Der har sikkert været en lignende tråd før, men det må være tilstrækkeligt længe siden til, at vi kan gøre det igen til inspiration for os alle.
Så hvad er de tre bedste ting, du nogensinde har købt til din kat?
Mit svar:
1. Nothing above, nothing beside. Pet Fun-træet topper helt klart listen:
2. Også en ubestridelig andenplads til aktivitetsbrættet:
3. Tredjepladsen er måske knap så klar - især fordi jeg ikke har haft det så længe. Men de har indtil videre haft utrolig stor glæde af deres lille hus med balkon:
1 Petfun. Ja egentlig var de også meeeeeeeget glade for det gamle træ - men JEG kan bedre lide Petfun’en
2. Alt i papkasser - ikke pga tingene, men pga papkasserne
3. Jeg er nødt til at lave en “fælles gruppe” for nullerputtere, plaider, håndklæder, sengetøj og andet i den stil… For det er ALTID et hit når jeg kommer hjem med nyt af den slags
Nu mente jeg egentlig heller ikke de tre bedste køb set fra kattens synspunkt
Det er fx meget muligt, at mine katte ville foretrække at få deres tørfoder serveret i en skål, så de IKKE skulle arbejde for føden :høhø: Men der vil vel et stykke ad vejen være et vist sammenfald.
Kradsetræ. Hjemmedesign, fordi de færdige aldrig passer helt til vores behov
Da bird/ Cat catcher (ikke at forveksle med CatDancer, selv om den også er sjov)
Piberensere…
Og masser af andet, selvfølgelig, men det var hvad der lige faldt mig ind
Thea - efter et par måneder med en gammel sur arrig kat, fik han sin egen lille missepige som både vil snakke, drille og lege med ham. Hun kommer stadig ud i gangen og giver hendes hund et missemøs når vi kommer hjem fra tur.
Brita’s nullerputtere - han elsker dem… så meget at han er holdt op med at sove i sengen efter han fik sin store nuller ind i soveværelset.
KØD - Han elsker sin mad efter vi begyndte at Barfe ham.
Thea’s :
Kradsetræ - hendes gulv-til-loft træ er hendes et og alt og bliver brugt til alt. Tjalfe får allernådigst lov til at bruge nederste hængekøje og hulen, resten er Thea’s og han får dask hvis han prøver at luske sig højere.
Tjalfes små gnaveben i tørt skin er et hit at spille bold med… især på den anden side af lågen så hun rigtigt kan drille Tjalfe med hun har hugget dem.
Vandfortænen - rindende vand er et HIT… Faktisk tror jeg min stakkels palme står lige med den, den er ihvertfald grundigt hullet :høhø:
Nr. 1 er sikker - både fra mine daværende kattes side og min: Sander! Han blev købt som legetøj til Galliano og aflastning for Guinness og det virkede
Nr. 2 er mine Petfun-indkøb. Ingen nævnt, ingen glemt - for der er et par stykker
Nr. 3 er nok diverse Sturdi-produkter, især de to, der fungerer som sovepladser i bryggerset
Ib og Stevie vil nok skrive hinanden på som nummer et. Med Ozzy og somme tider Adeloie på andenpladsen.
Men ellers… for Stevies vedkommende: Piberensere og kaninpoter og for Ibs vedkommende GLIMMERBOLDE! og glimmer-drillepinden! Den kat elsker glimmer
Deres aktivitetsbræt elsker de når der er gumlestænger i. Og Ib er - utroligt nok - den eneste der kan finde ud af den tumling de har - så den elsker han osse… når der er godbidder i.
Og så tror jeg de allesammen vil elske deres nye PetFun kradsetræ når det kommer… De SAVNER i al fald deres gamle… Flere gange om dagen er de ved at hoppe derop… bare for at stoppe skuffet igen når det går op for dem at der ikke ER noget at hoppe op på :8
1.) Seletøj
2.) Drillepind med lille fjerboa
3.) Godbid stænger
Jeppe har mange ting, der er mere populære og bedre end godbidde stængerne, men enten havde selv tingene med eller også har han arvet dem
Han elsker ting der er andre katte, der har brugt før ham:?