Jeg har gået og kigget efter dominans blandt mine dyr siden vi har debatteret det en del herinde, og i går tror jeg, at jeg så to tilfælde af noget, som kunne være dominans.
Begge dele involverede Nanoq, som er overkat herhjemme.
Den ene gang sad Tara - hunkatten - på en udkigsplade i løbegården, som han ville have. han kredsede to gange under den, sprang op og bed hende blidt men bestemt i nakken - som en slags rituel parring. tara sprang straks væk og Nanoq satte sig tilfreds på pladen og vaskede sine poter.
Den anden gang involverede det husets nye killing på 16 uger Tip. Tip (Robbie) legede med en mus på gulvet, da Nanoq kom ind. Han går direkte mod killinger, sætter sig foran den og giver den et dask med poten.Tip tror Nanoq vil lege og slår igen. Fire gange laver Nanoq herefter et slags spring på killingen, hvor han stiller forpoterne på hver side af Tip og drejer i luften, mens han rammer killingen med bagbenene og lander hen over den. Ind imellem hvert spring står Nanoq stille og venter. Med det samme, at Tip bevæger sig, gentager han springet.
Til sidst lå Tip stille neden under Nanoq, som derpå straks flyttede sig og satte sig ned og så væk. Tip skyndte sig væk, og Nanoq vaskede sine poter - og så tilfreds ud. Tip efterlod tøjmusen ved Nanoq, men han viste den ingen interesse.
Kan dette have været dominans? Jeg har intet svar men umiddelbart må jeg sige, at det LIGNEDE det. Og at det foregik på en meget mild og retfærdig måde uden noget som helst hvæs eller aggressivitet.
Undskyld - men jeg forstår ikke helt at du kan lave koblingen med en “overkat” og så ingen dominans?
En overkat må vel i sagens natur være dominant, for at kunne bevare sin status?
jeg bruger udstrykker Bandeleder om aske… fordi det et det han er! Han fører banden gennem forandringer, og viser hvordan den slags skal kringles… han blander sig kun yderst sjældent i ballade, der ikke direkte involverer ham og han kunne aldrig nogensinde finde på at jage nogen væk fra noget, som de ellers finder interessant (legetøj, liggepladser, mad med undtagelse af pipperfugle som han betragter som en sjælden luksus kun til ham).
Han er bragende dominant! Alle uden undtagelse bøjer af for ham! Og skal IKKE nyde noget af at være i nærheden af ham, når han går patrulje i hjemmet/løbegården, og da slet ikke, hvis han bliver ophidset over noget!
Han har uendeligt svært ved at få en legekammerat… Tjalfe og Leo vil såmænd gerne, men når han bliver for voldsom er de bege skredet! Både Tjalfe og Leo ville forøvrigt kunne gennembanke Aske uden at få sved på panden - den ene i kraft af vægt og erfaring, den anden i kraft af vægt, smidighed og ungdom…
NÅR Aske endelig mener at han skal dominere, så gør han det på en måde, som det har taget mig år at genkende! For egentlig gør han ikke noget særligt… han sætter sig bare og bøjer hovedet på en meget karakteristisk måde, knurhårspuderne er let oppustede og både knurhår og ører peger lige fremad, øjnene en anelse sammenknebne og stift stirrende… WOW - du skulle se en effekt dén attitude har! Katte, der med alle tegn på underdanighed lusker væk, langt væk!
Med mindre man altså er en lille fjollet killing, som Ting på dette billede:
Du kan virkelig se attituden her… Aske er blevet meget træt af den der bøvede lille Ting… og NU vil han have fred! Det fik han også - i et par timer
Og da han havde fået genopladet batterierne, så det (igen) sådan her ud… læg mærke til hans dæmpende signaler, der får Ting til at tro at hun kan tæve en kat, der vejer fem gange så meget som hende
Enig med Ann K - en virkelig dominant kat er meget rolig og reagerer sjældent på særligt meget. Til gengæld har den også få nære venner - der er koldt på toppen.
mvh Camilla
Hold da fast, hvor kan jeg bare kende den hovedeholdning…Mulle gør nøjagtig det samme og alle uden undtagelse trækker sig…osse Dre som jeg ellers troede var Alfahan herhjemme…der gik længe inden det gik op for mig, at det ikke var Dre, som styrede daglig dagen herhjemme men Mulle…hun gør det bare på en måde, så det næsten er umuligt at få øje på medmindre man holder godt øje.
