Hej alle sammen jeg er ny her men har kigget lidt med i et stykke tid:p
grunden er at jeg længe har gået og tænkt at ville prøve at opdrætte og derfor læst på forskellige forums og når jeg har set folk spørge ind til det virker det som de opdrættere der er staks sætter hælende i og fortæller hvor dyrt og besværligt katte avl er!!
nu kommer jeg selv fra en familie hvor der bliver opdrættet hunde gået på udstilling og andre prøver og ved godt hvad det koster inden et dyr er klar til avl hvis det nogen sinde bliver klar der er jo lang vej fra killing til avls kat den kan jo mangle type eller aftegninger eller ikke have en sundhed man il avle på! jeg ved også hvad det koster at skulle til dyrlæge og have kejsersnit søndag nat med en dødfødt killing! så det er ikke her jeg søger svar!
men når jeg læser bliver folk tit rådet til at starte med kastrater og udstille dem og så komme i gang den vej, dette syntes jeg bare ikke passer så godt til mig, lige nu har jeg en birma pige på 2 år som er kastrat, og tænker hvis jeg skal have en eller 2 mere vil jeg blive nød til at sælge den inden jeg køber en avls kat da jeg bor i et rækkehus og ikke har plads til mange katte, og vil derfor syntes at det var mærkeligt at købe en killing for at vide at jeg nok skulle sælge den igen for at få det jeg virkelig drømmer om nemlig en avlskat, og det skal lige siges at jeg ikke vil sælge Nala jeg har nu!
Har ikke hørt nogen steder om det er muligt at komme og få en snak om opdræt da det har skræmt mig lidt når jeg ellers har læst tråde hvor folk spørg!
så hvordan ville i opdrættere tage det at der kom en hendvendelse fra en der ville starte opdræt??
bliver sjovt at høre! og min drøm er en dag at opdrætte hellig birma:D
Når nu du allerede har en Hellig Birma, og det oven i købet er den race, du vil opdrætte, hvorfor starter du så ikke med at tage en lang snak med den opdrætter, hvor din kat kommer fra? Det kan jo godt være, at den opdrætter ikke kan hjælpe dig i gang, eller måske slet ikke opdrætter mere, men vedkomne kan måske guide dig videre.
Det handler rigtig meget om netværk, og udover at lære om racerne og deres standarder på udstillingerne, så er det også der, at der er rig mulighed for at netværke - det er en af grundene til, at det anbefales at udstille, så man får et ståsted i katteverdenen. Det kunne jo også være, at det viste sig, at det var en helt anden race, du skulle opdrætte.
har haft fat i opdrætter hun har stoppet opdrættet og kunne ikke rigtig give nogen råd til hvor jeg skulle starte hendes svar var at man jo altid kunne finde en kat og starte med men jeg vil jo ikke bare finde en kat jeg skal jo finde en super kat at starte med og måske hvor der er en opdrætter i ryggen til at bakke mig op og sparre med!
Nala er ikke en mulighed til udstilling da hun er for lille og har popil fejl!
Det er i øvrigt også en mulighed at man starter med at møde op som publikum på en udstilling, og derved får lidt indblik i katteverdenen, som er noget anderledes bygget op en hundeverdenen, har jeg indtryk af Man lærer en del af at overvære bedømmelser af den race man er interesseret i. Evt. kan det være man møder en opdrætter, som man kan få lov at følges med og “semi-udstille” kat for, sådan at man lærer derigennem også.
Jeg synes ikke det var været svært at blive opdrætter, og der er da også rigtig mange i DK.
Men hvis man vil opdrætte, tror jeg da man gør sig selv ved at prioritere udstillinger, for ens kats temperament kan være andeledes på udstillingerne, end derhjemme, jo. Og jeg tror at man gør sig en tjeneste ved at vælge avlskatte som har været planlagt kontrolleret avlet efter showtemperament, udover ens foretrukne udseende, og derigennem finde de linjer og opdrættere som prioriterer dette.
mentor og støtte kan du heldigvis få gennem felisdanicas mentor ordning hvis ikke lige du har en opdrætter i baghånden.
det er rigtig smart og nemt at starte med en kastrat- men man kan også sagtens springe ud i det.
Jeg gjorde det. startede med at se billeder - mange billeder af orientalere, så jeg til sidst forstod hvad det var de snakkede om når der i standarden stod triangel osv osv - og så henvendte jeg mig til en gammel garvet og forklarede at jeg gerne ville både showe og udstille. han solgte mig så en pige , som han sagde- hun bliver aldrig verdensvinder, men hun er nydelig og skal nok lave nogle gode børn til dig. Siden da er fx mentor ordningen kommet på banen og den ville jeg klart have benyttet mig af idag.
og så ku det være der var nogen herindefra der vile tage dig under kærlige behandling på et show et par timer og tegne og fortælle om hvad det er der foregår- måske endda en birma kyndig som kunne tegne og fortælle om de birmaer der er på showet og forklare lidt om hvad det er dommeren lægger vægt på.
og så er du kommet på banen her- her er altid hjælp, gode råd og erfaring at hente. opbakning når det er svært og nogen at juble med når det går godt.
