Til alle de kæledyr vi har mistet REGNBUEBROEN

ADVARSEL HUSK KLEENEX

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…

Jeg syntes vi mangler et sted hvor vi kan skrive om vores mistede kæledyr, så nu har jeg oprettet dette indlæg, som vi kan skrive i.



Her vores dejlige Rufus, som var en meget stor skovkatteblanding. Vi mistede ham til trafikken sidst i oktober måned 2007. Han er meget savnet af mig -ked , men desværre kunne han ikke så godt finde ud af at tale kattesprog, så kattene savner ham ikke. Rufus død er den største årsag til, at vi ikke har fritløbende katte selvom vi bor LANGT ude på landet og væk fra vejen.

Jeg håber, at han kan finde ud af at tale kattesprog på den anden side af regnbuebroen - det tror jeg. Han har det forhåbentlig rigtig dejligt sammen med de andre dejlige katte derovre.

De fleste af jer har nok læst om Rufus på KG - åh hvor jeg savner ham. Hans mindealbum på KG blev slettet sammen med alt andet derinde, men der er denne tråd: http://www.kattegalleri.dk/html/for_mes … g_ID=29582. Uha hvor jeg savner ham og der triller igen tårer, når jeg mindes ham -ked


Tilføjet 16.06.2008: - jeg fandt tråden med Rufus mindealbum, og sætter derfor beskrivelsen af hans død og begravelse ind her:

Vi mistede vores dejlige Rufus til trafikken den 26. oktober 2007. Han blev kun godt 2 år.

Det er så ufatteligt og chancerne var bare SÅ små, men alligevel skete det.

Vi skulle til nogle kattevenner om eftermiddagen og jeg kalder kattene ind, som jeg plejer, når vi tager afsted. De plejer at komme alle sammen i 90% af tilfældene, når jeg kalder. Men Rufus kom ikke.

Vi beslutter så at køre, for Rufus lå nok bare og sov ovre i laden, som han elskede at opholde sig i, for der er der jo de mange gode mus.

Da vi kører de 300 meter op ad grusvejen (hvor vi aldrig har set vores katte opholde sig) - så løber der en kat over vejen og jeg siger til Bjørn: “Hvis det er Rufus, der er deroppe, så får han en spark i sin røv”. Bjørn siger med det samme, at det jo ikke er Rufus, og det kunne jeg også godt se. Vi kører så henad den lille asfaltvej (omkring 400 meter fra vores hjem) og der finder vi så Rufus liggende død. Han var heldigvis død på stedet, ramt i hovedet.

Men hvor har det været forfærdeligt. Han blev pakket ind i et termotæppe vi havde i bilen og Bjørn gravede en dyb grav ved vores bålsted nede i “skoven” ved haven. Det sted hvor Rufus elskede at være. Bjørn lagde sig på knæ og lagde forsigtig Rufus ned i graven. Vi lagde blomster ned til ham og hjalp hinanden med at dække ham til. Og nu ligger de sidste mange roser, som gror op af huset på hans grav.

Hvor jeg elskede dig min lille killing i den stor krop. Min dejlige krammebamse.

NÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ blir så rørt, jeg er en værre pivefis. Men JO jeg er HELT sikker på at han kan tale kattesprog der [smilie=hate-smile.gif]


Oliver var min aller første kat, som vi fik ¨da jeg var 8år. han var den skønneste sorte perser, hvis rigtige navn var Black Boy. Han flyttede ind i vores hus, og direkte ind i mit hjerte, hvor han altid vil blive. Vi førte lange samtaler, og han sov trofast på min pude hver aften. Han var ikke den skarpeste kniv i skuffen, og kunne bruge meget lang tid på at fange pletterne i gulvet. han var fantastisk kærlig, og kunne sno os om sin pote. det var en meget trist dag da han døde. han vil altid være min helt specielle kat og jeg vil altid elske ham.

Vi ses ved regnbuebroen min lille skat.



Shimmeri var den skønneste lille skovkatpige man kunne tænke sig. Vi havde hende med hjem fra Oslo, da vi boede der i en periode(min mors arbejde) hun var den kærligeste og mest charmerende lille pige. Hun blev aldrig så stor igen, emn hun var en smuk misser. Hun blev udstillet et par gange, og vandt sine klasser. Hun elskede at putte med os, og at lege. Hun snakkede også utrolig meget. Vi mistede hende ALT ALT for tidligt til kræft. Det var en sorgens dag, da dyrlægen fortalte at der ikke var mere at gøre.
Nu er hun frisk og i fuld fart med Oliver ved regnbuebroen.

