Store ting hos Dansk Dyreværn Århus

I flere måneder har jeg kendt til forretningshemmeligheder, der indimellem var svære at tie med.

Dansk Dyreværn Århus har relanceret sig selv med en helt ny profil, og også nyt navn:

The Voice Of Pets
https://thevoiceofpets.dk/

Jeg synes at I skal kigge ind på hjememsiden, som også er helt ny.

Der er selvfølgelig stadig internat og pension.
Derudover er der ansat en psykolog der arbejder med dyrs betydning fra mennesket.
Der er også mulighed for at købe konsultationer ved den Veterinære Ernæringsterepeut, der er uddannet fra Hansenberg i Kolding.

Der er også et nyt logo og en ny farve, som vi fremover vil identificere os med.

Det er været en lang proces, nu er der lanceret og nu skal vi finde os tilrette med det nye brand.

Mit arbejdsområde, der før hed Besøgstjenesten, hedder nu Adoptionsvenner.
Formålet er dog stadig det samme - at lave opølgende besøg hos de dyr der er formidlet fra internatet.

Dette opslag er mit personlige, og er lavet på eget initiativ.
Det er bare så store ting der sker, at jeg gerne vil fortælle om det inden I måske ser det rundt omkring.

11 Synes om

Der lyder da vældigt!

Hvorfor ændringerne og er I så ikke en del af dansk dyreværn mere eller?

Jo, det er Stadig Dansk Dyreværn Århus - som altid har været en selvstændig forening, uafhængig af andre dyreværnsforeninger.
Bestyrelsen er også den samme.

Navnet DDÅ eksisterer stadig, og står af juridiske årsager stadig på den ene postkasse, på den anden står der The Voice of Pets.

Relancering er en fremtidssikring - alle ved for presset økonomien er når man arbejder med herreløse dyr, og hvordan nogle ser på dyr, især katte.

I april sidste år blev der ansat en ny direktør, som i det meste af sit arbejdsliv har arbejdet med at relancere virksomheder.

Der er desuden sket en sammenlægning med Trinitas, som uddanner psykiatriske servicehunde til psykisk sårbare mennesker.

5 Synes om

Interessant at se dette brev ang. den nylige udmelding om økonomiske problemer hos The Voice of Pets.

3 Synes om

Ja, det er en trist situation stedet er havnet i, og jeg har ondt i maven når jeg tænker på det. Især fordi jeg har en masse insider-viden om interne forhold - både gode og dårlige - mm.

Nå, der er kommet en svar i går, det får I her:
https://thevoiceofpets.dk/spoergsmaal-i-stiften-svar-fra-kalle-fisker/

2 Synes om

Jeg kender ikke hverken Kalle Fisker eller Anne Trane og jeg har vist aldrig været i Tingskoven, men jeg er glad for at I er der til at hjælpe til med de kæmpe mængder af overskudskatte der fødes. Så min kommentar er på ingen måde person- eller stedsrettet! :slight_smile:

Det er jo et superglat corporate svar Kalle Fisker giver, sådan lidt et typisk “ikke-svar” virksomhedsledere er verdensmestere i at give :wink: om 38,5 mio brugt på 4-5 år er meget, tjaa det kommer jo anpå hvad der er fået for de penge og det er jo svært at se ud fra svaret.

Som jeg læser det, så ledede Anne Trane stedet på en måde og nu leder Kalle Fisker det på en anden og langt mere kommerciel måde. Der er jo fordele og ulemper ved begge måder, men uagtet ledelsesstil så er det jo et fact at det koster pivmeget at drive et internat og der er nødt til at komme penge i kassen fra private og det på en nem og flydende måde.

Håber de finder hinanden hurtigt og der ikke skal flere åbne breve ud i pressen, for hvis der er noget der er skadende så er det sådanne åbne breve :frowning:

Pøjpøj med at få ro på skuden og tak til alle i Tingskoven, ansatte som frivillige, I gør en forskel!

