Transportkasse

Jeg har jo Miska, der er “udstationeret” hos en syg gammel mand Kurt.

Kurt er i dag blevet flyttet i en plejebolig ved plejehjemmet. Han må gerne have katten med, specielt hvis jeg bliver ved med at føre tilsyn med den.

Jeg skulle så her til aften indfange Miska og transportere ham ned til Kurt. Katten vil IKKE i transportkassen, efter tre timer måtte jeg opgive. Han har næsten været nede i kassen, men har hver gang kæmpet sig fri. Jeg har forsøgt at gå med ham derned (ca. 500 m), han følger fint med indtil vi er ca. halvvejs, så vil han ikke længere.

Så nu har jeg en kat der er utryg, og må sove ude i nat, han vil ikke ind herhjemme hos mig, og jeg har rifter op af den ene hånd og arm.

Det var ikke just en succes, men jeg bliver nødt til at prøve igen i morgen :kryds:

Har I nogen erfaring med hvilken type transportkasse, der er bedst til en utryg kat :? Min egen er en kasse med låg oven på kassen, er det bedre med en kasse med låge for enden af kassen :? Eller skal jeg hellere prøve at låne en kattefælde hos DDAA :?

Alle gode råd modtages -surrender

Altså er det kun 500 meter han skal transporteres??

Hvis det er… Så tror jeg at et alternativ kunne være en stor papkasse?? Det har vi brugt engang til Emma, fordi hun heller ikke var vild med vores transportkasse… Det hjalp fordi det var lettere at få hende derned og få den lukket, og hun miavede lidt men gjorde ellers ikke modstand fordi hun havde masser af plads…

Tag ellers låget af din kasse og lad den stå så han kan vænne sig til den i natten.

Ellers kan du måske “lokke” ham tættere derned - med godbidder eller katte mad?

[quote=Abaddon;341898]

Tag ellers låget af din kasse og lad den stå så han kan vænne sig til den i natten.

Ellers kan du måske “lokke” ham tættere derned - med godbidder eller katte mad?[/quote]

Jeg har stillet kassen frem i nat nede ved Kurts gamle lejlighed og foret den med et tæppe, i håb om at han vil sove der i nat. Den står i hver fald i læ for regn og sne.

Jeg havde lokkemad med på turen, både vådfoder, rejer og guffer, som han elsker - men på et helt bestemt sted går han i stå og vil ikke længere, og det var samme sted hver gang. Men det er vel fordi hans komfort-zone blev overskredet.

Held og lykke imorgen.
HVIS går galæ så har jeg en fælde du kan bruge…du mailer/ringer/PBøer bare så kan du hente den på Galten Bibliotek på mandag. Jeg er der fra 10 til 20
Ved godt det IKKE er specielt godt til katten, men hvis alternativet han ikke bliver flyttet så må man bruge de forhåndværende midler man har.
Spørgsmålet er så også OM han bliver det nye sted når det KUN handler om så kort en afstand.

[quote=kamikaze;341913]Held og lykke imorgen.
HVIS går galæ så har jeg en fælde du kan bruge…du mailer/ringer/PBøer bare så kan du hente den på Galten Bibliotek på mandag. Jeg er der fra 10 til 20
Ved godt det IKKE er specielt godt til katten, men hvis alternativet han ikke bliver flyttet så må man bruge de forhåndværende midler man har.
Spørgsmålet er så også OM han bliver det nye sted når det KUN handler om så kort en afstand.[/quote]

Mange tak, kan ske jeg gør brug af tilbuddet.
Nej, jeg er også spændt på, om han vil blive hos Kurt - håber det meget, Kurt elsker ham højt, og det ville bare være så synd, hvis han nu både skal flytte og så ikke kan få katten med, fordi den ikke vil bo hos ham :kryds:
Nu prøver jeg med en anden type transportkasse i morgen (låner af veninde), så får vi se derfra. Og hvis jeg får ham flyttet, og han ikke vil blive boende hos Kurt, så er der en ny situation. Strengt taget ville Miska nok egne sig bedst på en lille gård. Katten er jo fritgående, og det kan han også blive ved med på plejehjemmet, men om han kan lære at forstå, at han nu bor der, når der ikke er længere :?