Vi ses igen min lille skat

Jeg husker tydeligt den smukke ceremoni i havde for Rufus… den rørte mig dybt.
Jeg kendte dig ikke på det tidspunkt, men jeg delte din sorg, og kan huske jeg tændte lys i vinduet for ham samme aften.
Kh Annette

Jeg kan tydeligvis ikke tåle at læse i dette emne, for tårerne står ned af kinderne.
Jeg føler med jer alle i jeres sorg. Det er frygteligt at miste et medlem af familien, som vores skønne dyr jo er!

Jeg vil i aften tænde et lys for alle jeres dejlige dyr ved regnbuebroen!!

Mange kærlige hilsner

Sikke en god ide Sine… dem byder jeg velkommen

Jeg har jo også nogen der er gået over regnburbroen

Shasa min smukke "husmisling som ikke noget at blive ret gamle–

han er meget savnet, nu tuder jeg, for søren hvor jeg savner ham…

Og så er der min smukke røde pige, som jeg bare savner helt vildt, det kære lille pus, hun fik meget kort tid her på vores jord

så er der en smukke Isbjørn… det var en hård omgang da han også valgte at følge de 2 andre, af samme grund…

vi ses mine smukke katte… -ked

Sorte og Hvide - 2 dejligt hankastrater, døde hhv omkring 1986 og 1987 - 16 år gamle.
Min daværende mand kom hjem med dem. De gik på nogle bjælker op under loftet i deres lagerbygning. Mormis var “vildkat” og jeg fik dem alt for unge, men vi vidste ikke bedre. De blev fodret op med babymælk og babymad på dåse og andre ting vores dyrlæge sagde vi skulle prøve. Og det gik godt. De første ca. 5 år var de fritløbende, indtil mine nerver ikke kunne klare deres sidden midt på vejen og vasken sig blandt, på det tidspunkt, lastbilernes gennemkørsel. Så det blev så med snor på i haven.

Fennikel - Silvershaded Brite kastreret han og Mollys og halvbror - døde i 1995 og blev kun 6 år gammel.
Utrolig skøn kat, med de flotteste øjne, han vandt faktisk en præmie på en hobbyudstilling for de flotteste øjne. En rigtig showkat, elskede alle mennesker og havde tit læbestift i panden, når han skulle til bedømmelse på udstillinger, da han stangede alle mennesker han kom i nærheden af. Og han lå tit oppe på buret så han kunne følge med i hvad der skete. Han fik en autoimum sygdom, hvor nyrerne stod af.

Opnåede titlen som Europa Premiere

Coriander - Silvershaded Brite kastreret han og Molly og Fennikels halvbror - døde i 2000 og blev 12 år gammel.
Vores dejlige kramme, bamsekat. Meget stor kat og godmodig som alle vores katte. Børn der kom på besøg gik direkte hen og løftede ham op uden de havde set ham før og han kiggede bare. Dog kunne han blive rigtig sur på dommerne til sidst, så vi stoppede udstillingerne da han ikke gad mere.
Han var husets sherif og styrede flokken hvis der var optræk til ballade.
Han opnåede Grand International Premier godt på vej mod EC.
Han døde af sukkersyge.

Molly - Silvershaded Brite kastreret hun Coriander og Fennikels halvsøster - døde i 2007 og blev 18 år gammel.

Også en dejlige kramme, bamsekat, som overtog brormands plads mellem vores hovedpuder, når der skulle soves. Var vel især mandens mis, hun var utrolig glad for ham og det var meget gengældt. Elskede at gå og græsse i haven og havde den mest utrolig bløde og dejlige pels man kunne tænke sig.
Efter en årrække at have undgået nærkontakt med vores Somalier, blev hun pludselig efter sin brors død som en slags mor for dem, og de blev vasket på panden, når de kom for at putte hos hende.
Hun opnåede i sin tid titlen Grand International Premier godt på vej mod EC, da vi stoppede.
Hun blev som de andre misser meget elsket af os og er nu også meget savnet.