Så alt i alt er du i hvert fald startet rigtigt ud
Jeg kan så ude mærket godt forstå at du synes at det er svært at komme igang med at opdrætte. Jeg har selv været turen igennem for nogle år tilbage og fandt det meget svært at få lov til købe en avls kat som også havde de kvalifikationer jeg ønskede mig. Jeg har også selv været inden for hunde (schæfer) og mente at jeg var rimelig godt til at “se” kattene. Altså om vinklen i bag var ok og alt det andet.
Men jeg gav ikke op og da jeg så endelig fik kontakt til en opdrætter jeg også mente jeg kunne bruge som mentor (dette var før mentor ordningen hos felis danica), kunne jeg endelig få lov til at købe mig en avls kat. At jeg så senere fandt ud af at den opdrætte ikke var egnet som mentor er en helt anden historie. Jeg fik en hel del kontakter igennem hende og en anden meget dygtig opdrætter er i dag både min nye mentor (hun har opdrættet racen siden 1974) og en af mine bedste samarbejds partnere.
Mit råde til dig vil derfor være at du tilmelder dig mentor ordningen og igennem din nye mentor så finder din kommende avlskat. Det er hvad jeg ville ønske at jeg kunne have gjort. Det er helt klart nemmere som i så mange andre sammenhænge, at få de rigtige kontakter hvis man bliver anbefalet af en opdrætteren kender i forvejen. Så har du også både en mentor og en opdrætter udover dig selv der kan hjælpe med at finde den helt rigtige killing at starte med.
Personligt ville jeg starte med udstillingerne. Mød op på samtlige udstillinger i dit nærområde og tal med opdrættere af den race, du er interesseret i og følg deres bedømmelser. På den måde får du dels dommernes syn på racen (og en forståelse af, at den vil være forskellig fra dommer til dommer) og dels mulighed for at lære opdrættere at kende personligt - og de får en mulighed for at se dig an “i virkeligheden”.
Felis Danicas mentorordning er sikkert glimrende (jeg har aldrig brugt den), men f.eks. har Juvena herinde fra - som opdrætter birmaer - en burmeseropdrætter og en ragdollopdrætter som mentorer. Det giver ikke helt så mange muligheder for at få en avlskat inden for birmaracen som direkte kontakt til en birmaopdrætter ville gøre
Det er helt klart brugbart og vil helt sikkert melde mig til opdrætter uddannelse og ud og se nogen udstillinger:-) håber lidt der måske også kommer en birma opdrætter ind i tråden:-)
ellers opsøg dem… du vil opdage at de seriøse opdrætter af racen ikke siger “kom og køb denne, for det er en perfekt avlskat”’
Noget der er vigtigt på udstillings birmaer er dere kiler, men at havde en kat med perfekte kiler er ikke ens betydende med at dens killinger også får det…
Jeg kender efterhånden en del dygtige birma opdrættere, men prøv at opsøg nogle af dem der har opdrættet racen i mange år…
Lige nu er den race MEGET populær så du skal nok forvente at nogle siger nej til at sælge til dig fordi de vil lære dig og dine værdier at kende først
Jeg synes jo allerede du har gjort dig mange tanker omkring opdræt, mht de omkostninger der er forbundet med det. Keep om going.
Men ja det er rigtig svært at finde en avlskat. Det var det også for mig, så det endte med at min første hunkat havde hageplet, hvilket jeg først senere fik at vide var dårligt at avle på. ( Jeg kunne ingen hjælpe hente ved den opdrætter, jeg havde købt hende af, så stod helt alene) Hun fik dog 3 kuld killinger her, som hun fødte uden problemer og var en skøn mormis. Min hankat udstillede jeg allerede som killing og den vej fik jeg mine bekendtskaber og derved åbnede sig en helt ny verden, som gjorde at andre opdrættere lærte mig at kende og omvendt. Jeg begyndte at kikke mig om efter ny hunkat. Jeg vidste hvilken type jeg ville have og ledte og ledte . Det lykkedes mig efter 8 mdr at finde hende ;-).
Så kort fortalt var min vej “ind” var at komme på udstillinger.
En god ide´er at tænker over hvilken type kat ønsker du?
Hvilke farver ønsker du i dit opdræt?
Skal den kunne udstilles?
Er det muligt for dig at holde fri fra arbejde når katten skal føde?
Melde sig ind i hovedklub og evt birmaklub
Søge stamnavn
Der er sikkert flere ting men kan ikke lige komme på flere nu.