1 Synes om

Jeg har altid med sindsro henvist til Tingskoven, når folk har spurgt om et internat. Det er længe siden jeg sidst har været der :slight_smile: Og jeg har kendt Anne Trane og Finn Østergaard - jeg har meget stor respekt for begge! Jeg opfatter det som et tab, hvis begge er væk.
Jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor man skifter navn til en pop-smart udenlandsk navn på en kernedansk forening. Der pivses over at der er mistet for mange penge i arv på grund af navneforvirring. NÅR engang jeg bliver så gammel, at jeg skal overveje hvem der skal have mine pebernødder efter mig, så tænker jeg ikke at det bliver lettere at få formuleret et engelsk navn… - men den chance må stå for den nuværende ledelses regning :slight_smile:
VH
Susanne

5 Synes om

enig at lige det navn kunne de godt have lavet på dansk. De arbejder for danske katte og hunde i Århus.

Men generelt har jeg det lidt stramt med at så meget bliver anglificeret, kald nu bare en spade for en spade og drop det popsmarte!

3 Synes om

:regler: Du skriver bare Michael Agerskov, pære dansk så drop du bare at hitte ud af fancy engelske navne. :tihi:

2 Synes om

Det er selvfølgelig en løsning :slight_smile: Hvis ikke det er fordi Brita Rodam er lige så gammel som mig selv og derfor til den tid sikkert er stoppet med sin store gerning, så var det jo også ret let at formulere “Hittekat”. Eller Min Ven Katten, eller Anita i Hobro. Selv med nedsat kommunikationsevne ville det være lettere at formidle end noget på udenlandsk.
Nå, men selv om der glides af på spørgsmålet, så kan jeg jo se der ER offentlige støttekroner. Det er jo godt…
VH
Susanne

1 Synes om

Det afstedkommer også en del palaver her i lokal området. Jeg hæfter mig fx ved at man har fået lavet analyse af mercuri urval - det er f… ikke gratis. Og ja, der var brug for nye lokaler- men at bruge rub og stub er liiidddt vovet. Færdige barakker havde været et major step up, og til en noget mindre pris.
Og navnet - yak. Ja, forvirringen skulle væk- men DET navn ? jeg kaster lige ud af hjernekisten: Internatet Aros. Aros dyrehjælp. Tingskoven- slet og ret. Det er det alle kalder det alligevel.
Men så er det jo pludselig svært at indlemme fx trinitatis :slight_smile:

Jeg synes også svaret fra den nye gut er noget … glat

3 Synes om

Det må være en meget svær branche at begå sig i.

Grundlæggende samler de ind (gaver eller arv) ved at fortælle historier om, at de redder dyr. Det lyder ligetil; men i praksis er der i hvert fald tre store modsætninger, som de skal balancere:

  1. De samler også ind til deres egen løn. Der er en risiko for, at giverne tænker, “går mine penge til dyrene eller til en direktør, som i forvejen tjener mere end mig?” Så det skal helst ikke frem, hvor meget ledelsen tjener.

  2. Akut nød versus kapitalberedskab. Hvis de har penge i banken, vil giverne tænke, “hvorfor skal jeg give penge nu, kan de ikke bare bruge af de penge, de allerede har?” Og hvis kassen er tom, sniger ordet konkurs sig ind i fortællingerne og signalerer uansvarlighed.

  3. No kill. Hvad gør de, når de får flere dyr ind, end de kan afsætte? I den sidste ende bliver de nødt til at aflive nogle dyr. Og det ødelægger historien om, at de redder dyr.

Som sagt, det må være en svær balancegang. Hvis linedanseren er ved at falde ned på den ene af snoren, nytter det ikke bare at råbe “læn dig kraftigt til den anden side”.