Her er alle 3 briter som små

hvor er det en dejlig tråd du har startet Sine… men sikke en flæber… kan slet ikke stoppe igen… tårene styrter ud…

Jeg vil gerne mindes mine første 2 missere…

Knisper som var min første kat nogensinde og som jeg desværre ikke har digitale fotos af og hendes datter som blev født på mit værelse … verdens 2 dejligste missepiger som blev hhv 15 og 14 år gamle…

jeg savner jer SÅ uendeligt meget… i skulle bare vide

Min lille skat Tabitha - i daglig tale kaldet Tabby (sin mors udtrykte billede - der var ingen forskel på de to)

du var mors lille kælegris… og du skulle bare vide hvor meget jeg glæder mig over at du venter på mig for foden af regnbuebroen sammen med din mor

Glæder mig så meget til at holde dig igen og fortælle dig at jeg elsker dig og din mor…

At miste jer to var det værste jeg har prøvet endnu… i var lys og glæde og lykke og jeg vil altid savne jer

jeg skal nok komme og nusse jer - der går nok bare lidt tid endnu men jeg skal nok være der… som en mis -love

Regitze nu tuder jeg da baer så meget mere vrææææææææææææææææææææææææææææææææææææææl -ked

Miss T kom mig i forkøbet - sikke en smuk tanke med denne tråd Sine.

Hvor er det dejligt at læse om alle disse skønne katte, som har været hos jer pragtfulde mennesker, gid der var flere katteejere som jer. -jegkrydser

Hr. Grå aka Viggo

Viggo var en rigtig internatkat - Vi besøgte kattens værn i Aalborg i januar 2000 og der var et kuld store killinger på 4-5 måneder fra Løgstør - staldkatte - de var ikke vant til megen kontakt. Ud af hulen kom Hr. Grå, som min mand fik i armene og hans første kommentar var : “Ham tager vi”. Det var kærlighed ved første blik.

Samme aften blev Hr. Grå som kom til at hedde Viggo leveret af den søde dame fra Kattens værn og vi var ellevilde. Viggo var meget speciel, han elskede sin mor og far men ikke rigtig nogen andre. Når vi var alene, var han hos os hele tiden og sov altid sammen med mig i sengen - gerne under dynen. Viggo var god til at gøre opmærksom på sig selv. Han var en stor kat og kunne hamre på en dør, som var det en voksen mand og skrige og hyle så højt, at man var nødsaget til at reagere.

Vi elskede vores Viggo over alt på jorden og indrettede os, sådan at han fik et godt liv på sine præmisser. Desværre fik han i maj 2006 konstateret en nyresygdom. Vi traf den tunge beslutning, han skulle kun 6 år gammel, have fred - indlæggelse kunne ikke komme på tale, da han ikke var tryg ved andre end os.

Såvel min mand som jeg var helt ødelagte, da han sov ind - selv nu kommer tårerne - Jeg glemmer aldrig min smukke og kærlige gråmis. -ked

jeg vil osse mindes min første kat amanda som var en ægte russian blue, desværre var det før digital-kameraets indtog og de billeder jeg havde af amanda kan jeg bare ikke finde, hun var bare den skønneste kat, sov trofast i forenden af min seng om natten. hun var ellers lidt af en sur og meget speciel dame, hun tolerede ikke ret mange andre end os i huset. hun blev aflivet i 1998-99 pga af livmoderkræft,brystkræft og 2 store kræftknuder i panden foran ørene.

jeg vil osse mindes min/vores dejlige ruhårede gravhund helmer som kom fra et hjem hvor han blev tæsket af de andre hunde, så de første par år var han meget sky og bange, men det kom han da heldigvis over, dog er vi sikre på at han havde taget skade af det, for helt frisk i dysen var han altså, han fik nogen gang de underligste anfald som selv dyrlægen ikke ku svare på hvad skyldtes.
han blev så osse aflivet pga han var ved at blive gammel og renlig var han ikke længere. han ku ikke komme over at min farfar.(jeg er opvokset hos mine bedsteforældre) døde og savnet af ham gjorde helmer helt bims.

Jeg vil gerne mindes min elskede Felix, som jeg mistede sidste år… Du vil altid være elsket og savnet -ked

Og Vores elskede lille prins Frederik, som så brat blev taget fra os i April´08 -ked altid elsket og savnet…

De skabte lys og glæde her på jorden… håber de har det godt hvor de er nu

[i]Farvel mors lillepige

I dag klokken 8.20 blev det tid for os at sige farvel. Alt for tidligt hvis du spørger mig. Alt for tidligt hvis du spurgte dyrlægerne der havde behandlet dig. Og sikkert også alt for tidligt hvis man spurgte dig. Nu var du jo lige begyndt at have det godt, at bo i et hjem, som en del af en familie, aldrig at fryse, aldrig at sulte, aldrig at savne kærtegn.

