min svigerinde og hendes mand havde indtil i lørdags en kat, Nala på 2 år.
Men i lørdags blev den aflivet.
Hele historien startede i sidste uge med hun kastede op flere gange (det har hun gjort før) men det blev værre og værre så de tog den til dyrlægen i fredags og der blev den indlagt og fik en tarm skylning, de mente det var forstoppelse og den havde fået en hel majs og kommet til at spise en hel pistace nød. men lørdag morgen havde den så kastet en masse blod op og dyrlægen ringede og fortalte at det var mere alvorligt end lige antaget og det endte med en aflivning.
Hun blev 2 år.
De bebrejdede sig selv meget, men dyrlægen ringede igen og sagde at hun havde haft en tumor i maven som så havde givet forstoppelsen og var sprunget, hvor længe hun har gået med det vides ikke.
De har fundet en ny kattekilling de skal hente på fredag.
Det går nogle gange så forbandet hurtigt at ens hjerne nægter at følge med og derfor begynder man at komme med selvbebrejdelser, trods at man jo reelt VED at der ikke er noget at bebrejde sig selv for!
Vores første hund fik noget der mindede om loppeallergi om lørdagen - den havde før haft loppeallergi så vi skyndte os at behandle hunden efter forskrifterne. Det blev værre i løbet af dagen, og vi enedes om at vi mandag ville tage til dyrlæge og få en prednisolonindsprøjtning så hunden kunne få ro for kløen. Søndag var det rent galt og vores hund mistede appetitten om aftenen. Vi fik mistanke om at der nok var andet og mere end kun loppeallergi. måske en anden allergi for fx foder. Tiggede os til en prednisolonpille hos en god ven, der lider af astma (samme mærke som hunden tidligere havde fået).
Mandag morgen kl 9 fik vi kontakt med dyrlægen… fik en tid til kl 11 samme dag…
Vores dejlige 2 årige hund blev aflivet kl 13.30 efter en allersidste tur sammen med os… Diagnosen var galopperende hudcancer
Vi kunne INTET have gjort!!!
Vi søgte dyrlæge lige så snart vi fik mistanke om at der var noget helt galt!
Og vi har lige siden bebrejdet os selv at hun ikke blev aflivet allerede lørdag…
