Vådkost og tørfoder vs. taurin

Hej folkens.
Sidder med kæresten og er ved at tage vores kattefoder op til revurdering. Vores maintarget er på vådkosten, for lige pt får de hver aften 100 gram til deling (det er forskelligt hvor meget de hver især spiser hver aften). De får vådkost af mærket schmusy. :slight_smile:
Som tørfoder får de sannabelle urinary, som du fungerer rigtig godt på. Pelsen er lækker, øjnene klare, ja de ser generelt sunde ud og er hverken fede eller tynde… :smiley:
Men… det der vådkost. Vi startede egentlig på det, for at opbygge nogle faste, gode rutiner for vores nervøse hunkat Freyja, og i en lang periode opsøgte hun os hver aften (yay) for at få sin aftensnack. Hun venter hver aften på, at hun bliver samlet op og sat ud ved maden (jeg bærer hende ud af stuen, da det er en ekstra hyggestund at “moar” går langsomt med hende i armene mens jeg kysser og nusser på hende, og fortæller hende at vi skal i seng :hjerte: )

Men ja, vi tog nok et forkert valg da vi valgte noget lavkvalitetsvådkost at give hver dag, for jeg har nu i flere måneder savnet nogle faste pøller i kattebakken + deres pøller lugter helt enormt grumt. Pøllerne har form, men er stadig lidt bløde og misfarvede…og den lugt…ydrk! :uha:

Vi satte os derfor ned og aftalte, at vi fra nu af vil mindske vådkosten til hver 2. - 3. dag, men til gengæld forkæle dem helt ekstremt med noget ekstra, ekstra lækkert vådkost.
Vi kiggede på flg vådkostmærker: cosma, applaws og porta21 …sidstnævnte har vi selv god erfaring med som ekstra forkælelse, førstnævnte fik vi anbefalet og midterste har vi hørt rigtig meget godt om på diverse fora.

Min kæreste går meget op i taurin-indholdet, og mener at så og så mange mg/kg skal være tilsat foderet, og vi endte derfor med at komme frem til, at cosma var at foretrække, da taurinindholdet var noteret som mere end 3 gange så højt. Men så skyndte jeg mig herind og skimmede lidt tråde igennem, og så så at nogle havde nævnt, at der jo også var taurin i selve kødet i vådkosten… :confused:

såeh… mit første spørgsmål herinde lyder: er cosma virkelig bedre end porta, pga det højere tilsatte taurin, eller er porta21 /applaws ikke helt skidt, nu hvor det indholder møjt mere kød? :?:?

Wow… langt indlæg for et lille spørgsmål… sorry… det er en meget dårlig vane jeg har. :ups::ups::ups:

I skal ikke skære vådfoderet ned, men op-op-op - og ja, stadig gerne til noget bedre end Schmusy - og det kan stadig sagtens fås billigt. Kig på f.eks. Animonda Carny - og LUX fra ALDI. Gå efter at vådfoderet er fri for korn og sukker, hellere end det nødvendigvis med menneskeøjne ser lækkert ud. husk at variere, så det ikke kun er kylling og tun.
Vådfoderet sikrer en god hydrering af katten og vejer op for det urimeligt høje kornindhold i tørhoder, som kattene intet har at bruge til.
Taurin nok - er nok. Det bliver ikke bedre af mere, med mindre man har en speciel årsag hertil. Overskud tisses bare ud. Så lad være med at fokusere så meget på taurinmængden frem for f.eks. at nedsætte kornindholdet. Der er taurin tilsat i stortset al kattemad. Den naturlige taurinmængde i tilberedt kød (som det jo er i kattemad) kan du ikke regne med.

Tak for svar, jeg siger det videre til chefen herhjemme G

vådkost skal indeholde dobbelt så meget Taurin som tørkost

Hvis I gerne vil have noget ok vådfoder uden at det koster det hvide ud af øjnene : Aldi er jeres ven :smiley: LUX bliver herhjemme spist med STOR fornøjelse :slight_smile: og til 5,5 pr. dåse, er det ikke så skidt at kattene spiser en halv dåse pr. dag :stuck_out_tongue:

herhjemme deler mine en halv hver aften ca. :slight_smile: Og det har bestemt givet udslag i kattebakken, jo der kommer lidt mere, men til gengæld synes jeg ikke det lugter HELT så meget som ellers. Det er faktisk primært tisseklatterne jeg kan lugte forskel på! og det må jo være godt :smiley:
den ekstra væske har helt klart gjort godt for Yashas urinveje :slight_smile:

Mine lever i vid udstrækning af LUX, bl.a. fordi den ene af dem nægter at spise andet (vådfoder), og så supplerer jeg med noget godt tørfoder. Jeg synes bestemt ikke, der er noget i vejen med det, de afleverer i bakken.

Tak for tippet, jeg vil bestemt prøve at købe LUX og se om det er noget de vil spise, -det tror jeg dog godt de vil, de plejer at være glade for vådkost.