundeste, smukkeste dyr med bedst temperament til at gå videre i avl.
Den bedste måde at komme ind i katteverden på er at udstille. Det lyder måske som den langsomme måde at starte på, og det er det også, men de der bare køber den første og bedste birmahun til avl, har ofte en ringe viden om hvad de køber og hvad de går ind til.
Hvis man først har udstillet har man set mange katte, i dit tilfælde birmaer, ved man at typen kan være utroligt forskellig, gennem udstillinger træner man sit øje, og finder ud af hvad man selv bedst kan lide. Derudover får du et godt netværk af folk der kan hjælpe dig, andre opdrættere man kan købe parringer af og bare generelt andre mennesker, som deler din glæde ved kattene.
Men man skal overveje nøje om man har noget at byde på, og om man virkeligt vil det. Man kan komme ud for mange ulykkelig ting, som opdrætter og det er et stort ansvar at lave killinger, kan man fx. ikke finde dem nye hjem, må man beholde dem indtil det rette hjem kommer.
Derudover er der utroligt mange opdrættere inden for birmaen nu, og mit indtryk er, at der er mange hurtigt opstartede katteri, som hurtigt lukker igen.
Det er både fordi, at det viser sig at være sværere end man havde regnet med, fordi de ikke kan sælge deres killinger, har svært ved at købe parringer etc. En del af det kan undgåes ved at få sig en god ballast i form af viden, og så at have nogle gode mentorer, som kan støtte en og give en viden, men sådan ar man stadig selv træffer sine egne beslutninger.
-Lige en tilføjelse, start med færrest mulige katte, plads er en mangelvare, som opdrætter. En fertil hunkat, som man arbejder videre fra, er i mine øjne ret optimalt. Man kan sagtens have opdræt i en lejlighed, jeg ville da ønske, at mine katte havde mulighed for en løbegård, men det kommer en gang. Hjemmet skal bare være indrette med gode muligheder for at aktivere kattene.
Læs endeligt nogle af disse gode artikler.
KH
Sofie
Kan ikke andet end være enig med AnnK og Sofie.
Og når der bliver skrevet at man skal have plads til at beholde noget man ikke får solgt så er det ikke for sjov. Jeg havde lidt problemer med at komme at med mit B kuld, og de sidste to flyttede herfra da de var 1 1/2 år.
Og jo der vil også komme dårlige oplevelser, det er ikke bare små nuttede killinger.
/Dorte
Hej Mette
Jeg er ikke opdrætter, men følger med på sidelinjen specielt inden for min race som er birmaen.
Det jeg har observeret er at birmaen er blevet meget populær hvilket jeg sagtens kan forstå 
, og der er kommet mange nye opdrættere til.
Jeg er synes det er rigtig godt og vigtigt at skabe sig et netværk, det være sig gennem udstillinger og f.eks. medlemsskab af specialklub, de afholder forskellige arrangementer om opdræt m.v.
Indimellem ser jeg at uerfarne opdrættere sælger avlskatte til andre nye, det bekymrer mig da jeg mener at det at sælge en avlskat “forpligter” med vejledning af især nye.
Så mine bud er et godt netværk, brug tid på at lære om racen.
Og jeg mener sagtens man kan opdrætte forsvarligt i en lejlighed
Det var ordene fra hende med kastraterne -høhø
[quote=Marianne Juul;186035]
Det var ordene fra hende med kastraterne -høhø[/quote]
Men med en masse viden og en jeg til en hver tid ville sælge en avlskat til.
KH
Sofie
[quote=Sofie P.;186024]En opdrætter skal kende og elske den race de har valgt. Det betyder for mig at de går op i at erhverve sig viden om racen, at de holder sig generelt opdateret og at de behandler deres katte godt.
jeg kunne aldrig finde på at være onde ved katte. jeg ved allerede en masse om birmaen og vil selvfølgelig gerne vide endnu mere.
Det vigtigste for mig er at en opdrætter, har sat sig ind i hvad det vil sige at opdrætte og er sit ansvar bevidst. Jeg synes ikke man skal opdrætte ‘bare’ for at lave killinger, det er i mine øjne ren produktion. En seriøs opdrætter er opdrætter, fordi man gerne vil være med til at udvikle racen positivt, ved at vælge de sundeste, smukkeste dyr med bedst temperament til at gå videre i avl.
jeg ved godt det koster mange penge at opdrætter, der kan komme dyrlægeregninger osv. ligesom med alm katte. så har en opsparingskonto der selvfølgelig går til Mini, snart Odette og hvis jeg skulle være opdrætter så også det. jeg ville aldrig opdrætter bare for at lave killinger eller penge. jeg ville bare bange for jeg kom til at beholde alle killingerne selv:tihi:
Den bedste måde at komme ind i katteverden på er at udstille. Det lyder måske som den langsomme måde at starte på, og det er det også, men de der bare køber den første og bedste birmahun til avl, har ofte en ringe viden om hvad de køber og hvad de går ind til.
