Jeg kom i det der triste humør af at læse i mindetrådene og kom til at tænke på denne smukke (og 
-trækkende) sang
:sørger:
God ide.
Også mange tanker fra min side. Her er Enya og If I Could Be Where You Are den sang, der får mig til at huske dem, der rejste.
Til jer allesammen…
Tak for nogle smukke sange og tanker for vores mistede engle 
Rigtig god ide. Læser alle mindetrådene, og tårerne triller stille ned, har så svært ved at kommentere dem, for ingen ord kan erstatte tabet. Men tænker på hver og en.
Her en sang som fik større betydning for mig en dag for mange år siden end jeg havde regnet med, da jeg en lørdag morgen for 12 år siden, sad med min elskede Springer pige, og havde bestilt tid til hende på de evige jagtmarker, i en alt for tidlig alder. Vi havde kæmpet sammen mod sygdom og smerter i 5 år, desværre mod alle odds. Hun var så dybt afhængig af mig, at det gjorde ondt bare, at tænke på hende i dagligdagen, for jeg elskede hende så højt, måske især pga. hendes intense konstante insisteren på, at jeg var hendes, og ingen af de andres. Jeg valgte til sidst, at sige stop for endeløse behandlinger/operationer, selvom de hjalp, men der kom hele tiden noget nyt til. Det er ikke videoen men ordene der lige i den situation var så rigtige. Vi havde sammen kæmpet mod måneskinnet og mørket, men jeg kunne ikke længere hende borte fra det.
Da vi kørte den lange vej (50 min.) til dyrlægen, var de så “venlige”, at spille denne i radioen. Det var slet ikke til at bære. Igen er det ikke videoen, men ordene der ramte. Kom med mig, og jeg vil sætte dig fri. Jeg var på vej til, at sætte min lille specielle pige fri af smerte. Uanset det var rigtigt, følte jeg mig som den ondeste ejer, for hun anede ikke uråd.
Hvor hårdt det end lyder, så svor jeg den dag ALDRIG mere igen, at lade et dyr komme så langt ind under huden på mig, som den lille pige gjorde. De kan kræve mig med hud og hår, men i hjertet må jeg holde lidt afstand, for den gjorde rigtig nas, og hvis man tænker udelukkende med hjertet og bliver flået i det, så er man ikke altid rationel, og giver slip når man bør.
Måske netop derfor bliver jeg så ekstremt rørt, når jeg læser mindetrådene. Jeg er følelsesmæssigt omgående tilbage til min elskede pige, selvom det er 12 år siden. Sendte i foråret vores sidste hund afsted også pga. sygdom, igen i en alt for tidlig alder, men var helt anderledes afklaret, og det er ikke hende jeg tænker på først, når jeg læser med herinde, for jeg ved det var rigtigt og rettidigt, inden livskvaliteten blev for dårlig, selvom mit hjerte igen igen blev revet i.
Undskyld det blev langt, men synes det er en god debat, som forhåbentlig viser, at vi tænker på alle Jer der mister akut, eller må vælge at give slip.
Mvh
Yvonne
alt min medfølelse går til jer som har mistet venner,familie og dyr.
jeg spillede den her utrolig meget da daffy forlod denne verden, den er så smuk syntes jeg
Pia den er helt utrolig smuk at lytte til
Jeg stødte på den her:
Synes den er så sød og den er lidt af en tårepresser.
“Min” mindesang er Aerosmith’s “I Don’t Wanna Miss One Thing”…
Jeg hørte den efter min elskede lille Kugle blev aflivet pga sygdom, kun 3 år gammel - vi havde sammen en historie a la Kiwa’s med sygdom og undersøgelser… Han fulgte mig i tykt og tyndt i de 3 år vi havde sammen og flyttede med mig og trøstede og lyttede da min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden.