:kryds: for han bliver der og jeg håber Kurt så forstår hvor vigtige det er han gør sig umage for at katten kan lide det nye sted.
Du siger bare til. Jeg tjekker min puter imorgen inden jeg går i seng og vil du låne fælden tager jeg den med mandag

eg synes det er lettes med en transportkasse med en låge i enden.
Jeg har altid brugt flg teknik når katten absolut ikke vil samarbejde:

Stil kassen på kanten af et bord eller lignende, løft katten med den ene hånd mellem forbenene og den anden hånd mellem bagbenene. Dine fingre skal vende frem mod kattens hovedet.
Løft katten op til transportkassens indgang, lige så snart forbenene er inde flytter du den foreste hånd samtidig med at du ”skubber” lidt bagpå med den anden hånd. Hvis katten ”går i stå” så sænk den bagerste hånd lidt så den tro at den er ved at ”falde ned”.
Luk lågen efter katten, før den når at vende sig.

På denne måde er det altid lykkes mig at få selv den mest genstidig kat til at går ind unden kamp og rifter til følge. Øv dig evt på en kat som du kender ved at løfte den op på et bord, stol eller endnu bedre i en transportkasse.

Jeg håber at overstående giver mening, det er lidt svært at beskrive ordentlig.

Jeg gør så det jeg bakker en genstridig missekat ind. Inden det går op for dem hvad der sker, er de indenfor med lukket låge og jeg undgår rifter og sved på panden.
Knus Elin

Du kan også bruge en lidt mere brutal metode.
Transportkassen skal have låge for enden…
Stil kassen på højkant og “hæld” så katten ned i den, lågen knaldes i inden katten når at vende sig og springe op…
Du skal have godt fat i katten, evt med et solidt tag i nakken…
Det er lidt mere voldsomt end blot at puffe katten ind… men handler det om at katten kan få et godt hjem de næste mange år, så er 10 sekunders ubehag til at leve med :slight_smile:
Metoden fungerer bedst, hvis man er to - en til at håndtere katten og en anden til at lukke lågen - og den bruges i vores nærliggende haveforening, når KV er ude for at indfange de mere eller mindre tamme overskudskatte - simpelthen fordi det er den sikreste metode for både indfanger og kat.
Håber det vil lykkes at få fat i katten… og at den kan forstå, at den nu er flyttet… Måske du skulle tale med plejehjemmet om at holde katten inde den næste måned tid? Sådan at den forstår, at den nu bor der…

Har været forbi to gange i dag og katten er pist væk :frowning: kommer heller ikke selv om jeg kalder, men den kan selvfølgelig være ude på tur. Da jeg måtte opgive i går aftes virkede den ikke meget stresset og stak ikke af i panik, jeg besluttede at stoppe inden det kom så vidt.

Nu har jeg skaffet en kasse med låge for enden af kassen, håber katten kommer tilbage til spisetid i aften.

Hold op hvor har sådan en kat på 6 kg mange kræfter, når den bliver gal. Hvor ville jeg gerne have katten indfanget og flytte den - det her er lidt pinefuldt, jeg ser den jo også som min mis, efter at jeg sidste forår/sommer fik den gjort til en fin kat igen.

Sæt Britas bur op. Det er den nemmeste løsning. Eller bak den ind i kassen

[quote=Ann K;341960]Du kan også bruge en lidt mere brutal metode.
Transportkassen skal have låge for enden…
Stil kassen på højkant og “hæld” så katten ned i den, lågen knaldes i inden katten når at vende sig og springe op…
[/quote]

Det var den eneste måde, jeg i sin tid kunne få min huskat ind i en transportkasse. Han vejede ca. 10 kg og jeg var som udgangspunkt alene om opgaven, så der var ingen vej udenom :frowning:

Det lærte jeg af - og nu har jeg det luksusproblem, at alle vil med, når transportkasserne tages frem :høhø:

Hvis løsningen bliver en indfangning i en fælde skal I huske på der skal holdes øje. En kat må ikke bare sådan lige fanges og så sidde der. :S
Og med det vejr mener jeg man bør være der så katten kan hjælpes straks.