Hvis man først har udstillet har man set mange katte, i dit tilfælde birmaer, ved man at typen kan være utroligt forskellig, gennem udstillinger træner man sit øje, og finder ud af hvad man selv bedst kan lide. Derudover får du et godt netværk af folk der kan hjælpe dig, andre opdrættere man kan købe parringer af og bare generelt andre mennesker, som deler din glæde ved kattene.
jeg kan desværre ikke udstille Odette, hvor gerne jeg end ville, men hun mangler den ene sok på forpoten og ville derfor intet vinde. men jeg skal med 2 af birmatøserne (SineGry og Hanne, kan ikke huske hvad hun hedder lige pt:ups:) her inde fra til udstillingen i Middelfart:wehuu: og kender jo udover det både dig og Anja. men man kan aldrig kende for mange
Men man skal overveje nøje om man har noget at byde på, og om man virkeligt vil det. Man kan komme ud for mange ulykkelig ting, som opdrætter og det er et stort ansvar at lave killinger, kan man fx. ikke finde dem nye hjem, må man beholde dem indtil det rette hjem kommer.
Jeg tror jeg ville kunne give killingerne en god start på livet, jeg er klar til at betale for dyrlæge og hvad der ellers kan komme . jeg vil ikke sælge til den første og den bedste, men der imod hellere beholde alle killingerne selv. indtil evt køber kommer.
Derudover er der utroligt mange opdrættere inden for birmaen nu, og mit indtryk er, at der er mange hurtigt opstartede katteri, som hurtigt lukker igen.
Det er både fordi, at det viser sig at være sværere end man havde regnet med, fordi de ikke kan sælge deres killinger, har svært ved at købe parringer etc. En del af det kan undgåes ved at få sig en god ballast i form af viden, og så at have nogle gode mentorer, som kan støtte en og give en viden, men sådan ar man stadig selv træffer sine egne beslutninger.
har lige siddet og kigget opdrætter og de fleste bor faktisk på Sjælland. jeg ville ikke bare springe ud i det. jeg ville have en ordentlig opsparing først. skal finde den rigtige hunkat, vente på hun bliver gammel nok og så finde den rigtige hankat. jeg ville ikke lukke selvom jeg ikke solgte killingerne. de skal alle sammen være mere end velkommende til at blive boende. 
havde bestemt heller ikke tænkt mig bare at starte uden at snakke med andre først, og finde ud af mere om det.
-Lige en tilføjelse, start med færrest mulige katte, plads er en mangelvare, som opdrætter. En fertil hunkat, som man arbejder videre fra, er i mine øjne ret optimalt. Man kan sagtens have opdræt i en lejlighed, jeg ville da ønske, at mine katte havde mulighed for en løbegård, men det kommer en gang. Hjemmet skal bare være indrette med gode muligheder for at aktivere kattene.
jeg ville heller aldrig starte med mere end en, måske to. men det ville nok være klogest at starte med en. jeg ville også ønske at jeg boede i hus og havde have og løbegård, og det er da også en af de ting der står øverst på ønskelisten når jeg er færdig uddannet.
der er masser af plads til at lege på, masse steder at kigge, en hulnes masse legetøj og indtil videre 2 kradsetræer.
Læs endeligt nogle af disse gode artikler.
KH
Sofie[/quote]
håber da du vil være en af dem der hjælper mig, hvis det bliver til noget:ups:
[quote=Sofie P.;186037]Men en masse viden og en jeg til en hver tid ville sælge en avlskat til.
KH
Sofie[/quote]
Jeg er ikke blevet bevilget tak-knap endnu, så du får lige et tak, og så vil jeg lige returnere komplimenten, for skulle mine kastrater tillade det, så måtte det gerne blive en Sofie-Jens mis
Men de siger NEJJJJ 
[quote=Marianne Juul;186041]Jeg er ikke blevet bevilget tak-knap endnu, så du får lige et tak, og så vil jeg lige returnere komplimenten, for skulle mine kastrater tillade det, så måtte det gerne blive en Sofie-Jens mis
Men de siger NEJJJJ :D[/quote]
Nu ved jeg ikke om Hallie er fertil (kigger undskyldende på Sofie) men hun har simpelthen den flotteste mor, og kommer fra en super sød opdrætter med nogle rigtig dejlige misser. det er derfra jeg for min lille Dettemus:wehuu:
Mette, mine kommentarer var også ment helt generelt. Jeg er ikke tvivl om at du er gode ved dine katte og vil gøre dit bedste. Jeg synes det er utroligt lovende, at du allerede nu interesserer dig for, at få mere viden.
