Hej Kattegale
Jeg ved at Chapilliams netop også har oprettet en sammenføringstråd om en lignende situation (http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?32923-Sammenf�ring-…-mistet-interessen), men for det første syntes jeg ikke jeg kunne tillade mig at ”hijacke” tråden og for det andet er hver sammenføring vel unik, og jeg vil gerne have svar på nogle helt specifikke bekymringer – jeg håber at I kan hjælpe mig!
Først situationen kort: Ebony er netop fyldt to år, (jeg ville have lavet en fødselsdags tråd d. 20/8, men kattegale var nede), hun er steriliseret og tidligere avlskat, men har boet som alenekat hos min kæreste og jeg i ca. et år.
Iuppan blev 12 uger d. 9/8 (…hvis jeg husker korrekt), hvilket også var dagen de blev sammenført. Hun er nu er ca. 14 uger gammel og de har boet sammen i ca. to uger. Iuppan er endnu ikke steriliseret (opdrætter er imod tidlig sterilisering – jeg har ikke selv dannet mig en informeret holdning til emnet, men vi respekterer opdrætters ønske og vil derfor sterilisere hende i 6 måneders alderen).
Ebony er ikke en sky kat, men gerne reserveret overfor fremmede – man skal gøre sig fortjent til hendes opmærksomhed. Overfor os er hun en kærlig, opsøgende kat, der elsker at vaske sine mennesker, ligge på skødet og sove i sengen. Hun er normalt utrolig mild/blid, før vi fik Iuppan havde vi aldrig hørt hende hvæse på trods af at hun var igennem et længere ubehageligt dyrlæge forløb. Hun er meget rolig (jeg kan eksempelvis trimme hende selv).
Iuppan er den første kat vi har fra killing, så måske er den personlighed jeg tilskriver hende typisk killingeadfærd, men hun har utrolig meget gå-på-mod. Hun vadede ud af transportkassen uden videre overvejelser, nusses gerne af alt og alle og spinder som en gal. Hun er utrættelig i hendes forsøg på at vinde Ebony over og hopper gerne op i kurven til Ebony, selvom hun altid bliver sparket ud …
De første dage forløb helt som jeg havde forventet ud fra de sammenføringstråde jeg har læst herinde. Ebony var utryg ved den farlige tingest jeg havde bragt til huse og gemte sig under en reol, jeg aldrig havde anet hun kunne presse sit korpus ind under…
Da hun efterhånden vovede sig ud blev der hvæset og brummet fra begge sider, samt løbet rundt efter hinanden (primært Iuppan der jagtede Ebony, hvor Iuppan muligvis opfangede det som leg). Hvæsen og brummen fortsatte i et par dage og et par dask eller to blev det også til – men ingen blodsudgydelser. Herefter tolererede Ebony Iuppan, men undgik hende, når det var muligt, selv om Iuppan til tider forsøgte at slikke hende, putte med hende, die eller lege med hende.
Hvad der kom bag på mig var at Ebony blev åbenlyst fornærmet. Ikke nok med at hun gik når Iuppan kom, næh – hun gik såmænd også når min kæreste og jeg forsøgte at overøse hende med al den ekstra kærlighed vi havde læst, man skulle give ”den gamle kat”.
Hun søgte os ikke længere – undgik os.
Jeg kunne dog trøste mig med, at hun blev ved sin faste soveplads i sengen om natten – lidt ville hun trods alt gerne være sammen med os, men hun var ikke interesseret i at lege, holdt op med at spinde og var i det hele taget stik fornærmet over den uventede invasion.
Og av. Den sad. Særlig eftersom hendes fødselsdag var lige rundt om hjørnet – d. 20/8.
Men hun skulle ikke få lov til at surmule, og slet ikke på hendes fødselsdag (!), så fra i forgårs af satte jeg ind med ekstra styrke: Jeg håndfodrede hende flere gange om dagen med yndlings-vådkosten (a/d fra hills). Hun ELSKER når hun får lov til at slikke mad af mine fingre i stedet for af tallerkenen, så sådan skulle det være. Alt imens hun blev overdænget med ros og kæl og klap. Frysetørrede cosma-snackies og navne-træning (som er det eneste jeg pt kan finde ud af) skulle hun også ha, så hun kunne mærke hvem der var i centrum, et par timer i løbet af dagen, hvor det bare var ”os”, masser af børstning som hun eeelsker og jo – det lykkedes. Både min kæreste og jeg er hermed taget til nåde og kan få lov til at kæle hende igen. Hun gnider sig igen op af vores ben og kommer på besøg. Dog plejer hun at campe på mit skød, når jeg sidder med computeren i sofaen, hvilket hun desværre ikke opsøger pt. Når jeg tager Ebonys kurv på skødet (med Ebony i, altså) bliver hun dog og ligger og nyder at blive nusset.
Jeg er derfor optimistisk, men alt er langt fra ved det gamle endnu.
