Hihi Hanne, nu hvor du nævnte at hun havde taget på, måtte jeg jo lige have hende på vægten.
Og sørme nok. Hun har taget 175 g. på. Hun vejer nu 2200 g.
Det er da ret meget på en uge.
Måske endda lige rigeligt, for hun ender da med at blive en tyksak.
Hun er en meget blid og kærlig kat, undtaget overfor de unge af drengene, for de er ret vilde, så dem klasker hun til hvis de bliver vilde i nærheden af hende.
Jeg tror dog at hun nok skal få glæde af dem, når stingene er ude og hun er helt tryg her, for hun er jo på deres alder, og vil garanteret godt lege med dem når tid er.
Eller, nu ved jeg jo ikke hvordan det er med perseres lege-gen. Leger de meget?
Men kærlig, det er hun. Hun kysser lystigt på Søren og Anna, de 2 yngste kid, og vasker og nusser meget med de andre katte. Selv Dagmar, som ikke gider andre end sig selv, gider godt at vaskes og vaske igen.
Ligenu, render Alma med et ømt ben, da hun har en forstuvning, så hun er lidt “pjevset”. Det kan Thyra slet ikke klare, og hun pusler om Alma, som en mor om en killing. Og Alma finder sig i det, og ser ud til at nyde det, og hun gider ellers heller ikke rigtigt andre end sig selv.
Det går vel over, at hun leger mor for de andre?
Er det ikke bare fordi hun har haft det ene kuld efter det andet mon?
Og så er manden bare solgt. Han er begyndt at fable om at han vil have sin egen kat, og det skal være en perser.
Til at starte med var han ellers vrøvlet over hende. (udgifter til neutralisation og det, og så det med den flade næse, og at han kun husker en perser fra sin barndom, som var ekstremt overtypet, og larmede når den blot trak vejret).
Men hun går også lige i folk med træsko på. Det ansigt hun kan stille op, og så har hun sådan en lille tynd og fin stemme, så alle smelter, når hun ser på dem og kommer med verdens laveste lille Miav.
Det sjoveste er næsten at hun og Anton, har fundet hinanden. Han er et stort skideskur (der efterhånden begynder at ligne en kat. Nu mangler han “kun” at tage ca. 3 kg. på) og hun er så lille og fin.
Når de går sammen, hedder de ikke andet her i huset end “storen og lillen”.
Jeg skal se om jeg kan få et billede af dem sammen.
Hun er enormt svær at få billeder af, for hun kommer hen til én med det samme hun ser at man har kameraet i hånden.
Nå, må hellere stoppe inden det bliver en hel roman.