Du kan tro jeg gerne hjælpe dig, via fora eller hvis du skulle få brug for det per mail, derudover så skal du være velkommen her til sommer, når jeg en gang holder killingenus.
KH
Sofie
Min skønne Hallie var fertil og fik to skønne lillamaskede knægte, men desværre med kejsersnit, som gav komplikation der førte til, at hun blev akut neutraliseret sidst år efter en spontan abort med efterfølgende livmoderfremfald (altså hvor katten skubber livmoderen ud af kroppen).
Anja er en super opdrætter, og jeg har kun ros til over for hendes opdræt og den hjælp vi altid har fået der.
KH
Sofie
[quote=Marianne Juul;186041]
Men de siger NEJJJJ :D[/quote]
Hvem ville også have sådan en fertil dulle ind, som æder ens vådkost og tager ‘mors’ opmærksomhed.
Jeg ville aldrig købe kat et sted huset var fyldt med kastrater - jeg ville heller aldrig købe kat et sted hvor man havde virkelig mange katte - alle samlet i en “pærevælling” - alt for hygge nygge dansk og alt for lidt seriøst og forståelse for hvad man har med at gøre. Jeg ville heller ikke købe kat af en der var storproducent - og/eller solgte til alle der gad betale
Ej heller ville jeg købe fra en opdrætter der også havde fritgående katte.
[quote=Lis Dahlstrøm;186057]Jeg ville aldrig købe kat et sted huset var fyldt med kastrater - jeg ville heller aldrig købe kat et sted hvor man havde virkelig mange katte - alle samlet i en “pærevælling” - alt for hygge nygge dansk og alt for lidt seriøst og forståelse for hvad man har med at gøre. Jeg ville heller ikke købe kat af en der var storproducent - og/eller solgte til alle der gad betale
Ej heller ville jeg købe fra en opdrætter der også havde fritgående katte.[/quote]
Lis, du er så dejlig kontant
Jeg ville så til gengæld aldrig købe kat hos en der ikke havde kastrater, det er for mig “køb, brug og smid væk” og helt uden følelser. Og så er der altså intet som at se en kat blive rigtig voksen, og se hvad den så bliver til, både typemæssigt og temperamentsmæssigt.
Seriøsitet er for mig noget ganske andet end lige hvordan man har sine katte og hvor mange man har, det handler meget mere om indsigt, viden og lysten til at vidensdele.
Jeg har købt katte hos opdrættere med få katte og opdrættere med mange katte, men fælles for dem er sjovt nok at de netop har kastrater gående. Så længe kattene trives og der er tid til dem alle, så kan folk for min skyld have så mange eller få de vil. Vi prioritere alle forskelligt, for nogen vil tre være for mange, mens andre sagtens kan rumme mange flere og lur mig om ikke også det er racebestemt. Ikke alle racer er lige rummelige i en flok, og ligeledes vil der også være enkeltindivider der skiller sig ud fra det racespecifikke, og helst skal være alene eller ville elske at være i en stor flok.
Katte er - som vi - ikke bare sorte og hvide, men findes i mange nuancer 
Jeg elsker at vise mine killingekøbere et levende familiealbum…"se, der går Onkel Findus, se, der går helbror Ranya (ikke et godt eksempel for han er en kvarthjerne som kan finde på at hoppe op til folk og det gør altså ondt…jeg er altid en smule bange for han gør det)…se der er en farmis en mormis, en halvsøstermis…det ville jeg syntes var FEDT hvis jeg var killingekøber.
Mine kastrater er ikke blot vigtige men de er en livsnødvendighed i et opdræt uden p-piller.
En oldefar og oldemor kan jeg også vise frem…det er vel dybest set det bedste bevis som opdrætter at vise frem.
At andre gør anderledes, må de om…men her ender vi jo nok med en flok gamle pjaltede kastrater 
og så er det også helt ok.
En kastrat kan forøvrigt være GULD i opdragelsen af de små…Findus var uvurderlig i efteråret…han elsker sine to piger (Sigariah og Tabita) de får lov til alt. Og Ranya, ham kvarthjernen, brugte Findus som hoppebold/pude.
Nu er der temmelig meget forskel på at have huset FULDT af kastrater og have kastrater.
For mig er det useriøst at være opdrætter, at have 15 katte og de 10 er kastrater.
For mig er det egen egoisme der plejes frem for kastratens tarv at beholde dem i hobetal. Jeg skal ikke kunne udtale mig om andre racer og deres indbyrdes hieraki - men at tro at det bedste liv for en kastrat er i et katteri - er at tænke langt mere på egne følelser end kattens tarv. Kunne den selv vælge, altså lige efter den var faldet til, faldt valget ikke på at være kastrat i et katteri hvor der intet fast livsmønsker er, med nye dyr ind, parringer, killinger, katte der går fra en status til en anden i en uendelighed.
