Hej kattegale.
Det er måske ikke hele landet, der lige ved det, men her den første halvdel af ugen har der været en delvis busstrejke her i Kjøwenhawnstrup.
Dvs. nogle linier har strejket, ikke alle.
Da det går op for bl.a. mig mandag morgen, ringer jeg til min chef (for en lille klinik med 2 ansatte) og forklarer situationen. Jeg får så besked på at tage S-tog til den station, der ligger nærmest klinikken, og tage en taxa derfra.
Hjemturen sker via ikke-strejkende busser, og næste dag har jeg en alternativ rute klar.
Nu fortæller min chef mig så, at det er mit eget ansvar at komme på arbejde, og den taxa betaler hun for denne gang, men ikke fremover.
Men hun bad mig selv tage den?
Og jo da, jeg kunne have taget min cykel med S-toget, og cyklet resten af vejen.
Og som sagt, i løbet af dagen fandt jeg en alternativ kombination af bus og tog, som er så god, at det er den, jeg vil bruge fremover.
Men jeg er lidt paf over, at hun først giver mig besked på at tage en taxa for at være der til tiden (med alternative busser havde der været risiko for forsinkelse), og derpå siger, at den må jeg selv betale.
Hvad mener I?