I could stay awake just to hear you breathing
Watch you smile while you are sleeping
While you’re far away and dreaming
I could spend my life in this sweet surrender
I could stay lost in this moment forever
Every moment spent with you is a moment I treasure
Don’t wanna close my eyes
I don’t wanna fall asleep
'Cause I’d miss you, baby
And I don’t wanna miss a thing
'Cause even when I dream of you
The sweetest dream would never do
I’d still miss you, baby
And I don’t wanna miss a thing
Tuder stadig stille når den spilles i radioen…
[QUOTE=Kiwa;666565]Rigtig god ide. Læser alle mindetrådene, og tårerne triller stille ned, har så svært ved at kommentere dem, for ingen ord kan erstatte tabet. Men tænker på hver og en.
Her en sang som fik større betydning for mig en dag for mange år siden end jeg havde regnet med, da jeg en lørdag morgen for 12 år siden, sad med min elskede Springer pige, og havde bestilt tid til hende på de evige jagtmarker, i en alt for tidlig alder. Vi havde kæmpet sammen mod sygdom og smerter i 5 år, desværre mod alle odds. Hun var så dybt afhængig af mig, at det gjorde ondt bare, at tænke på hende i dagligdagen, for jeg elskede hende så højt, måske især pga. hendes intense konstante insisteren på, at jeg var hendes, og ingen af de andres. Jeg valgte til sidst, at sige stop for endeløse behandlinger/operationer, selvom de hjalp, men der kom hele tiden noget nyt til. Det er ikke videoen men ordene der lige i den situation var så rigtige. Vi havde sammen kæmpet mod måneskinnet og mørket, men jeg kunne ikke længere hende borte fra det.
Da vi kørte den lange vej (50 min.) til dyrlægen, var de så “venlige”, at spille denne i radioen. Det var slet ikke til at bære. Igen er det ikke videoen, men ordene der ramte. Kom med mig, og jeg vil sætte dig fri. Jeg var på vej til, at sætte min lille specielle pige fri af smerte. Uanset det var rigtigt, følte jeg mig som den ondeste ejer, for hun anede ikke uråd.
Hvor hårdt det end lyder, så svor jeg den dag ALDRIG mere igen, at lade et dyr komme så langt ind under huden på mig, som den lille pige gjorde. De kan kræve mig med hud og hår, men i hjertet må jeg holde lidt afstand, for den gjorde rigtig nas, og hvis man tænker udelukkende med hjertet og bliver flået i det, så er man ikke altid rationel, og giver slip når man bør.
Måske netop derfor bliver jeg så ekstremt rørt, når jeg læser mindetrådene. Jeg er følelsesmæssigt omgående tilbage til min elskede pige, selvom det er 12 år siden. Sendte i foråret vores sidste hund afsted også pga. sygdom, igen i en alt for tidlig alder, men var helt anderledes afklaret, og det er ikke hende jeg tænker på først, når jeg læser med herinde, for jeg ved det var rigtigt og rettidigt, inden livskvaliteten blev for dårlig, selvom mit hjerte igen igen blev revet i.
Undskyld det blev langt, men synes det er en god debat, som forhåbentlig viser, at vi tænker på alle Jer der mister akut, eller må vælge at give slip.
Mvh
Yvonne[/QUOTE]
jeg har lige siddet og læst dit indlæg. Ved ikke hvad som lige gjorde at den fangede mig. Men nu sidder jeg med tårer ned af kinderne og en klump i halsen.
Den fine historie du fortæller og de tanker du deler, lyder som jeg kunne have fortalt den. Jeg har haft katte før og har holdt af dem alle hver især. Men ingen som Mijv er krybet under huden på mig og har sat så dybe poteaftryk i hjertet.
Du sætter ord på de tanker jeg selv har og går igennem lige nu. Den værste tanke om at selvom beslutningen var den rigtige og blev gjort i KÆRLIGHED, så føler man sig som den ondeste ejer, da Mijv havde været fuldstændig uvidende om hvad der skulle ske.
Bettina.
Jeg vil gerne tilføje denne som jeg lyttede meget til da jeg mistede min morfar sidste år ved denne tid. Nu hører jeg den så igen efter at måttet tage afsked med Sebastian
[video=youtube_share;YfRielL3Q94]Danny Boy | BYU Vocal Point - YouTube
Der er mange jeg ikke har givet min støtte til i deres sorg over mistede katte så tænkte at jeg lige ville hive denne tråd frem igen for at mindes dem sammen med jer alle