Iuppan og Ebony tolerere hinanden. Hvis vi forsøger at samle dem i leg, falder Ebony fra lige så snart Iuppan vil være med. Ebony kan godt ligge indenfor så lidt som ti cm radius fra Iuppan og begge kan sove trygt og uforstyrret. De kan ikke drikke af vandskålen samtidigt eller spise af en madskål samtidigt, men de kan sagtens være lige ved siden af hinanden, mens en af dem drikker/spiser. Serverer jeg vådkost og kommer Ebony først går hun så snart Iuppan kommer (jeg serverer på to vådkost tallerkener, men Iuppan synes selvfølgelig den mest hyggeligt tallerken er den Ebony allerede er i gang med at spise af).
De jagter hinanden – jeg er i tvivl om, om det er leg eller ej. Ebony ligger til tider ørerne tilbage, når hun bliver jagtet gennem stuen. Når det engang imellem er Ebony der får lov at jagte Iuppan er hendes hale dog rejst og ørerne peger fremad. Når de dasker til hinanden fra hver deres position, kan ørerne også vende fremad… Men når Iuppan hopper op i Ebonys kurv, bider Ebony hende i struben og Iuppan bider igen. Ingen af dem lader til at bide hårdt – det ser ikke ud til, at de bider til og der er ingen lyd, så jeg går ud fra at det ikke gør ondt.
Hvad der bekymrer mig er Ebonys lange periode, hvor hun ikke søgte os og at hun selvom hun nu igen har taget os til nåde, ikke kommer og ligger på skødet som hun plejer – hvor længe er det normalt for en kat, at være sur på sin ejer efter en sammenføring?
Den anden ting der bekymrer mig, er at Ebony enten er uinteresseret i/ligeglad med Iuppan eller undgår hende. Hun søger hende ikke, afviser Iuppan når hun ønsker fysisk kontakt, afbryder leg, når Iuppan deltager og afbryder spisning af vådkost, når Iuppan dukker op.
Min søster havde tidligere to katte, hvor den første kat aldrig kom overens med kat nummer to – først da kat nummer to døde, livede kat nummer et igen op og blev det kælne jeg den havde været før kat nummer to kom på banen … jeg er selvfølgelig bange for, at skulle komme ud for det samme.
Jeg ved dog ikke om vores to situationer er sammenlignelige, for min søster havde udekatte, jeg ved ikke om de to hunkatte var steriliserede og sidstnævnte kan i hvert fald have haft betydning for hvordan de to havde det med hinanden.
Hvad er risikoen for, at min kat har det bedst som enekat og aldrig vil få glæde af Iuppan?
Ebony er en livlig kat der elsker at lege og jeg havde forestillet mig at hun ville have stor glæde af en med krudt i røven, at styrte rundt sammen med.
Jeg ville være utrolig ked af, at skulle omplacere Iuppan, som nogen i mit bagland har nævnt (og jeg synes også selv at det er alt, alt for tidligt i det hele taget at tænke den tanke!), da de hørte at hun efter 2 uger med killingen var fornærmet på os og relativt uinteresseret i Iuppan.
-
Er det vi oplever normalt? -
Hvornår ved vi om Ebony trives bedst som enekat? -
Har I erfaringer med katte, hvor den gamle kat i de første uger ikke søgte den nye, men hvor kattene alligevel endte med at få gavn af hinanden? -
Hvad kan jeg gøre for at ”føre dem sammen” på bedste vis?
Jeg har allerede gjort et par ting:
-
Jeg har i dag bestilt Feliway til stikkontakten, for at tage det værste af eventuelt stress og aggressioner og håber at den lander på min adresse snart. -
Jeg håndfodrer begge – Ebony slikker fra pegefingeren på min hånd, mens Iuppan slikker på langefingeren på samme hånd, for at de skal få en oplevelse af, at gode ting sker, når de er tæt på hinanden. -
Jeg roser dem og kæler dem, når de opholder sig i nærheden af hinanden.
Er der andet jeg kan/burde gøre? Kan man clicker-træne dem til at forbinde positive oplevelser med hinandens selskab? Burde jeg afbryde dem, når de markere ved at bide hinanden i struben? Hvordan skal jeg forholde mig og hvad kan jeg forvente?
…. Jeg beklager denne lange smøre, men jeg er selvfølgelig (forhåbentligt unødigt) bekymret over den aktuelle situation, og ville være super taknemmelig for at høre fra jer, der har meget mere erfaring end jeg.
Tusind tak for at I tog jer tid til at læse med!
Mange hilsner også fra de to sure gimper, Iuppan og Ebony (selvom det vist nok mest er sidstnævnte der er en sur mokke….)
lad være med at håndfodre… det ville jeg ikke bruge tid på… men del opmærksomheden lige imellem dem, og afbryd naturligvis, hvis legen bliver til regulær kamp.