Der kan iøvrigt læses mere om racen på www.birma.dk. Her holder vi også møder, som kunne værre relevant for dig at deltage i
Du er velkommen til at kontakte mig, så kan jeg prøve at se om jeg kan hjælpe dig
Jeg drømte om en Snowshoe i 10 år og brugte 2 år på at danne netværk og søge, besøge og opsøge mentorer i udlandet før vi fandt to katte - en han og en hun. Samtidig var der en masse praktiske ting, som ikke var racebetingede, som opdrættere i DK med andre racer hjalp med. Jeg synes ikke du skal tøve med at kontakte dem - jeg har aldrig oplevet en seriøs opdrætter, der ikke gerne vil hjælpe eller henvise til en, der kan
Ja at opdrætte er svært, men at avle for at tjene penge kræver vist ikke så meget.
Vil du seriøst opdrætte så vil jeg foreslå at følge de gode råd du har fået her i tråden - personligt ville jeg aldrig sælge et avlsdyr til en jeg ikke anede hvad stod for. Måske andre har det lige så? og nå ja jeg har så kun kælekatte…
Men ja det er forskellen på en opdrætter og en der kun avler for at tjene penge.
Velkommen til den seriøse del af katteverden
og fra hundene ved du sikkert godt, det foregår på samme vis
tror man kan sammeligne katteopdrættet med jødedommen, du blir afvist 3 gange inden du kommer ind hos de seriøse, vi vil være sikre på du vil det her for kattenes skyld.
så mit råd til dig er tålmodighed, nysgerrighed og tålmodighed.
Det er simpelthen hele pointen i en nøddeskal Jeg er af mange årsager færdig med at give spritnye med alverdens gode intentioner chancen - jeg vil se dem “levere varen” i form af længerevarende seriøs interesse, før jeg måske slipper noget der stadig har en livmoder. Udstilling af en kastrat er en rigtig god måde at vise flaget på.
VH
Susanne
Hej Stefan 85 Man bliver kun katteopdrætter hvis man ikke kan lade være!!
Og jeg vil som de andre sige, gør dig kendt på udstillinger, hvor du spørger ind til den race du ønsker , at opdrætte.
Jeg vil sige, at alle opdrætterer gerne vil fortælle om netop deres race, og har man først et netværk , og et stort ønske løser, det sig nok!
Men selv for en gl Burmeseropdrætter om jeg, måtte jeg væbne mig med tålmodighed, da jeg ønskede at opdrætteSingapura , sammen med mit Burmeseropdræt!A
alle de spørgsmål du får af den opdrætter er altid kun for kattenes skyld, og jo mere du selv ved, eller tænker om opdræt , trækker er jo positivt
selv har jeg i mine 15 år, som opdrætter kun solgt 2 Burmeser til opdræt,- 1 "betillings-opgave" fra en finsk opdrætter, der have fulg min hunkat flere år, været på beøg og set et kuld killinger.
Ønsket v ar: mn hunkat parret med en hankat, hvor jeg havde en aftale med ejeren om parring!
nr 2 var aftalt inden paring med denne opdrætters hankat ( hvi s der kom en pige) . Og i begge tilfælde var det mig der bestemte ud fra stamtavler om jeg ville levere!
Så nej, det er måske ikke let , at komme igang, men har man først et netværk— og v i l det er det verdens dejligste hobby
Jeg vil så sige, at tålmodighed er en dyd som også vi gamle opdrættere må have. Når jeg planlægger indkøb af ny avlskat så kan der gå mellem 1 og 9 års forberedelse før katten er hos mig. Afhængig af hvad jeg vil have. Min egen erfaring er, hvis man “bare” vil have en kat af en race at avle på - så er det så men ikke så svært. Om ikke andet kan man importere - der er masser af ( idioter) der sælger til hvem som helst når bare man vil betale og hente katten i lufthavnen. Men vil man have noget specielt i både linier og kvalitet fra en seriøs opdrætter - så koster det masser af arbejde, tid, tålmodighed, seriøsitet og penge før man får det hjem.
Når man starter opdræt så har man ofte ikke meget tålmodighed. Men den måde man starter opdræt på kan åbne ELLER lukke mange døre. Så det er en god ide at tænke sig godt om og finde ud af hvad man vil stå for. For starten lægger bunden man skal bygge det hele på. Og er den bund ikke god - så skrider det hele når man går i gang.
Og jeg har det nok som Susanne - i dag ser jeg meget på hvad folk gør når det starter og de første år i deres opdræt - før jeg overvejer om jeg vil lade dem arbejde med mine linier. Alternativt skal folk stå i lære hos mig - i.e. starte med udstationeringkuld indtil jeg kan se at de kan klare sig selv. I dag kræver det at opdrætte mere end at man køber to fertile katte af samme race og sætter sammen og de krav skal folk vide noget om og leve op til. Så opdrætter kurser og udstillinger er et MUST når man vil starte opdræt.
