Time-out er i fagterminologien en positiv straf dvs man påfører dyret et ubehag. Hvis dyret ikke oplever det at blive lukket væk som ubehageligt er der ikke tale om en straf og derfor ikke en time-out.
Om et dyr opfatter en lukket dør som ubehageligt eller ej varierer fra dyr til dyr - alle 4 indlæringsprocedure - positiv straf, positiv forstærkning, negativ straf og negativ forstærkning - er variable. Hvis en kat ikke kan lide at blive krammet og ejeren vil forstærke en adfærd positivt ved at kramme den, så er det - uanset hvad ejeren synes det er - ikke en positiv forstærkning for denne kat at blive krammet.
På den måde kan man sige, at det afhænger af det enkelte dyr, hvad det er vi gør mod dem. Ikke af, hvad vi synes vi gør mod dem.
Gry: Jeg lukker mine fra, når jeg træner herhjemme. Ind imellem træner jeg alle 5 sammen på skift, men det er rigtig svært og noget vi øver fordi mine katte skal indgå i klasser med praktisk kattetræning på sigt - derfor skal de kunne det. Men hvis jeg for alvor vil indlære nyt så lukker jeg en ind af gangen.
De andre venter bag en netdør i baggangen. Stille og roligt, for det har jeg også trænet dem i. Fremgangsmåden er gradvis at øge tiden bag døren, sikre at jeg ikke åbner, mens de skriger - for så lærer jeg dem kun at de skal skrige for at komme ind - men kun når de er stille. Kunsten er at få åbnet i tide, før de begynder at finde den lukkede dør ubehagelig dvs før de skriger op. I starten var det 10 sekunder men flere gange dagligt, og på sølle to dage havde mine 5 katte - inklusiv Eddie orientaleren - lært at vente tavst bag en dør. Jeg gjorde også det, at jeg sørgede for, at det at vente blev forstærket med mellemrum - vente i stilhed naturligvis - så jeg gav dem mad derude og ros og hvad de ellers finder forstærkende. Mange glemmer at forstærke dyr for at vente - det er faktisk en svær kunst at vente i stilhed.
Min motivation var, at de ventende skrigehalse forstyrrede min træning ad pommern til…
I det daglige når jeg gik gennem huset så lukkede jeg også af og til lige en dør for en kort bemærkning - ikke altid dem ude men også så jeg var lukket inde uden dem i et rum. Så snart der var ro på den anden side af døren gik jeg ud igen. Intet stort nummer blev gjort ud af det. Denne del foregik også som del af træningen af min ene kat, der på det tidspunkt havde separationsangst iforhold til mig. Det har han heller ikke mere.
Det tog 2 dage med stor opærksomhed fra mig - og siden har jeg kunnet lukke mine dyr inde hvor jeg synes - uden at de opfatter det som ubehageligt/en positiv straf.
MVH Helle