Tilløber

Altså, hvor er folk dog forskellige når det kommer til katte!
Jeg har en kollega som har fået en tilløber. En ung hankat. Men nu synes hun den er sååå sød og kæle, så nu har hun ikke tænkt sig at finde ud af om der er nogen der savner den, vi havde ellers snakket om at hun mindst skulle hænge en seddel op i det lokale supermarked. Der må jo være nogle der savner den.
Hun er lidt en sjov type. Hun gider ikke bruge penge på katte, så hun giver sine egne 2 katte p-piller fordi hun ikke vil bruge så mange penge på at få dem neutraliseret, hvis de nu bliver kørt ned dagen efter…øhhhhh tænker jeg så, er det ikke dyrer at fodre dem med piller et helt liv? Men sagen er, så tror jeg ikke hun har tænkt sig at kasterer den nye kat hun vil beholde :S
Og den ene kat hun har i forvejen er mor til den anden, og de kan ikke sammen, så den kommer sjældenere og sjældenere hjem, så får den jo ikke sine p-piller. Det kommer da til at gå helt i ged. På et tidspunkt ender det da med den nye fertile kat gør den gravid og hun har en kat der får killinger et eller andet sted. Hvad dælen gør man for a få overbevist sådan en tosse om at i den mindste at nappe nødderne på den nye?
Og jeg er da glad for jeg ikke bor i nærheden af hende og hun fik fat i en af mine katte og synes “næææh den er sød, den beholder jeg” -what

Folk forstår det bare ikke… og hende der - hun er uden for pædagogisk rækkevidde :frowning:

Hmm har du fortalt hende at p-piller kan medføre kræft i livmoderen på kattene, hvis de får dem over for lang tid??
Håber du kan tale hende til fornuft, for det der lyder til at kunne ende som en rigtig dyr omgang, og ellers en masse vildkatte

Diagnose: Hun lider af en form for dumhed…:argh:PUH-HA.

Forklar hende, at der altså er nogle mennesker et sted, der savner deres lille kat. :ked:

Det tror jeg desværre også hun er :frowning:

Jeg har virkelig prøvet af få banket ind i hovedet på hende at der er da nogle der savner den kat. Den er jo tydeligt vant til mennesker. Og jeg fik da overtalt hende til at hænge sedler op…men så var det hun besluttede sig for at beholde den. Stakkels dem der går og leder efter deres kat. Hun sagde også selv “det kan være der går en lille pige et sted og savner sin kat” Hmf, jeg bliver helt sur! Men det skal også siges hun er en speciel type og er en kende egoistisk.
Man skulle lige vide hvor hun præcis boede, snige sig ud, tage et billede af katten, lave en falsk efterlysning, og så selv finde de rette ejere :smiley: Men det kan man jo heller ikke gøre

[quote=Miss Buick;448131]
Man skulle lige vide hvor hun præcis boede, snige sig ud, tage et billede af katten, lave en falsk efterlysning, og så selv finde de rette ejere :smiley: Men det kan man jo heller ikke gøre[/quote]

jo det kan jeg love dig man kan !!! det er en super ide!! s

Du har vel navn og nummer på hende, så kan du jo bare finde den præcise adresse på krak.dk eller 118.dk

Synes det vil være en god ide, stakkels pige/dreng, som måske savner sin kat…

Jeg ved ikke om jeg tør, det er vel egentlig trespassing (jeg kan ikke lige huske hvad det hedder på dansk :D)
Tænk hvis naboerne så mig tåge rundt med et kamera i hendes have

Hvis hun er din kollega - må du da kunne finde hendes adresse.

Jeg ville ikke sky noget middel.
Jeg er godt nok forarget over hendes opførsel. :frowning:

[quote=Mona Jensen;448177]
Jeg er godt nok forarget over hendes opførsel. :([/quote]

Det er jeg dæme også!
Adressen har jeg. Jeg ved bare ikke rigtig hvordan man kan slippe af sted med det uden at blive opdaget :?
Jeg tænkte også på at få sneget en bedre beskrivelse af katten fra hende uden at det virker mistænksomt. Og så få nogen til at lade som om de stemmer dørklokker for at finde en kat de har mistet, som stak af efter de kun havde den et par dage :smiley: (Man ved jo ikke hvordan den regere på andre mennesker ) og at de havde hørt den var set i området…eller et eller andet i den dur

Hvis du nu lavede en falsk efterlysning og hun så ‘indrømmede’, hvad vil du så gøre med katten?

Jeg tænkte om ikke det ville være smartest at få et billede af den, checke for øretato/chip hvis muligt, og så se om den er efterlyst et af de gængse steder:

Efterlysning i aviser, hos købmænd, supermarkeder, dyrlæger samt
www.dyrenesbeskyttelse.dk
www.forsvundnedyr.dk

http://www.hjemigenkat.dk

Så kan du jo kontakte den rigtige ejer og fortælle, hvor katten er.

Nu ved jeg jo ikke om det er relevant, hvor i bor, men det kunne jo tænkes, at det er en af de katte, der er blevet sat af en bil (efter sommerhus-ophold), så er det vel bedre hun tager sig af den, end at den bliver sat ud igen…

Men derudover er jeg enig, det er :thumbdown: opførsel at tage (andres) katte til sig, uden at sikre sig at katten faktisk mangler et hjem.

