Til jer med mere end 1 kat: Er I knyttet til en bestemt kat i flokken?

Hej

Til jer med mere end 1 kat: Er I knyttet til EN bestemt kat i flokken?
Er denne kat også knyttet til jer?

Er det også sådan, at katte i flok har en “yndlingsperson”? Kan katte dele “yndlingspersonen” eller har den ene kat “patent” på yndlingspersonen? Og kan en kat være “neutral”?

Jeg er nok stærkest knyttet til vores gamle norske skovdame Celine (eller hun er til mig), og jeg synes nu, at vores Lido er mest knyttet til mig, når vi ser TV sidder han altid sammen med mig og ikke min mand, hvorimod Aslan virker mere “neutral” synes jeg.

Tror mine katte er glade bare der er nogen de må ligge på, sådan til hverdag.

Men får vi besøg af min eks, er Fie fuldstændig vild. Hun elsker ham og kaster sig i armene på ham - på en måde som hun sjældent gør med nogle af os andre. Han er virkelig hendes helt store kærlighed og var jeg ikke så egoistisk, boede hun nok hos ham :wink:

Børnene er specielt glade for Cæsar - specielt Luna. Tror det er fordi Cæsar elsker at ligge i arm som en baby.

Haley kan være svær at holde ud, fordi hun karter rundt og ikke er meget for at ligge stille. Men hun er nok mest til mig, vil jeg tro.

Vores katte har helt klart favoritter - især skovkattene, som jo også er kendt for tit at være enkeltmandskatte.
Aurora og Xantippe har aldrig været særligt interesserede i mig, - og heller ikke i min mand - de foretrækker børnene. Især Aurora, der “har valgt” at være min datters kat, i en grad så vi overvejer, om hun skal have hende med, når hun flytter hjemmefra.
Snefnug, som desværre ikke lever mere, var i høj grad min kat. Børnene klagede over, at hun bare så forelsket på mig, og var helt ligeglad med dem. :wehuu:
Kenya er også især min kat, selv om hun ikke har noget imod af og til at ligge hos andre.

Keanu, som er burmeser, er mere openminded. Han ligger hos hvem der nu har en god varm dyne, de gerne vil dele med ham. :slight_smile:

Jeg har Amidale som er “min”. Vi er begge knyttet til hinanden. :hjerte:

Diamond er knyttet til min bedre halvdel, og han til hende! :høhø:

Gismo er alles kat, han er ikke knyttet mere til den ene af os end en anden, så han er dejlig nem. :tihi:

Helios er helt klart knyttet til mig og ingen andre. Claus - bevares, han bor her vel, men han skal ikke tro han er noget, og vores faste cat sittere gennem mange år kender han jo ud og ind. Alligevel duer de heller ikke, hvis jeg er væk i meget mere end 2 uger bliver han meget indadvendt og nægter at tale med nogen, men gemmer sig når de prøver at snakke med ham. I samme øjeblik jeg træder ind ad døren igen, er alt godt igen :slight_smile: Men han er nok også lidt egen på den måde…
VH
Susanne

[QUOTE=Else;785391]Vores katte har helt klart favoritter - især skovkattene, som jo også er kendt for tit at være enkeltmandskatte.
(…)
:)[/QUOTE]

Det anede jeg ikke, at norske skovmisser var kendt for at være enkeltmandskatte…Celine min gamle skovmis er nemlig mest knyttet til mig, men troede ikke at hendes “race” var sådan som standard.:wehuu:

Herhjemme er alle kattene “mine” - de ved da godt hvem der sørger for at de har rene bakker og masser af lækkert mad :cool2:

Burmeser Oline og jeg , er meget nært knyttet til hinanden, så hvis hun bliver snuppet til kæl af Marie kigger hun på mig til jeg siger: " du må godt sidde hos Marie",
Jeg er ikke i tvivl om, at mine Singapura’er også kan lide mig, men Lille Fisen elsker Trine, og planter sig hos hende, uanset hun har strikkertøj med, - - – og Trine er slet ikke vild med katte,- hvilket Lille Fisen vælger at se bort fra.

Ja, det er rigtigt, at man “måske” bliver valgt, af sin kat

Åh jo… prøv at søge i gamle indlæg herinde - jeg har engang postet historien om, hvordan vi - eller rettere min mand - fik Kludetæppet…
OK - hun var knyttet til Jan, så det næsten antog syglig grad. Eneste anden hun accepterede i hans nærhed, når HUN brugte ham, var hans hund… ganske klog missepige :wink:

Som det er idag, så må vi konstatere at Ting nåede at have Kludetæppet som Moar lidt for længe… Meget atypisk for abyer er hun nemlig min, min, min kat! så meget at hun virkelig led den første tid, da jeg rejste fra hende i 6 uger…
Leo er skovkat - pg har forlængst besluttet at Jan er hendes :slight_smile: i modsætning til Kludetæppet deler Leo dog gerne - og hun er også generelt glad for nye mennesker…
De to drenge forsøger at dele sol og vind lige…