Men skæbnen ville det anderledes. I nat vækkede din hylen mig, du lå på gulvet fuldstændig slap i bagkroppen, ingen følelse overhovedet. Vi ilede til vagtdyrlægen, du blev røntgenfotograferet, ingen brud. Du fik en indsprøjtning med Medrol og vi drog hjem med dårlige udsigter.

Hele natten sad jeg ved din side. I fem stive timer kælede jeg uafbrudt for dit ansigt, lod dig bide mig når smerten var størst og forsøgte at trøste dig med mine ord. Men du fik det værre. Du begyndte at kæmpe for at trække vejret, din rallen var høj og ubønhørlig. Jeg forbandede mig selv fordi jeg ikke havde ladet dig få fred flere timer før, men jeg havde jo håbet, det spinkle håb om at du nok skulle klare den. Klokken syv kom min bror, og du fik endnu flere kærtegn. Du lå i kattesengen på sofaen med et par varme joggingbukser over dig. Selvom de holdt dig varme var du isnende kold. Klokken otte ringede jeg til min dyrlæge og vi kunne komme til med det samme. Du fik den varme katteseng med i transporttasken, du skulle ikke fryse mere end højst nødvendigt. Du var blevet hæs af din uafbrudte miaven, men du forsøgte stadig at fortælle mig hvor bange du var. Dyrlægen tog dig forsigtigt i sine arme og satte dig på gulvet. Du klaskede sammen uden nogen styrke overhovedet og dyrlægen genkendte dine lidelser. Vi handlede hurtigt for du skulle ikke lide længere. Jeg aede dit hoved og holdt din pote da du tog dine sidste vejrtrækninger. Vi græd alle sammen – også dyrlægen. Vores smerte er stor, men din er overstået. Nu ligger du her i din seng igen, dine samboer har været hos dig for at sige farvel og sikre sig at alt er som det skal være. I aften kommer din krop på krematoriet, så jeg kan få en urne med din aske.

Åh Freya, det er så uretfærdigt. Du var lige begyndt at nyde livet som min skattemus, min helt egen lillepige. Du om nogen havde fortjent at dø fredfyldt som en gammel kat. Det er ikke et nemt liv du har haft før du pludselig sad på et dørtrin for tre år siden og tiggede mad. Jeg savner dig allerede. Vores hyggestunder under dynen hvor du spandt som en højtryksrenser. Vores gåture hvor du gik så fint i snor at folk troede du var en hund. Vores hyggestunder med pommes frites, osterejer og hakket oksekød på køkkenbordet. Jeg savner din måde at opretholde ro og orden som førerkat, og den måde du kiggede på mig om morgenen når jeg blændede dig med køkkenlyset når du sad og spionerede på vuggestuebørnene udenfor.

Lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal leve uden dig, du var helt speciel, min øjesten, min skat.

På gensyn Freya, nyd nu dit ophold ved Regnbuebroen, hvor der ingen smerte, sorg og elendighed er. Vi længes efter at se dig igen.[/i]

-ked - skrevet for snart tre år siden, og stadig følt ligeså dybt…

lidt billeder af vores smukke whitney, som ikke en gang blev et år. hun var meget sky overfor fremmede. også over for os, de første mange uger, men det blev bedre. vi kæmpede en kamp for at hun ikke skulle være så sky, men det viste sig at vi aldrig kunne få hende til at føle sig helt tryg, oveni i det døjede hun med knæ problemer og hofteproblemer. hun blev aflivet inden hun nåede at blive et år, da hun havde det meget smertefuldt. vi savner hende rigtig meget, hun var en smuk og kærlig pige, når man førsthavde hendes tillid. håber hun har fået det bedre. min lille hvide poly prinsesse.

ja den her fik godt nok tårerne frem , puha hvor er lommetørklædet

turbo- alt for tidligt væk – verdens bedste plejeonkel

jamen den her tråd er frygtelig (ikke forkert frygtelig men følelsemæssigt hård)… Peterplys kommer ind på kontoret og spørger hvad der dog er galt fordi jeg sidder og stortuder…vand på bordet og i keyboardet…

jeg er helt opløst… savnet er slet ikke til at bære

hun har det helst sikkert vidunderligt… hun leger tagfat med alle misserne her…

de skal jo have det sjovt mens de venter på os…