Jeg er spændt på, hvad det ender med og håber du fortsætter med at opdatere

mange tanker…

[quote=danpia;448211]Hvis du nu lavede en falsk efterlysning og hun så ‘indrømmede’, hvad vil du så gøre med katten?

Jeg tænkte om ikke det ville være smartest at få et billede af den, checke for øretato/chip hvis muligt, og så se om den er efterlyst et af de gængse steder:

Efterlysning i aviser, hos købmænd, supermarkeder, dyrlæger samt
www.dyrenesbeskyttelse.dk
www.forsvundnedyr.dk

http://www.hjemigenkat.dk
[/quote]

Det er præcis det jeg ville: Få den tjekket for chip, og hvis den ikke har nogen så fremlyse den og holde øje med efterlysninger.
Det kan jo som sagt også være det er en kat der er sat af, det vides ikke. Og så er det jo skønt der er en til at tage sig af den :slight_smile: Men det ærger mig hun ikke vil ofre en kastering. Det er bare så dumt at lade være.

Lige præcis. Er det totalt umulig at komme i kontakt med hendes logiske ‘jeg’?
Ja det er det jo nok, går ud fra du har bombarderet hende med alle argumenterne (strejfer (som nu måske), sygdomme, slagsmål, uønskede killinger mmmm)…

Jeg håber du får hende på bedre tanker - det ville da også være smartest at få ‘damerne’ neutraliseret, men altså, der er jo desværre nogen…

Det er hun garanteret ligeglad med - Det kunne jeg i hvert fald forestille mig ud fra beskrivelsen af hende. :frowning:

Held og lykke med projektet:) Nogle folk vil bare ikke lytte, kender selv et par der, som min farmor sagde, “er så kloge at de kan undvære hovedet”… Men ønsker dig i hvert fald lykke til med “missionen”:ok:

Højest sandsynligt :S Men så kommer hun ikke udenom en neutralisering, hvis hun vil beholde sine katte… Jeg ved at min dyrlæge kun vil udstede p-piller til et år… Og så kan man tage samtalen der igen. Så undre mig lidt at hun kan få lov til det…

Åh, jeg kender godt typen - de er ikke til at ha med at gøre og nogen gange må man bare give op, glemme det og ryste på hovedet :argh:

Det kan dog være at hun er lydhør over for kastrations argumenterne og så kan du foreslå hende at kontakte Kattens Værn. De hjalp os da vi havde en tilløber på et tidspunkt så vi kunne købe en neutralisering+øremærke+reg.+1. vaccine for 500 kr. (mener jeg) gennem dem. Deres krav var dog også at den var efterlyst i lokalområdet først. Går hun med på den er hun jo både nødt til at efterlyse den samt tage den til dyrlæge.

Da vi efterlyste en ejer til vores tilløber var der i øvrigt mange der ringede og endda en der kom og kiggede, men det var ikke deres. Vi fandt senere ud af at den formentlig kom fra et af de der steder hvor der bare altid er killinger og der ikke bliver taget hånd om dem. En nabo til stedet ringede og sagde at den helt sikker var derfra for den havde tit besøgt dem og de havde fodret den og taget sig lidt af den, men at de faktisk ikke havde overskud til at tage sig af både deres egne og naboens katte, så vi måtte hjertens gerne finde et godt hjem til den. Måske hendes tilløber også kommer fra sådan et sted?

Man tager da ikke bare en andens kat.:argh:
Jeg forstår mig ikke på mine medmennesker…

Uhhhh, det var da en god ide hvis jeg kunne få hende med på det.

Jeg sad også i morges og kom med nogle “stikpiller” i morges: “det er da også for dårligt at nogle lader en feril hankat gå frit mht. sygdomme, slagsmål osv.” Men jeg ved ikke det egentlig fiser ind på lystavlen, eller hun bare tænker “ja ja”

Jeg forstår heller ikke en dyrelæge vil blive ved med at give p-piller, men det er jo heller ikke til at vide hvad han/hun er for en.
Jeg tror også hun er lidt lige glad, jeg kan huske hun engang sagde at “kattene er jo kun til for vores skyld” Og det var sgi da noget mærkeligt noget at sige, hmf. De er der nok kun bare for at underholde hende og det er det.

Men jeg vil i hvert fald prøve om jeg i det mindste kan få hende til at kasterer den

Har lige doneret noget af Egerns gamle mad til tilløberen, indtil videre har den fået hundemad, for det var det billigste min kollega kunne finde i supermarkedet. Jeg håber da hun efterfølgende køber kattemad til den, nu hun har tænkt sig at beholde den.
Jeg prøvede at få hende til at maile et billede af den til mig, men “hun kunne jo bare tage et med på mandag” Men så får jeg da set det bette kræ, så kan jeg gå i gang med at researche lidt…om der er nogle efterlysninger der matcher beskrivelsen.
Bort set fra det, så tror jeg mine “strinte-argumenter” har fået hende til at tænke over kastration. Hun synes jo den er sødere end hendes egne katte, så mon jeg er så heldig hun er villig til at gøre lidt mere for den…selv om den lige nu bor hendes drivhus i en flamingokasse.
Og så sagde jeg til hende hun skulle prøve at snakke med Kattens Værn.