Sygeforsikring og krav

Jeg overvejer at tegne en sygeforsikring på Bina, og har læst betingelserne for, at kunne tegne sådan en på hende. Det er hos dyrekassen jeg overvejer at forsikre hende.

Jeg er i tvivl omkring punktet, at hun skal være revaccineret jf. anvisninger fra lægemiddelstyrelsen med hensyn til kattesyge,- og influenza. Skal de revaccineres årligt?

Vi har ingen stamtavle på hende, hun er registreret som Hellig Birma, hos tidligere og nuværende dyrlæge, samt i Dansk katte register, men hvordan skal hun registreres forsikringsmæssigt? Som huskat, blandingskat eller som Hellig Birma?

Jeg mener jo “hun er hvad hun” er i mine og dyrlægens øjne, og hvis jeg registrerer hende som huskat/blanding pga. den manglende tavle, dyrlægen har hende registreret som Birma, så kan det vel give problemer tænker jeg, hvis der bliver brug for forsikringen. Vil bare gerne afgive så korrekte oplysninger som muligt, så der ikke bliver bøvl hvis jeg får brug for forsikringen.

Mvh
Yvonne

Mine MCO’er bliver kun vaccineret hvert andet år…det er rigeligt til indekatte…og dyrlægen siger ok til det, så Dyrekassen skal acceptere det, og det gør de også. :slight_smile:

Mht dit spm om kattens registrering som huskat eller Birma…så skriv til Dyrekassen og spørg, så er du sikker på, at få korrekt svar.

Mine er også forsikret hos dyrekassen så jeg tillader mig at svare:

Cæsar, lille My og Pelle er alle internatkatte og har derfor ingen stamtavle. De er alle 3 registreret som Persere hos både dyrekassen og min dyrlæge. Så Bina ER Hellig Birma (stamtavle eller ej)
Da jeg i sin tid fik min første forsikring fik jeg at vide at katten skulle vacc efter dyrlægens foreskrift, så hvis dyrlægen siger hvert andet år er det godt nok. Jeg har dog aldrig skulle vise vacc attest til dyrekassen på noget tidspunkt.

Nu er Dyrekassen altså meget venlig og ligetil - er min erfaring. Så det bedste, du kan gøre, er simpelthen at spørge dem om alt det, du er i tvivl om. Også for din egen skyld, så du har ro i sindet.

Jeg skrev ind og spurgte om hvad Nobby skulle registreres som - og svaret var ragdoll selvom han ikke har tavle… Så er sikker på Bina er Hellig Birma :slight_smile:

Det med vaccinationen har jeg ik spurgt om - men har nu selv overvejet det…

Jeg er ret sikker på, dyrekassen er ligeglad med, hvilken race, man kalder sin kat :slight_smile: Jeg er aldrig blevet bedt om at fremvise tavle på mine og de har jo heller ikke differentierede priser alt efter race, ligesom agria har. Så skriv du bare birma med den bedste samvittighed :slight_smile:

Lidt off topic, men sjovt at det er ok her, at oplyse racebetegnelse på papirløse katte.

I andre situationer, bliver der slået hårdt ned og bombastisk fortalt at kun katte med stamtavler er racekatte.

[QUOTE=PiaR;1068679]Lidt off topic, men sjovt at det er ok her, at oplyse racebetegnelse på papirløse katte.

I andre situationer, bliver der slået hårdt ned og bombastisk fortalt at kun katte med stamtavler er racekatte.[/QUOTE]

Kan det ikke være pga. racespecifikke sygdomme og statistik?

[QUOTE=PiaR;1068679]Lidt off topic, men sjovt at det er ok her, at oplyse racebetegnelse på papirløse katte.

I andre situationer, bliver der slået hårdt ned og bombastisk fortalt at kun katte med stamtavler er racekatte.[/QUOTE]

Det syntes jeg os var lidt sjovt da dyrekassen skrev tilbage… For uha hvis jeg siger Nobby er en Ragdoll foran visse kattemennesker :slight_smile:

[QUOTE=PiaR;1068679]Lidt off topic, men sjovt at det er ok her, at oplyse racebetegnelse på papirløse katte.

I andre situationer, bliver der slået hårdt ned og bombastisk fortalt at kun katte med stamtavler er racekatte.[/QUOTE]

Jeg tror helt ærligt, dyrekassen er bedøvende ligeglade med, om man kalder sin kat det ene eller det andet, og eftersom det er i forbindelse med registrering hos dem, at der bliver spurgt, er deres mening vel vigtigere end den generelle holdning i katteverdenen?

Jeg tror ikke engang, det bliver brugt til noget - så ville de nok gøre som agria og differentiere priserne alt efter, hvad man kalder sin kat. Agria beder jo heller ikke om stamtavle, så deres statistikker kan man ikke stole 100% på.

Det var nu heller ikke så meget Dyrekassen jeg tænkte på.

Jeg kan godt forstå, at du vil være på den sikre side, Yvonne, for hvis der er noget forsikringsselskaber er gode til, så er det at hænge sig i det, man ikke har fortalt.
Fortæl du dem bare, at hun i er en Hellig Birma uden stamtavle. Det, der tæller i denne sammenhæng, er at selskabet kan placere hende i en af deres “kasser”. :slight_smile:

[QUOTE=PiaR;1068679]Lidt off topic, men sjovt at det er ok her, at oplyse racebetegnelse på papirløse katte.

I andre situationer, bliver der slået hårdt ned og bombastisk fortalt at kun katte med stamtavler er racekatte.[/QUOTE]

Når det kommer til registrering i forbindelse med sygdomme, så ville jeg bestræbe mig til det yderste for at gøre det korrekt… netop pgr muligheden for racespecifikke sygdomme.
Tjalfe stod fx opført som skovkatteblanding hos vores dyrlæge af samme årsag…
Og vores gamle Lab-X havde et notat om at hun var kvart collie, fordi nogle collies har et gen, der betyder at de ikke tåler visse former for medicin og narkose… (Idag kan man genteste for dette gen, det kunne man ikke, da vi havde Sif)

Nå, ja… og så har Bina en stamtavle et eller andet sted - den er bare blevet væk i forbindelse med en af hendes omplaceringer :wink:
Og det tror jeg at vi er nogle/en del som ved - derfor kommer svaret nok også til at afspejle dette :slight_smile:

Takker for alle svarerne :slight_smile:

For mig er det vigtigste, at de oplysninger vi giver er helt korrekte, så vi ikke kommer i en situation hvor de ikke dækker. Synes det er rigtig fint, at de prismæssigt ikke skeler til race, men måske det kunne bruges af dem selv på et tidspunkt statistikmæssigt, både positivt men jo også mindre positivt. Håber selvfølgelig, at det i årerne fremover kun vil være positivt, og vi ikke får brug for forsikringen, men rar at have i baghånden er den nu nok, og det drejer sig jo kun om en enkelt mis, så den skulle der nu nok være råd til, at give en lille forsikring :slight_smile:

Vi havde ikke sygeforsikringer på vores hunde, det var alt for dyrt med det antal vi havde gående, og den sidste enlige vi havde var kærnesund indtil hendes sidste par år, hvor vi nu godt kunne have haft brugt sådan en, så det er egentlig derfor jeg har tænkt, at det er en god ide, også inden hun bliver for gammel. Hun er jo ung og frisk nu, meen man ved jo aldrig hvad der kommer til en, så at sige.

Mvh
Yvonne