Nanoq har samme ansigt og han er den eneste hjemme hos mig, der har det
Den debat med dominans eller ej hos katte og dominens Vs selvsikkerhed osv er Aaaaaalenlang - den går over flere tråde. Jeg synes stadig ikke, at det er så sort/hvidt at konkludere om noget er dominans eller ej.
Måske skyldes noget af den adfærd vi ser at vores dyr er i “fangeskab”… Måske er de selvsikre.
Nanoq er fx altid sådan her - adfærden behøver ikke involvere et andet individ at dominere. Det tyder på selvsikkerhed - og ikke dominans.
Det er en aaalenlang debat - jeg orker ikke rigtig svare lige nu - sig til, hvis du ønsker en debat senere - er på jobbe
Og husk - vi VED det ikke med sikkerhed det her. Så ingen kan udlede noget.
Citat: En overkat må vel i sagens natur være dominant, for at kunne bevare sin status?
jeg bruger udstrykker Bandeleder om aske… fordi det et det han er! Han fører banden gennem forandringer, og viser hvordan den slags skal kringles… han blander sig kun yderst sjældent i ballade, der ikke direkte involverer ham og han kunne aldrig nogensinde finde på at jage nogen væk fra noget, som de ellers finder interessant (legetøj, liggepladser, mad med undtagelse af pipperfugle som han betragter som en sjælden luksus kun til ham).
Han er bragende dominant! Alle uden undtagelse bøjer af for ham! Og skal IKKE nyde noget af at være i nærheden af ham, når han går patrulje i hjemmet/løbegården, og da slet ikke, hvis han bliver ophidset over noget!
Han har uendeligt svært ved at få en legekammerat… Tjalfe og Leo vil såmænd gerne, men når han bliver for voldsom er de bege skredet! Både Tjalfe og Leo ville forøvrigt kunne gennembanke Aske uden at få sved på panden - den ene i kraft af vægt og erfaring, den anden i kraft af vægt, smidighed og ungdom…
NÅR Aske endelig mener at han skal dominere, så gør han det på en måde, som det har taget mig år at genkende! For egentlig gør han ikke noget særligt… han sætter sig bare og bøjer hovedet på en meget karakteristisk måde, knurhårspuderne er let oppustede og både knurhår og ører peger lige fremad, øjnene en anelse sammenknebne og stift stirrende… WOW - du skulle se en effekt dén attitude har! Katte, der med alle tegn på underdanighed lusker væk, langt væk! "
Hvis du ser på ansigtsdrejningen alene, så er jeg enig med dig - men resten som du beskriver er netop det jeg har forsøgt at beskrive i lang tid. En overkat er nemlig ikke en tyran. At være bestemmende (dominant) er noget helt andet - ellers ville katten miste sin topplacering fluks.
Min pointe er, at katte ikke har brug for en leder som andre flokdyr. De vælger ofte en alligevel - og de vælger med omhu.
Min Naoq er præcis som din Aske. Hvis det er din defination af dominans - så er vi enige. Det jeg oponere imod er at dominans = tyranni og undertrykkelse. Det er nemlig stik modsat med de katte (og hunde) jeg ser dominere andre.
De andre hjemme hos mig kunne også tæve Nanoq på muskelstyrke :-)) Men han har en visdom og dybde som de andre ikke ejer. Og så er han ALTID retfærdig.
