Vacciner - mere interessant læsning

http://www.holisticat.com/vaccinations.html

Meget interessant læsning :slight_smile:

Jeg “tør” dog ikke følge de anbefalinger, der står dér og andre steder, som reklamerer for færre vacciner.

Her i huset bor tre hankatte - en halvgammel herre på 7½ og to bulderbasser fra henholdsvis maj og juli sidste år, alle fuldt vaccineret. Ham fra maj 2007 blev købt som udstillingskat og har derfor været på udstilling nogle gange. Efter juleudstillingen sidste år blev han syg og da den anden unge rallede lidt på vejrtrækningen røg han med til dyrlægen. De fik begge konstateret calici med blæner og Galliano (udstillingskatten) var møghamrende syg og måtte håndfodres for at jeg var sikker på, han fik mad hver dag. Sander, den yngste, skulle egentlig ikke udstilles, men har dels været til kattefremstilling i Rødovre og dels på udstilling i Ringsted én dag. Til udstillingen i Korsør blev Galliano afvist i dyrlægekontrollen på “mistanke om calici” og i Ringsted blev han afvist af samme dyrlæge på “calici i udbrud” (begge gange baseret på hævede lymfekirtler og røde plamager bag øverste kindtænder).

Forleden dag var Sander og Guinness (den ældre herre) ved dyrlægen, da begge havde “noget med øjnene”. Sander havde fået Fucithalmic i en uge uden hjælp og der er nu taget prøver for chlamydia på begge - og for bordetella hos Sander.

Bordetella er smitsomt - ca. i lige så høj grad som calici - men temmelig overset og bl.a. ikke med på karantænelisten ved udstillinger, selvom det af Knud Steensborg er karakteriseret som et stort problem i katterier og en underdiagnosticeret sygdom.

Jeg har endnu ikke fået bekræftelsen fra dyrlægen (der skulle køres en dyrkning og resistens på alle prøverne og det tager øjensynlig ialt 4 dage), men alle symptomer passer.

Og efter den lange smøre kommer så konklusionen og grunden til, at jeg ikke tør undlade vacciner: Da Sander og Galliano var underdrejet pga. calici, havde Guinness ingen symptomer. Både Sander og Galliano har røde plamager (eosinophilt plaque) i mundhulen - Guinness har ingen symptomer, bortset fra at han har vandigt udflåd fra især det ene øje og dermed muligvis chlamydia. Jeg har svært ved at tro andet end at han gennem 7 års vaccinationer er blevet så godt immuniseret, at det ikke har bidt på ham - at han så stadig skal behandles, hvis det viser sig at være bordetella, er en anden ting :slight_smile: Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan hans immunforsvar havde været, hvis han ikke var blevet vaccineret hvert år i de sidste 7 år :?

Først tak for artiklen Lis. -thumbs
For at være helt ærlig har jeg læst mange af de artikler og har også igennem årene været betænkelig ved alt det jeg fik sprøjtet ind i misserne. Jeg havde en mis der fik en autoimum sygdom da han var 6 år og måtte aflives, han var meget på udstilling både her og i udlandet, hvorfor han tit blev vaccineret mod alt muligt. Vores Blonde fik allergi som 2-årig, kunne det være af vaccinen. Vi hører om katte der får kræft, kan det være fra vaccinen. Spørgsmålene er mange og ja, jeg indrømmer jeg er og har været betænkelig mange gange.
Vores gamle Somali er ikke vaccinerede, jeg tør simpelthen ikke, og med de sorte MCO er det mine planer kun at gøre det hver 2. eller 3. år sålænge de er unge. Vi lever ret isoleret, tager ikke på udstilling og har aflukket have (ved godt noget er luftbåret).
Men interessant at høre hvad I andre synes. Mange er jo nødt til at vaccinere hvis de udstiller selvfølgelig.

netop ud fra de artikler jeg har læst som Lis har linket til, har jeg besluttet at mine to piger i år ikke blev vaccineret mod kattesyge. De to drenge bliver udstillet og var forresten kun på deres henholdsvis 1 års vaccine, og 2. basisvaccine :slight_smile: Men dem bliver jeg jo desværre nødt til at gøre det ved. Ærgeligt.