[QUOTE=Ann K;785419]Åh jo… prøv at søge i gamle indlæg herinde - jeg har engang postet historien om, hvordan vi - eller rettere min mand - fik Kludetæppet…
OK - hun var knyttet til Jan, så det næsten antog syglig grad. Eneste anden hun accepterede i hans nærhed, når HUN brugte ham, var hans hund… ganske klog missepige :wink:

Som det er idag, så må vi konstatere at Ting nåede at have Kludetæppet som Moar lidt for længe… Meget atypisk for abyer er hun nemlig min, min, min kat! så meget at hun virkelig led den første tid, da jeg rejste fra hende i 6 uger…
Leo er skovkat - pg har forlængst besluttet at Jan er hendes :slight_smile: i modsætning til Kludetæppet deler Leo dog gerne - og hun er også generelt glad for nye mennesker…
De to drenge forsøger at dele sol og vind lige…[/QUOTE]

Meget sjovt som du beskriver dine katte og deres personlighed. Vi har næsten samme “kombination” af forskellige racekatte jo…:høhø: Kan godt se næsten det samme med Aby og skovkat. :slight_smile:

Gandei og Nicolaj er klart far’s drenge. Frederik og Batman er mor’s drenge og Lady og Sonnei elsker os begge. Jeg tror ikke at jeg holder mere af nogen end andre.

trixie er helt klart mere end knyttet til mig end til fru tonya og trixie er endda “hendes” kat. trixie følger mig til døren hver gang jeg skal gå og hun står og skriger på mig hvis jeg ikke lige nusser hende til farvel, hun sover mere el mindre på mig om natten osv.
gaia som er “min” kat er mere knyttet til fru tonya, de 2 har ihvertfald et eller andet sammen. ikke sådan at gaia ikke gider mig, for hun kommer da og ligger hos mig nu og da og hun kommer osse gerne hen og vil nusses, men det der med at ligge hos mig osv, det dur bare ikke, der er det kun fru tonya der dur.

Da jeg havde 3 katte, sagde jeg altid, at jeg ingen favorit havde. Men det passede altså ikke helt. Mille og jeg havde bare noget helt specielt sammen. Så kom Milles datter Dussen, og vi var også bare, ja… Tæt knyttet. Akira har faktisk altid ligget lavest i mit hiarki. Vi har bare ikke været så tæt knyttet.

Men da Mille døde, livede hun ligesom lidt op. Og vi fik et meget tættere bånd. Da Dussen døde, blev Akira igen en anden kat. Og hun er nu mit et og alt. Det er synd, at jeg ikke fik øjnene op for hendes skønne sind, de første 3 år, og det har jeg det virkelig skidt med. For hun er en helt fantastisk kat. :wehuu:

Fælles for alle mine 3 katte har været, at de har været utrolig tæt knyttet til mig! Virkelig. Jeg selvfølgelig også til dem. Mine katte har altid betydet alt.

Nu har jeg jo så været alene med kattene siden jeg fik dem, for 4½ år siden. Eller… Har boet med en veninde i 1½ år, og hendes favorit var Akira, og Akira var også rigtig glad for hende.
Jeg ved det ikke, det gør lidt ondt i maven at tænke på det, men måske Akira har kunnet mærke, at hun var lavest i mit hiarki, og så gik videre til min veninde istedet. Det håber jeg ikke, men det er måske ikke helt utænkeligt.

For satan jeg savner min 3-kløver, når jeg sådan fortæller om dem. :hjerte::hjerte: Ååårh… :hjerte::ked:

I den grad. Bettemis/Ami og Skaldepanden er mine babyer - og de er også mors missere. Dog kan Skaldepanden godt skifte mening, når hun ser skæg (mandeskæg). Hun elsker at gnubbe sig op af det. Nimbus derimod er rigtig blevet fars dreng, selvom han nu forsat sover oven på mine ben om natten.

Ingen tvivl om at min den store mener at have ejerret over mig. Han er også en dejlig tilbagelænet kat, lidt dum og gumpetung, men dejlig :wink: Den lille er en terrorist der ved hvordan han skal få sin moars opmærksomhed. Han er også dejlig på sin helt egen måde. Han er flasket op og er meget knyttet til os mennesker. Han daffer rundt i hælene på mig overalt og mener han skal være med i alt. Han er meget intelligent og holder mig oppe på dupperne når han trækker skuffer ud og bruger dem som trapper, åbner skabe og en masse andre narrestreger.

De fleste af mine katte er “allemandseje”, men Fanny er MIN (eller var det omvendt? :p) Min søde nabo, der jævnligt passer kattene og som er højt elsket af de tre andre, har fortalt, at når hun kommer, sætter Fanny sig ned under spisebordet og holder øje med hende, lige til hun går.