Efter at have levet i ca 14 år med en højdominant tæve, så kan jeg sagtens se forskel på dominans og tyranni
Begreberne har for øvrigt også været en del af min løbende videreuddannelse som pædagog…
Når jeg siger, at han leder banden gennem forandringer, så er det måske lidt af en tilsnigelse, for de enekelte katte må sørme tage initiativ selv…
Har et sjovt eksempel…
I ganske mange år var soveværelset/annekset lukket land for diverse bandemedlemmer. Saga boede derinde og hun boede alene!
Sporadisk har Tjalfe og Aske haft nogen kontakt med hende, men det er næsten altid endt med at Saga er faret i flæsket på sin søn og at Aske i et enkelt tilfælde også fik nogle på frakken af furien… Normalt kunne Aske og Saga ellers være i nærheden af hinanden - hun hylede, skreg og hvæsede som en ond ånd, mens han bare kurrede og blinkede venligt, hvorefter han som regel blot lagde sig med ryggen til hende… dæmpende, rolig og dominant.
Nå… sidste år måtte vi så sige farvel til Saga pgr cancer
På det tidspunkt havde drengene ikke været i soveværelset i ca 10 år med mindre der da var sket en fejl! De vidste begge, at derinde boede Saga og at hun IKKE var til at spøge med!
Naturligvis var vi lettede over, at vi nu endelig kunne ophæve husets zoneopdeling… og efter en grundig rengøring, kom dagen hvor døren bare lige pludselig stod åben…
Resultatet var hylende morsomt!
Ting, som kun har mødt Saga en gang som killing i ca 10 minutter og derfor absolut ingen negative forventninger havde til rummet, styrtede derind YIPPIEEEE et nyt rum at undersøge! Spændende, spændende… I løbet af et par minutter havde hun gang i en faaaantastisk leg, der gik ud på at hoppe op i vindueskarmen og derfra bumpe ned på madrassen, der gyngede så sjovt! (En leg hun stadig leger - nu gerne kl L om natten!)
Mens hun hoppede tåbeligt rundt, stod Aske og Tjalfe og kiggede ind i rummet… ja dvs, ASKE stod på dørtærsklen, så sig omkring og kurrede “venlig-lyd”, mens TJALFE stod ca en halv meter bag ham - klar til flugt eller kamp, hvad der nu kom først. Aske gik et skridt længere ind i rummet og kiggede sig mere grundigt rundt, Tjalfe blev hvor han var. Efter at have sniffet godt i luften og flemet en smule over duftene, kurrede Aske endnu engang, drejede om på hælen og gik over i selve huset for at spise - fulgt af Tjalfe… Mønsteret gentog sig over de næste par dage, hvor drengene på intet tidspunkt overskred dørtærsklen.
Tre dage efter at rummet var åbnet, fandt jeg dem endelig liggende i sengen… den eneste gang i øvrigt, hvor Aske har ligget der!
Det skal lige siges at i samme periode rendte ting ud og ind af soveværelset helt uden problemer eller forsigtighed… men første gang hun gik derind, ventede hun faktisk til Aske havde taget første skridt…
Hm… beskrivelsen blev lidt langt og man skal sikket have været der… men for katten, hvor var det morsomt at se Ting frygtløs jublende hoppe rundt i sengen, mens drengene var så forsigtige!
Helt enig Ann - nogle gange fornemmer jeg, at nogle af misforståelserne fra hundeverdenen er gledet over i katteverdenen???
Jeg havde en grim oplevelse i går med en ejer, der kontaktede mig, fordi hende kat var “ved at tage magten” i hjemmet. Hun snakkede lederskab osv - jeg sprugte “Det var en kat ikk?” for oftest møder jeg disse begreber hos hundefolk (ikke så mange mere dog:-))
Joh det var en kat.
Jeg blev helt rystet- Katten havde smerter viste det sig og her havde hun gået i nogle uger og vendt den om på ryggen og læst paragraffer og hvad ved jeg… Det er virkelig skadeligt, når dominans -begrebet misbruges.
Derfor er jeg kritisk overfor hvad der er hvad. Af hensyn til kattene altså.
