Hej,
Lidt baggrund… min kæreste og jeg har verdens bedste bedste store killing, (F. Dec19) som sover i kurven og hygger har det rigtig dejligt med vores Cavalier på næste 2år. De to bliver udadskillige efter vi har sat dem sammen i Marts i år. Katten (Mowgli) går endda med på tur, når jeg lufter hunden, og kommer når jeg kalder osv. De er et rigtig godt makkerpar!
Min kæreste falder i September over et opslag på Facebook, hvor en (meget) lille killing er blevet fundet henkastet i skoven blandt sine døde søskende. Dem der har fundet ham ved ikke hvad de skal gøre ved ham - og be’r faktisk bare nogen om at hjælpe katten videre. Og vi beslutter at hente ham, da vi fornemmer at de knapt ved, hvordan den kommer på internat. Og det viser sig at være en god idé, da de har haft ham i 12 timer uden overhovedet at give ham vand eller andet - og ingen ved hvor længe han har ligget i skoven! Vi er naturligvis rystede og har ondt af den stakkels killing, som kun er omkring 5 uger gammel. Man kan dog ikke bebrejde personerne for at være uvidende, og de har jo rent faktisk samlet killingen op, og gjort en indsats for at han kom videre og fik en chance til! Så alt godt… man kan måske bebrejde os for at tage den med hjem - men vi troede på, at den i hvert fald i det mindste ville kunne komme til hægterne, og så måtte vi se.
Min kæreste og jeg, er da heller ikke sikre på - på daværende tidspunkt, om vi skal være et permanent hjem til den lille mis, da vi jo har 2 dyr i forvejen - men vi vil også gerne gøre noget godt for den bette pjevs.
Killingen vokser naturligivs hurtigt på os, og efter et par dage, og et positivt sundstjek så hygger den sig gevaldigt med vores godmodige hund og dejlige store kat. Den leger med dem og alt hvad der skal til, og vi fornemmer at den store kat får opdraget lidt på den. Og Gud hvor er den legesyg! MEGET LEGESYG! og det er her udfordringen kommer…
I torsdags var vi - med største sorg og chok, nødt til at aflive vores store kat. Den var faldet uheldigt formoder vi og havde slået bagkroppen så uheldigt, at den ikke stod til et værdigt liv. Vi er knuste!
Det var naturligvis ikke en del af planen!
I dag 01.11.2020 er den lille killing vel omkring 10 uger gammel - og Mowgli blev aflivet i torsdags (3 dage siden).
Buster (den lille killing) holder os vågen om natten og angriber os konstant (i leg), patter på hunden og springer rundt over det hele. Vi tænker, at den jo nok egentlig er glad og afbalanceret nok - alt taget i betragtning.
Men hvad er bedst for Buster?
Da han kom her, havde vi jo en kat som kunne lære ham lidt, og måske give ham en lille smule kattestimulering i mangel af hans mor etc. Vi kunne ikke give ham en kattemor, men en bror kunne vi da. Han er jo så på tragisk vis død alt alt for hurtigt. Og nu har vi “kun” hunden - og de leger da sammen, og han patter på hans poter osv., men er det nok for ham når han er SÅ ung og har SÅ længe været væk fra hans mor?
og han ER vild! mens jeg skriver det her, har jeg lige været henne og rydde op på køkkenbordet fordi han har væltet vaser og flaske etc.
Mit spørgsmål er - kan vi gøre noget andet for ham eller skal vi bare hænge i? Og acceptere at vågne ved at blive bidt i vores tæer osv., en rum tid endnu eller hvad skal vi gøre? - han har masser af legetøj og vi leger koncentreret med ham meget hver dag, plus han leger rigtig meget med hunden.
Flere vil måske synes, at vi burde tage på internat og anskaffe os en voksen kat til ham - men det er vi nok ikke helt klar til endnu qua vores nylige store tab. Men hvis det er den eneste løsning for at han får det godt, så er det jo det vi må gøre, eller finde et hjem til ham hvor der er andre katte.
Vi er en smule i vildrede - fordi vi vil ikke gå af med ham, men vi vil også gerne give ham en god start på livet og faktisk gøre ham et omgængelig kat, som kan finde ud af det, når vi begynder at lukke ham ud osv., engang i fremtiden.
Så jeg søger lidt gode råd. 
- og I må også meget gerne ytre meninger, hvis vi har gjort noget forkert. Bare husk, at alt vi har gjort, har vi gjort med bedste overbevisning og med de bedste intentioner om at det har været bedst for dyrene, men at vi naturligvis ikke er fejlfri!
Mvh Sven