3 Synes om

Jeg har flere gange på det seneste fået opslag fra The Voice of Pets i mit FB-feed - og har tænkt, at det er noget udenlandsk reklamehejs, som jeg ser, fordi FB har opdaget, jeg har liket nogle dyreorganisationer. Det var kun tilfældigt, at jeg faktisk endte med at se nærmere på et af opslagene og kom i tanke om, hvad det stod for.

Hvis man skal bruge en masse penge på et nyt navn, er det nok en god idé at bruge lidt af dem på at kvalitetssikre det og trykprøve det i målgruppen.

2 Synes om

Jeg har aldrig helt vænnet mig til det nye navn. For mig lyder det nemlig også som en eller anden organisation som opererer i fjerne lande og ikke bare lokalt i Århus/Østjylland.
Jeg har kommet en del ude på Tingskoven, da jeg købte min første kat Bertil der.

1 Synes om

Jeg synes det er spændende at læse jeres betragtninger. Jeg håber også at I forstår hvorfor jeg undlader at kommenterer og deltage i tråden som sådan.
Som - omend frivillig - medarbejder vil det være usmart at udtale mig i en offentlig tråd - uanset om mine holdninger måtte være positive eller negative, og hvor enig eller uenig jeg måtte være i de forskellige udsagn.

6 Synes om

Citat fra artiklen: “Det koster 100 kr. at deltage i hundemarchen. Et beløb der vil gå til dyrene på internatet. Til gengæld vil deltagere modtage en såkaldt goodiebag og deltage i konkurrencer om præmier.” Det er altid dejligt med noget støtte, men hvorfor bruge støttekroner på deltagerne, når det er internatet der har brug for pengene, kære sponsorer… De havde såmænd nok gået distancen med hunden alligevel…

1 Synes om

Sponsorerne skal jo gerne have placeret noget reklamemateriale og nogle vareprøver, så de forhåbentligt får et mersalg bagefter …
det giver jo ikke så meget mersalg at forære penge direkte til internatet :roll_eyes:

(Jeg ved godt det er tanken bag sponsorater i det store hele … but still … )

Nå, her kommer det så frem hvor alle pengene er blevet af. Og hvor meget det har kostet at skifte navn :yikes: Og at man ikke engang har spurgt medlemmerne først…! Wow - tænk sig hvis jeg lige ændrede JYRAKs navn til “Nordic Cat Show and Breeding Club” uden at spørge medlemmerne først :yikes: !! Tror da nok jeg ville blive fulgt pænt ud på p-pladsen til næste GF og få tæsk, når vi var udenfor overvågningens rækkevidde. Og det ville endda være OK…!

Det er godt nok en bekymrende artikel, der her dukker op…
VH
Susanne (der stadig fastholder at have et godt indtryk af Anne Trane. What she said…!)

9 Synes om

Jeg undrer mig over, hvordan man kan mene, at man som beskedent dyreinternat har brug for at bruge penge på brande sig. De har jo allerede et brand, som de har skabt gennem hårdt arbejde over en årrække, og er kendt i hele området - og måske også længere omkring. Det har de totalt undermineret for at skabe noget kunstigt og fremmedgjort, som ingen kan forholde sig til, men som nogen internt så åbenbart har oplevet som smart.

Jeg noterer mig, at de har haft en konsulent involveret, og det forklarer det måske i nogen grad. Når man indlader sig med en brandingkonsulent, skal man gøre sig klart fra starten, at i den branche lever man af at manipulere med folk. Og det er i første omgang dem, der skal købe ens ydelser, man manipulerer med.

8 Synes om

Ja, det er en trist situation.

Det er spændende hvad der sker på den ekstraordinære generalforsamling om 2 uger.
Eftersom jeg på en måde stadig har fingrene i bolledejen ved jeg ikke helt hvad ben jeg skal stå på i denne sag.
Jeg kender dog navnene på nok personer der vil stille op til en ny bestyrelse, det er alle folk der kender til arbejdet med dyr, og nogle har haft med DDÅ at gøre.

6 Synes om