Udstilling for nybegynder (tilskuer)?

Hejsa.

Jeg har bestemt mig for at få kat, og nu er jeg så gået i gang med at researche … Yaiks, katteverdenen er svær at hitte ud af for en nybegynder:)

Først forestillede jeg mig at jeg bare skulle have et par almindelige huskatte, men begyndte så alligevel at kigge på racekatte på nettet, fordi det måske alligevel er smart for en førstegangskatteejer at være lidt mere sikker på, hvad for en kat man får og at kunne få vejledning fra en professinel opdrætter.

Men jeg er helt forvirret nu, for hvor klog er det lige man bliver på dyr ved at sidde og kigge billeder og læse om dem?!

Derfor vil jeg gerne ud og se nogle af dyrene in real life og gerne mange forskellige racer, fordi jeg ikke har lagt mig fast på noget endnu.
(Mine favoritter so far er dog somali og burmeser)

Men hvilken katteudstilling er god for en nybegynder som mig, der bare gerne vil ud og lure og have inspiration?

Jeg er ikke interesseret i udstillinger som sådan - mine kommende katte skal bare være kælekatte:)

Jeg bor i Århus, så gerne noget der foregår i nærheden.

Jeg vil sætte pris på jeres hjælp - jeg er lidt lost i den her katteverden med foreninger og klubber og opdrættere og…!

at besøge opdrættere er ALTID en god ting :slight_smile:
der er masser af burmeser opdrættere i Jylland, bb-klubben.dk kan helt sikkert hjælpe dig der med at finde en opdrætter eller 4 at besøge :slight_smile:

Jeg tro du vil få mere ud af at besøge en opdrætter hjemme. På udstilling har alle travlt og derfor ikke så meget tid til at besvare spørgsmål

Whee… Det lyder bare som om du har de helt rigtige tanker :ok: Dejligt at læse…

Når du skal have en kælekat (og på sin vis heller ikke den store betydning hvis du ville udstille), så er det ligemeget for dig om opdrætteren er under organisationen FIFe eller TICA eller evt. CFA. (FIFe er der flest af i DK, herefter i TICA og så i CFA, så vidt jeg ved) :slight_smile:
Under FIFe er der en dansk klub Felis Danica, under Felis Danica er der hvad der kaldes de fire danske hovedklubber; Racekatten, DARAK, katteklubben og JYRAK. Under TICA er der en dansk klub Viking Cats. Jeg husker ikke lige hvad klubben under CFA hedder.
Men pointen er at alle organisationerne er det fint at købe kat ved. :slight_smile:

Hvis du havde tænkt på huskatte, men overvejer en racekat som sikkerhed for temperament (og jeg er i øvrigt helt enig i din betragtning der om sikkerhed for temperament og vejledning fra opdrætter, hvis du finder en god seriøs og hjælpsom opdrætter) så kig evt. også på européen. Det er vores nordiske huskat, der tilbage i 1946 blev stambogsført :slight_smile:

Men der kommer en udstilling i Snejbjerg i marts, det er dog forskellige racer der er der hhv. lørdag og søndag (Kategori I, III og IV om lørdagen, og kategori II om søndagen. Du kan her se hvilke racer der er under de forskellige kategorier: Liste over kategorier).
Og så er den næste i jylland i Fredericia i april. Den er en del af en stor Vild med dyr messe, og kan derfor være rigtig spændende at besøge :slight_smile:
Dette link viser alle datoerne for udstillinger, og de foreløbige steder (ikke alle er altid helt fastsat, men så kan man se hvilken klub det er, og gå ind på klubbens hjemmeside og tjekke efter)
Du skal vælge Danmark, og så ned og vælge submit refined search, ellers får du alt for mange resultater :slight_smile:
FIFes udstillingskalender

TICAs Viking Cats holder også, men de holder ikke lige i jylland nu her. Deres den næste er i Albertslund i marts.
Viking Cats udstillinger

På www.killingelisten.dk kan du finde en oversigt over racerne og de opdrættere der har dem :slight_smile:

Jeg har selv maine coon og europé (og huskat), og du er meget velkommen til et besøg her (bor i Egå)

Mht udstillinger: Jeg synes udstilling er et godt redskab til at få overblik over hvilke racer der faktisk findes, og finde ud af hvilke der tiltaler en, og så derefter begynde at besøge opdrættere i de racer man forelsker sig i på en udstilling :slight_smile:

Fantastisk, at du har gjort dig så mange tanker! Det burde alle gøre, inden de anskaffer sig et dyr :ok:

Jeg er enig med Eife i, at www.killingelisten.dk er et rigtigt godt sted at starte! Der kan du finde en oversigt over opdrættere inden for forskellige racer (langt fra ALLE opdrættere er dog repræsenteret derinde, men det er et godt udgangspunkt).