Det er absolut ingen hemmelighed at jeg ikke har et kastrat opdræt - jeg har kastrater, men de er ikke i overtal. Det er heller ingen hemmelig det er hjerteskærende når jeg sender en kastrat ud - hver gang må jeg sige til mig selv for hvis skyld er det lige kastraten skal blive her - hver gang når jeg frem til det er for egen.
Jeg kender da masser af opdrættere der har tonsvis af indsigt på rigtig mange punkter - men ikke i mine øjne på at have et katteri - og sørge for at de katte der nu engang skal være der, for at kunne have et katteri, har de bedst mulige forhold.
Nej opdræt er ikke sort eller hvidt, det er heller ikke gråt - men det er heller pysse nysse hyg - det er et stort ansvar - og der er mange valg der skal tages.
Det allervigtigste for mig er at mine katte har så stressfri en tilværelse som det er muligt i mit katteri, her har jeg sikkert andre grænser end andre, ikke at have flere katte end det daglige arbejde med dem kan håndteres - eller skulle ulykken ske, jeg kan behandle, og også jeg økonomisk kan forsvare.
Jeg samler ikke på kastrater - faktisk jeg er stolt over jeg kan sætte mig ud over mine egne følelser og tænke på katten først. Så er jeg iøvrigt et ærligt menneske. At det så gør nogen syntes jeg er koldhjertet, hård og hvad ved jeg - og ud af døren før de kommer ind og hold da op hvor de kan- det lader jeg stå helt for deres egen regning.
[quote=Mette Stevnsborg;186010]men hvad vægter i højt ved en opdrætter? er det afgørende for jer hvor stort et hus eller en lejlighed opdrætter bor i?
[/quote]
Spørger du, fordi du selv bor i en lejlighed, der er så lille, at du er i tvivl om, hvorvidt du egentlig kan have et opdræt der :?
I så fald vil mit modspørgsmål være:
Bor du i en lille lejlighed, fordi du ikke har råd til en større?
…hvis det er tilfældet, så har du nok heller ikke råd til et opdræt
Jeg tror jeg må give Lis lidt ret.
Kastarter trives vidst bedst med kastrater.
Det er vidst ikke nogen hemmelighed at jeg har mange katte. Jeg er dog ret sikker på at jeg kun kan have så mange fordi jeg netop ikke opdrætter.
Bare dette ene kuld killinger, som til at starte med var helt skærmet væk fra alle de andre, har da givet noget uro i min flok. (også det at der har været et stort frafald grundet sygdom og andre ting, selvfølgelig)
Det afhænger jo gså af hvor meget plads man har, om man kan have mange kastrater og mange fertile, men jeg tror nu det er bedst ikke at have for mange “udtjente” (og læg nu mærke til gåseøjnene) avlsdyr, hvis man vil opdrætte.
Selvfølgelig vil der være nogen man får et så nært forhold til at man ikke kan komme af med dem, men hvis man vil opdrætte seriøst må man nødvendigvis da skille sig af med nogen en gang imellem.
Man kan jo ikke blive ved med at avle på de samme dyr.
Måske er det også lidt afhængig af hvad man vil med sit opdræt, og hvor langt man er nået i processen…
Hvis det jeg har skrevet lyder som det rene vrøvl, så se bare bort fra det, jeg er ikke opdrætter, og har fundet ud af at det bliver jeg heller ikke.
Ikke fordi det ikke kunne være dødspændende, men fordi jeg synes det er hårdt med killinger. Jeg KAN ikke skille mig af med dem, så jeg ville ende med at have 100 katte, og det er for mange selv for mig.
Hilsen Dorte, der ellers nok gad at være opdrætter, da hun synes det er spændende med genetik og alt det der.
[quote=Charlotte Oeh.;186190]Spørger du, fordi du selv bor i en lejlighed, der er så lille, at du er i tvivl om, hvorvidt du egentlig kan have et opdræt der :?
I så fald vil mit modspørgsmål være:
Bor du i en lille lejlighed, fordi du ikke har råd til en større?
…hvis det er tilfældet, så har du nok heller ikke råd til et opdræt :)[/quote]
jeg spørger af ren nysgerrighed fordi jeg gerne vil vide det hele. nogen vil måske ikke købe kat fra lejlighed, andre vil måske.
jeg bor i en 2 vær. på 65 kvm og de steder jeg hellere vil bo end her, står jeg som nummer meget højt på venteliste, eller mit eget hus og jeg har ikke et par millioner eller hvor meget de vil have. men der er nu heller ikke særlig mange 19årige der har eget hus:tihi: