Ung kastrat sover MEGET tungt.. eller hvad?

Godformiddag alle sammen :slight_smile:

Jeg har den dejligste 6 mdr. rundkørsel (perserhuskat + maine coonhuskat… eller sådan ca.). Hankastrat… Han blev kastreret da han var ca. 12 uger gammel.
Normalt er der ingen problemer med ham - bortset fra han er en værre lille bandit, som tror han er mere et menneskebarn end en kat :tihi: Uopdragen, mega fræk og den kærligeste lille dreng man kan tænke sig.

Nå men, sagen er den at han var ved at få mig til at skide grønne grise i nat… Han sov… ganske som han plejer i fodenden oven på mine fødder. Jeg vågnede et par timer efter sengetid og undrede mig over, at han stadig lå lige præcis dér hvor han var faldet i søvn… Han plejer at rykke på sig. Jeg trak fødderne til mig og svang benene ud af sengen, uden at han bevægede på sig.

Da jeg lagde hånden på ham, var han kølig (meget kølig!) og jeg kunne ikke mærke han trak vejret :uha: Lysvågen på sekundet, tændte jeg lyset og ruskede i ham… ingen reaktion. Løftede hans ben og de faldt slapt ned, stadig uden nogen reaktion :blegne:

Dér blev jeg godt nok bange. Jeg tog ham op i armene og skulle lige til at begynde at vræle, da der kom en lille smaskelyd fra ham og han slog det ene øje op på klem og brummemotoren hakkede igang. Skyndte mig at få pakket ham godt ind i min varme dyne, så han kunne få varmen tilbage og holde ham vågen.

Tror det tog 5-10 minutter at få liv i ham.

Jeg sov ikke mere i nat. Nu løber han og leger med vores andre katte, som han altid gør. Spiser fint, har været på morgentoilet - som om intet er hændt… Men sikke en forskrækkelse!

Er der andre som har prøvet noget tilsvarende, eller har et bud på hvad der lige skete? Jeg har aldrig selv oplevet noget lignende og har IKKE lyst til at opleve det igen.

På forhånd tak.

Karina :slight_smile:

Jeg har ingen ideer til hvad det kan være, men vil bare sende dig en :knuser: , for det må da have været en meget, meget ubehagelig oplevelse.
Dejligt at han igen er helt som han plejer.

Jeg har aldrig hørt om det før, men føj for en forskrækkelse :trøste:

Tak :slight_smile: Ja det er godt nok en lettelse at han er helt sig selv igen!

Nej det var godt nok ikke morsomt og er meget bekymret for om det kan ske igen.

Han er fuldt ud vaccineret, for både det ene og det andet. Sundhedstjekket flere gange allerede (i forbindelse med 1 & 2 vac. og da han kom herhjem ) De forskellige dyrlæger har aldrig haft noget at sætte på ham.
Han er indekat … og har aldrig været ude.

Tænkte på om der er nogle sygdomme hos perser og maine coon, som uheldigvis kan være faldet ud til hans side, selvom chancen er minimal… Nogen som har forstand på det? Tester ham gerne for hvad der nu er nødvendigt, for har bestemt ikke lyst til at miste vores lille dreng :S

Eller også kommer sygdommene fra huskattene, der også er rodet ind i ham :wink:
Nej - umiddelbart så ville der være tale om et eller andet neurologisk HVIS der er tale om sygdom… muligvis epilepsi… Det skal naturligvis undersøges af en Neurolog. Jeg kender kun et sted, hvor man er kvalificeret til den undersøgelse nemlig på LIFE (Landbohøjskolen).

Når det så er sagt, så har jeg hørt om andre katte, der har sovet så tungt at ejer ikke har kunne komme i kontakt med dem… Det er meget skræmmende at opleve for ejeren, men ikke “farligt” som sådan for katten :slight_smile:

Det kunne selvfølgelig også komme fra huskattene, det er jeg godt klar over :wink: Egentlig er jeg ligeglad med hvor det kommer fra, bare vi finder ud af hvis der er noget i vejen med ham, så vi kan hjælpe.

Jeg skal have fat i LIFE, da min nfo-pige skal HCM scannes, så kan jeg lige tale med dem om min hankastrat i samme omgang og høre hvad de mener.

Er MEGET glad for dit svar Ann!

En af vores tidligere huskatte, kunne også sove MEGET tungt, kunne dog altid se at han trak vejret, men vi kunne løfte hans ben, hale, hoved uden han reagerede. Vi har også en sjov billedserie af ham hvor han blev helt dækket af puder og bamser … han sov bare viddere. Han døde ikke i hans søvn, men pga en bil.
Jeg ville se tiden an, hvis han laver lignende nummer igen, ville jeg tjekke ham, men har har nok bare sovet meget tungt og i din panik kunne du ikke se at han trak vejret.
Men det lyder fint at lige få det vendt med en fra LIFE.

Jeg havde for mange år siden en lille husmis hvor jeg oplevede det samme. Jeg panikkede også totalt og han vågnede ligeledes også først da jeg sad med ham i armene og krammede ham.
Vores hund Tjalfe har ligeledes haft gjort sådan et par gange og jeg er ved at skide grønne grise hver gang. Han vågner dog ved en kraftig rusken i modsætning til missen.

når vores daffy sov rigtig tungt kunne vi gøre altmuligt ved ham uden han overhovedet vrikkede med knurhår el løftede et øje, hvad endnu værre var at man ikke kunne se vejrtrækninger på ham, det var rigtig skummelt, men efter et stk tid havde man vænnet sig til det

Puha jeg tror osse jeg ville ha’ gået i panik. Phumba kan sove meget tungt (og jeg tror ikke hun hører så godt mere), men indtil nu har jeg i det mindste altid kunnet se at hun trækker vejret - for ja, man kigger - og panikker når de pludselig ligger og ser døde ud!

Jeg har også oplevet at skulle ruske Sid før han kom med et fornærmet “Mmmhh!” så jeg vidste at han ikke var død. Han sover virkelig tungt når han sover i vores seng om natten. Om dagen er det aldrig sådan.

Jeg ved at Mette (Temple Bar) har oplevet noget lignede med Galliano, en burmeserdreng.
Hun kommer måske på banen og fortæller om det …

Jeg oplever det med Balloo. Jeg går (stadigvæk) i fuldstændig panik når det sker :frowning: Jeg blev dog “lidt” beroliget efter at have snakket med min dyrlæge om det. Det er IKKE farligt. Han fortalte at det for størstedelen er killinger der sover sådan, men som sagt sker det også for voksne katte. Der er åbenbart bare visse katte, der slapper så meget af i søvnen at de “lukker af”.

Jeg oprettede denne tråd om det (tag dig ikke af resten af emnet :tihi):

http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?31084-Adfærd-2-spørgsmål

Begge de to, jeg har haft fra killinger, har gjort det der som ungkatte :smiley:
De sover knapt så tungt, efterhånden som de bliver voksne.
Man får et kæmpe shock, ja! Han har helt sikkert trukket vejret, bare rolig :slight_smile:

Jeg har også prøvet panik-turen… det var Obelix… (selvfølgelig gg) han var slet ikke til at vække…

og da han endelig vågnede fordi jeg ruskede i ham blev han så forskrækket at jeg promte fik et hak i fingeren… det var belønningen for at være nervøs for mis :høhø:

men det er ikke et ukendt fænomen men altid en god ide lige at vende med dem inde på LIFE :slight_smile:

[QUOTE=Skattekat;946476]Jeg ved at Mette (Temple Bar) har oplevet noget lignede med Galliano, en burmeserdreng.
Hun kommer måske på banen og fortæller om det …[/QUOTE]

Ja, jeg vågnede op en morgen til en “død” Galliano :frowning: Han trak tilsyneladende ikke vejret og lå med åbne øjne, halvvejs under min dyne. Det var først, da jeg fik ham op i armene og vendte ham rundt og prikkede lidt til ham, at han reagerede. Det var ikke nogen sjov fornemmelse :frowning:

Jeg har også prøvet det med vores gammelmis, Kitti på 15 år, for ikke så længe siden. Fuldstændigt som du beskriver: Kold, helt slasket og tilsyneladende ingen vejrtrækning. Det tog også noget tid at ruske liv i hende - men der var liv :wink:
Jeg tog det nu bare som udtryk for, at hun sov virkelig tungt. Men hold da op, min puls nåede at komme på panikniveau, inden hun viste livstegn!

Venligst
Dorthe

Det er (desværre) et ret kendt fænomen hvis man har ildere… Der kalder vi det DFS (Dead-Ferret-Syndrome).
Det betyder ikke noget hos ildere, kun at man som ejer bliver i stand til at mærke sit hjerte springe flere slag over indimellem.

Puha… :blegne: Sikke en forskrækkelse…

Du får lige en stor krammer :kram:

Jeg har aldrig oplevet sådan med min misser… Men han snorker også når han sover, så der er man ihvertfald ikke i tvivl om at der er liv i ham :høhø:

Hej Alle Sammen :slight_smile:

I aner ikke hvor lettet jeg er over at, jeg ikke er den eneste der har oplevet det!!! Og I skal alle sammen have tusind tak for at dele det med mig :slight_smile: Jeg var godt nok bange for at vi havde mistet ham i nat… bare tanken giver mig en lille klump i halsen :confused:

Jeg ringede alligevel til dyrlægen og fik ham til at kigge på splinten i eftermiddags. Han kunne ikke sætte en finger på ham - heldigvis :slight_smile: Men anbefalede mig dog lige at vende det med de kloge inde på LIFE, når jeg nu alligevel snart skal et smut derind… Måske mest for min egen beroligelses skyld :wink: Men jeg vil hellere være på den sikre side og så vide at jeg har en helt sund og rask lille mis, som der skal serveres og holdes hus for de næste mange år. Drømmer en lille drøm om, at han overlever mine børns flyvning fra redden om 12-15 år :heart:

Mange hilsner Karina