Jeg vil foreslå dig at finde nogle interessante opdrættere inden for forskellige racer og så kontakte dem og fortælle lidt om dig selv og de tanker, du har gjort dig, og så vil mange af dem sikkert med glæde invitere dig på besøg, så du kan opleve racen på hjemmebane.

Det dummeste, man kan gøre, når man er på udkig efter en killing, er kun at besøge et enkelt sted, så ud og kig flere steder - også gerne steder, der ikke har killinger til salg pt. Når du så finder det helt rigtige sted, hvor du tænker, at her ville du gerne selv være kat, så kan man altid tale med dem om kommende planer for at få killinger.

Så ud og besøg en masse opdrættere og held og lykke med at finde lige den kat, der passer til dig! :slight_smile:

Tusind tak for de super brugbare (og meget grundige) svar - det var lige hvad jeg havde brug for! Det er da et super skønt forum herinde, hvor folk er så hjælpsomme - og hurtige med gode svar:)

Jeg vil helt sikkert også ud og besøge opdrættere (og godt råd i øvrigt ikke kun at tage ud til en enkelt) - men grunden til at jeg tænkte at en udstilling var et godt sted at starte ud er, at jeg godt vil se en masse racer i virkeligheden og på den måde finde ud af, hvilke der egentlig tiltaler mig - det er jo ikke sikkert, at det er de samme som dem, jeg falder for på nettet:)

Men i hvert fald - tusind tak for rådene!

Vh Nina

Når du er interesseret i somali, så vil jeg helt klart anbefale dig at besøge Vivian med opdrættet Misomali http://www.misomali.dk/
Vi er så glade for vores somalidreng Vincent, som kommer fra Vivian.

Jeg tror bestemt, du kan få noget ud af at tage på udstilling og kigge, men det, du primært vil se på udstillingen, er kattenes udseende - og det er trods alt mere deres temperament, du skal leve sammen med :smiley:

På en udstilling kan du dog relativt let få kontakt til mange opdrættere og dermed få skabt nogle kontakter til senere besøg, hvor du så kan opleve deres katte på hjemmebane :slight_smile:

Rigtig meget held og lykke - og personligt kan jeg jo kun anbefale burmeseren :stuck_out_tongue:

Hej,

Jeg synes du går igang på den helt rigtige måde, når det gælder at finde ud af hvilke katte der er de rigtige for dig. En udstilling er et godt sted at starte, for her kan du se de fleste katteracer og tale med opdrætterne. Sådan gjorde jeg også da jeg skulle starte.
Når du har fundet de racer der interesserer dig mest så er det bare om at komme ud og besøge forskellige opdrættere.

En ting du skal tænke på - i hvert fald når det gælder somalien - er, at det ikke er en race der egner sig særlig godt til at være alenekat. Der er nogle få voksne hunkastrater der trives fint
som alenekat hvis du har MEGET tid til dem og godt kan lide en kat der er “på”. Men generelt så skal somalien have selskab af en anden kat. Til gengæld kan du godt kombinere forskellige racer eller en racekat med en huskat. Det kan jo godt være lidt af en udgift at købe to racekat killinger. Til gengæld kan du ofte finde voksne kastrater af de fleste racer til stort set ingen penge - i.e. det du betaler for katten er lig med eller mindre end det det har kostet at kastrere og øremærke katte m.m.

Der er jo mange der tror at killinger er sagen, men voksne katte har også deres charme og du skal ikke være bange for at en voksne kat ikke vil knytte sig lige så meget til dig som en killing.
Fordelen ved en voksen kat er jo, at du kan se kattens personlighed og dermed ved hvad du går ind til. Jeg har selv overtaget voksne katte og kan kun anbefale det.

Held og lykke med det,

Teresa