Der er en del herinde med forstand på sprog, og jeg går og knokler med noget om betydningen af ordet “tolerant/tolerance/tolerere”
Ganske kort: Er der mener I en gradforskel fra at tolerere et andet individ og så til at tåle et andet individ?
Jeg synes der er en forskel… Når jeg tåler et andet menneske, så er det lidt mere af pligt end lyst og min rummelighed er mindre end når jeg tolererer.
Men jeg er usikker på om det er korrekt.
Er der nogle, der kan hjælpe mig?
Ps jeg er også interesseret i noget ala det samme - blot med ordene social og selskabelig… For mig er der igen en gradsforskel, men er et korrekt at sige ?
Jeg har slået ordene op, men forvirres kun mere…
Det er ‘korrekt’, hvis den du taler med også synes det giver mening med en gradsforskel. Det er sådan vi siger der hvor jeg kommer fra.
Whatever works, kort sagt. 
tolerant/tolerance/tolerere*
Det er noget med at acceptere nogen/noget
Tolerance…hvor går ens grænser for hvad man vil acceptere/“lade sig byde”/hvad man synes “er i orden”/sympatiserer med, i forhold til noget/nogen og det de står for/deres handlinger/overbevisninger o.s.v.
“Tåle” er sådan set blot en mere enkel form af tolerere…meningen mener jeg er den samme.
Det jeg tror du mener med “ikke at tåle” en , det er der hvor jeg ville bruge ordet “ikke udstå”.
Social og selskabelig…for mig er det samme betydning, blot synes jeg at have bemærket en tendens til, at “social” synes mere negativt end “selskabelig”.
Men det er mere formen “ikke særlig social” og “ikke særlig selskabelig”
der bliver ordet social til noget negativt om personen…som om vedkommende er asocial/en underlig snegl der undgår andre, hvorimod “ikke særlig selskabelig” betragtes som en der måske ikke lige er til fest og farver, men ellers helt okay…
Jeg tror, jeg som udgangspunkt er enig i din fortolkning. Tænk i øvrigt på begrebet “tålt ophold”. Ret meget mere negativt og pligtbetonet kan det vist ikke blive. På den anden side så afhænger meget jo af konteksten. I hvert fald kan jeg godt forestille mig situationer, hvor “tolerere” kan blive brugt i en negativ sammenhæng.
Enig! Siger Ingrid, der altså ikke er voldsomt selskabeligt anlagt og godt ved, at det ind imellem bliver betragtet som asocialt 
Jeg tror jeg ser dem som synonymer, har aldrig tænkt over en evt forskel!
Tak for alle de gode svar. Jeg suger til mig
KH
En social person behøver (i mine øjne) ikke være selskabelig, lige som en selskabelig person sagtens kan være asocial.
Synes også, der er forskel på at tolerere noget, som for mig er et spørgsmål om “vilje til”, mens at tåle noget udelukkende har med ens følelser at gøre.
Jeg ville bruge ordet tolerere i forbindelse med menneskers indbyrdes
forhold, da jeg mener, ordet indeholder en beskrivelse af en rummeligheds
omfang.
Ordet tåle bruger jeg, når der ligesom er en konsekvens; Jeg kan ikke tåle
nødder, for så får jeg udslæt over hele kroppen. Jeg kan ikke tåle parfume,
for så begynder huden at klø.
Hvis jeg skulle bruge ordet tåle i forbindelse med menneskers forhold, så
ville det være i overført betydning og som forstærkning af beskrivelsen,
eksempelvis: Jeg kan ikke tåle at være i stue med ham, for så får jeg røde
knopper.
Sandsynligvis ville jeg ikke få røde knopper - det, der i virkeligheden ville
være tale om, var, at jeg ikke kunne tolerere ham.
Så når jeg bruger ordene, så er tåle noget med en efterfølgende
konsekvens, mens tolerance har noget med følelser og rummelighed at
gøre.