Men jeg kan ikke sige, at der er én, jeg er mere glad for end andre - de har hver deres charme :slight_smile:

Jeg er Bambinas … om jeg vil det eller ej :wehuu:
Vi er meget tætte og jeg har aldrig set Bambina henvende sig til andre for at blive kælet for, der er det kun MOAR der du’r :love2:
Den kat jeg føler mig mindst tæt med, er Gimpen … men hun er også den mest asociale kat jeg har haft og det både overfor andre katte og mennesker.
Det eneste menneske jeg har set hende vise interesse for, er min mor … og så er man altså sær :cool:
Drengene er alle vældig glade for mig, men der er ingen af dem der er så tæt med mig som Prinsesse Puttemus :inlove:

Drengene er alle 3 mest knyttede til mig,
Isabell er indtil videre knyttet til min kæreste og jeg, nogenlunde ens.

Jeg giver dem den omsorg og opmærksomhed de hver især har brug for, så altså de bliver ikke behandlet ens hvis man kan sige det sådan :slight_smile:

Især Waldo har brug for opmærksomhed noget lignende konstant,
så det får han, og han har også virkelig svært ved det når jeg tager hjemmefra, hvilket er grunden til at han somme tider så kommer med mig.

Når Mikki vil have opmærksomhed kan det ikke lige vente 5min,
så han får det når han kræver det hvorimod Waldo nogen gange får lov at vente lidt hvis jeg har gang i noget andet, og det har han det fint med.

Odin er ikke så krævende, han lægger en pote på min arm og giver et kærligt blik når han har brug for opmærksomhed, og så kan man sidde og snakke lidt med ham :inlove:

Isabell vimser rundt, render i vejen, kravle op i hovedet, laver ballade, skubber de andre væk osv :klapper:
Så hun tager sørger selv for at få den opmærksomhed hun vil have :høhø:

Jeg kan ikke sige at jeg har nogen favorit blandt dem,
da jeg elsker dem alle på hver sin måde :hjerte:

Som opdrætter når man jo gennem årene at opleve at leve med en del katte. Men der er katte jeg kalder “hjertekatte” - som tager fat i ens hjertestrenge og bare holder fast. Så er løbet kørt.
Gennem tiderne har jeg haft en del sådanne hjertekatte - katte der var så betydningsfulde for mig at jeg ville gøre hvad som helst for deres skyld. Hvor jeg har levet med urenlighed, med opdeling af hjemmet - og mange andre ting som masser af mennesker ikke fatter man kan leve med.
Der er katte jeg har mistet der har fået mig ned i en depression ( og det kommer jeg ikke nemt kan jeg sige) og andre der har været tæt på at få mig til at stoppe opdræt. Men - heldigvis - har min generelle kærlighed til somalien og abyssinieren altid fået mig videre. Idag hvor jeg har lært mere - har jeg så også lært - at der KOMMER nye hjertekatte - de venter derude - nogen af dem bliver kun født hvis JEG fortsætter. Og det er jo så spændende at se - hvornår den næste kommer og hvem den er.

Og omvendt - ja, der er katte der helt sikkert knytter sig mere til en end andre. Vi ser bla her hvordan der er katte der bedre kan lide Henning end mig - og omvendt.
Selv om mange mener at abyer og somalier er “allemandskatte” - fordi de i så høj grad elsker mennesker og går i armene på alle gæster der kommer ind ad døren. Så kan vi godt se forskel på hvordan en del af kattene behandler andre og hvordan de behandler os - eller Henning eller mig.

Jeg har også set katte her som har været ret anonyme - flytte ud i et andet hjem og udvikle en kæmpepersonlighed og blive fantastisk knyttet til deres nye menneske/r.

Ja, det er helt klart Mille som er min kat. Hun er jo kommet til os som hittekilling, i en alder af kun ca. 4 uger. Hun sov på min hovedpude da hun var lille, og hver gang jeg rørte på mig gik hendes lille motor i gang.
13 uger gammel, fik hun første vaccination, og blev så syg at vi var ved at miste hende, det knyttede os endnu mere sammen.
Da hun var blevet steriliseret og var kommet hjem igen, forsøgte hun at løbe bagefter mig, når jeg rejste mig for at lave noget i køkkenet og nærmest græd højt, indtil jeg satte mig igen.
Vi har ligesom en speciel forståelse for hinanden Mille og jeg. Og jeg elsker min lille røde missepige:hjerte:.

Mikki har altid været “fars” kat, og når vi går tur med dem, vil hun helst gå tur med ham, og ser hun at han går rundt udenfor synger hun serenader for ham, til han kommer ind igen.

Mollie var i starten også kun hans kat, og han føler sig meget knyttet til hende. Men hun forsøger efterhånden meget at dele sol og vind lige, mellem os. Hun er meget nem, sød og meget kælen, selvom hun faktisk var vild de første 6 mdr. af sit liv.

Venlig hilsen
Milles mor:)