Nu er Miska installeret på plejehjemmet :thumbup:

I eftermiddags var jeg ude at lede efter ham her i området, folk har sikkert troet at jeg var tosset, sådan som jeg kaldte og sagde underlige kaldelyde :rock:

Omkring kl. 16.30 fandt jeg ham ved Kurts gamle lejlighed, gik forbi uden egentlig at tro, at han var der, men da jeg sagde min kaldelyd lød der straks et miaw :wehuu:

Efter lidt lokkken med tun hældt op i begge kasser, gik han pludselig så meget op i den ene, at jeg med en hånd kunne holde/tvinge ham ned i kassen og lukke kassen med den anden. Det blev faktisk min egen kasse med lågen foroven, han kom i. Han var lidt utilfreds, men egentlig ikke meget.

Nu sidder han meget forskræmt nede i den nye lejlighed på plejehjemmet, har lige været forbi igen. Han har ikke været fremme for at spise, men er to gange kommet frem for at knubbe sig op af Kurts ben :thumbup:

Jeg har sat en seddel op på entrédøren om, at man skal passe på katten og holde ham inde i nogle dage, sat en seddel op på køleskabet med et ønske om at personalet fodrer ham dagligt med tørfoder og vand, samt mit telefonnr., og har stillet tørfoder, tun og vand frem til ham og en ren kattebakke - er der mere jeg kan gøre :? Og stillet en skål tørfoder uden for terrassedøren, i fald han skulle smutte ud, så han kan lugte sig frem til, hvor han bor. Jeg tager selvfølgelig forbi hver dag i den kommende uge.

Da jeg var forbi her sidste gang var Kurts datter der, hun kunne fortælle, at der er ikke andre i familien, der kan komme til katten, kun Kurt selv - så hun var noget imponeret over, at jeg havde kunnet kalde ham til mig og få ham i kassen.

Jeg er glad for, at det ikke blev nødvendigt med kattefælden, det er altså en barsk måde at indfange en kat på.

1000 :blomst: burde du have…for det flotte stykke arbejde.
Jeg tror du har gjort alt der kan gøres, dog kommer jeg i tanke om en fellyway i stikkontakt måske kunne afstresse lidt…blot en tanke

:thumbup: Godt gået :tak:

…og måske hans yndlingsguf hver dag, så han tænker…halløj her er skisme fint at være :rock:

Miska er sluppet ud i dag…

…og jeg har ledt over et stort område ved plejehjemmet og omkring Kurts gamle lejlighed og her omkring mig selv. Men katten er som sunket i jorden.

Kurt siger, at Miska har sovet sammen med ham i nat, og at katten var der i morges/formiddags, da han gik over på Kildegårdens dagterapi. Ifølge Kurt var der ikke åbne vinduer/døre, da han tog hjemmefra. Jeg har spurgt gentagne gange, og på forskellige måder - og Kurt fastholder forklaringen, så den er sikkert rigtig.

Måske er personalet kommet til at lukke ham ud efterfølgende, har de måske villet lufte ud eller…?

Jeg ved det simpelthen ikke, væk er katten i hvert fald.

Der er spist lidt af madskålen udenfor, men det kan måske også være naboens hund, maden jeg havde stillet frem i køkkenet har han slet ikke rørt i nat. Så han må snart være sulten.

Jeg håber godt nok, at Miska snart kommer hjem :kryds: i god behold.

:kryds::kryds::kryds:

Ellers finder han måske hjem til lejligheden igen så det kunne være du atter skulle sætte en kasse så han kan komme i ly hvis han finder derhjem :slight_smile: