Valg af klub

Hvilken af de fire underklubber bør jeg melde mig ind i, når jeg bor i Jylland?
Skal det være Jyrak?

Er der forskelle på de fire? herunder fordele?

Nogle som kan hjælpe mig, så vil jeg blive glad. For når jeg kontakter klubberne så siger alle jo “vælg os”.-)

naturligvis.-)

jeg kan derfor ikke gennemskue om der er forskelle…

MVH helle

Kigger lige med her, da jeg også skal til at vælge klub :slight_smile:

Alt vælge klub er noget personligt så det er lidt svært at råde. Man kan med fordel besøge alle de fire klubbers hjemmeside og se hvem der passer bedst.

Er helt enig med Inge i at det at vælge klub handler om et personligt valg :slight_smile:

Dog vil jeg sige, at det som er grundlæggende for alle 4 klubber er at man får kattemagasinet via medlemsskab og er man opdrætter så udsteder de alle jo stamtavler samt man via den hovedklub man vælger også søger stamnavnet. Så på det punkt er de alle ens.

Det som udgør forskellen på de 4 klubber er det de tilbyder udover, og der er det som jeg mener gør at det bliver et personligt valg. For hvad er det man har brug for ud over de grundlæggende ting som medlem?

Så mit råd er, sæt dig ned i ro og mag med en god kop kaffe/the og nærlæs hvad klubberne tilbyder udover kattemagasinet, stamnavn/stamtavler og vælg det som du føler matcher dig bedst…og husk du kan altid skifte til anden hovedklub -høhø

Man kan sige, at der i virkeligheden ikke er så stor forskel: Medlemskab giver adgang til alle fire klubbers udstillinger, man får samme blad, stambogsføringen foregår centralt og formålsparagraffen for de fire hovedklubber er næsten ens. Dvs. der hvor du finder forskellene, er på geografi (hvor afholdes udstilinger, medlemsmøder m.m.) og på små forskelle i mentaliteten (jeg tror fx ikke jeg kan støde nogen ved at sige, at DARAK generelt er en mere konservativ klub end Racekatten, og den slags små forskelle er der flere af).

Alternativt skal du kigge på TICA og CFA; det er væsentligt anderledes på godt og ondt:

http://www.viking-cats.dk/ (dansk klub)
http://tica.org/ (hovedorganisation)
http://cfainc.org/ (hovedorganisation)

Jeg trives selv bedre i CFA og TICA, så efter 13 års medlemskab er jeg nu ikke længere i FIFe. :wink:

jeg valgt jyrak fordi det betød at at jeg kunne komme billiger til deres udstillinger (jeg troede jeg kom mest til at gøre brug af det.

Skulle jeg skifte klub ville jeg vælge rackatten da jeg godt kan lide deres potemøder. Jeg har manglet lignende muligheder fra de andre klubber dog har jyrak lige afholdt et møde som skulle være god (jeg er stadig træt af at jeg ikke kunne komme med)

For mig personligt er det vigtigt at at klubben gør noget for deres medlemmer. Jeg har valgt ikke at skifte klub, da jeg først vil se hvad den ny bestyrrels i Jyrak gør

For mig har geografien spillet ind, jeg ville ikke vælge en klub hvor det på forhånd var givet, at jeg ikke ville kunne deltage i deres medlemsmøder. Boede jeg i Jylland ville jeg vælge JYRAK eller Katteklubben. :slight_smile:

Men som Camilla siger så kan man altid skifte klub hvis man finder ud af at den klub man har valgt ikke lige var det man ville alligevel.

Jeg har selv tænkt mig at droppe medlemskab af en hovedklub til næste år, efter jeg er holdt op med at opdrætte og udstille så er min specialklub nok for mig :slight_smile: og starter jeg op igen så bliver det i en anden klub end den jeg er medlem af i dag.

Jeg ved ikke hvad forskællene er.
Da jeg valgte klub var det udelukkende for det jeg er jyde og jeg syntes selvfølgelig det skulle være Jyrak, syntes det er en lidt fed reklame for jyder:D

Jeg har valgt Katteklubben pga størrelsen :).Kan godt li at man ligesom kender hinanden når man har brug for hjælp til fx stamtavler.Har hørt om et par stykker som ikke har haft så god erfaring med en af de store klubber så på den baggrund traf jeg mit valg:) hilsen Ninna

Jeg har valgt Racekatten, da jeg rigtig godt kunne li dem der var i bestyrelsen dengang jeg valgte det - derudover synes jeg de virkede innovative og “smarte” og det passede lige til mig -høhø

Derudover er jeg hoved TICA medlem samt medlem af Viking Cats - jeg er vild med TICA´s opbygning og måde at fungere på, og skulle det bliev et problem både at være medlem af FIFé og TICA, så ville det blive TICA jeg valgte :slight_smile:

Jeg valgte Jyrak i sin tid fordi det var det der lå nærmest for.
Havde ingen at spørge, så sådant blev det.
Og jeg har været et tilfreds medlem siden 1999/2000.
Er blevet behandlet godt, fået den hjælp jeg har bedt om, givet min stemme til de GF’er de har været (minus et par stykker, grundet sygdom).
Kort sagt…et problemløst “ægteskab” :ok:

For mig blev det Racekatten - i tidernes morgen, helt tilfældigt på en fugleudstilling - jeg anede ikke en pind om noget som helst (alt foregik pr. kgl. post) . . . . og lad så det ligge :tihi:

Jeg har været glad for min klub og de mange konstellationer af bestyrelser :stuck_out_tongue: . . .jeg har dog også deltaget i DARAKS arrangementer . . . og sådan er det - man er ikke stavnsbundet, og kun må deltage i eens eget univers.

Hvis man bare er kælekatteejer er man også tvunget til at være medl. af en hovedklub - hvis man ønsker at udstille.

Som alternativt har jeg meldt mig ind i viking-cats som jeg har haft stor fornøjelse af, ved siden af mit Fife-medlemsskab.

Da jeg skulle begynde at udstille med Galliano skulle jeg jo også foretage et valg og det blev Darak, som var Gallianos opdrætters hovedklub :slight_smile:

De har sådan set ikke “gjort mig noget”, men jeg har i år valgt at skifte til Racekatten, primært fordi den virkede som en mere aktiv klub og når jeg nu skal til at opdrætte, vil jeg jo gerne have noget teoretisk viden proppet i hovedet :slight_smile:

Men som andre skriver - valget er personligt og det kan gøres om, så der er plads til at vælge forkert første gang (og i princippet også både anden og tredje gang :p)

[QUOTE=Vibeke;174277]For mig har geografien spillet ind, jeg ville ikke vælge en klub hvor det på forhånd var givet, at jeg ikke ville kunne deltage i deres medlemsmøder. Boede jeg i Jylland ville jeg vælge JYRAK eller Katteklubben. :slight_smile:
[/QUOTE]

Jeg tror nu Racekatten holder flere møder i Jylland end Katteklubben gør :stuck_out_tongue:

Skulle jeg vælge klub, ville jeg først og fremmest vurdere ud fra, hvad jeg skal bruge den til. Stamtavler, blad osv er ens i alle klubber.
Nogle af klubberne afholder medlemsmøder, har opdrættermærker, katterigodkendelser og forskellige andre tiltag.
Flere klubber har også rabat på udstillingsgebyrer for egne medlemmer osv.

Min klub er Racekatten, det er der jeg trives bedst og jeg synes det er den klub, der har mest at tilbyde mig i form af lærerige medlemsarrangementer.

Når man har været med nogle år, vil man givetvis vælge en del efter personerne også.

[quote=Vivi_Fletcher;174475]Jeg tror nu Racekatten holder flere møder i Jylland end Katteklubben gør :stuck_out_tongue:
[/quote]

Ja det sker vel et par gange om året? Men hvor tit holder Racekatten udstilling i Jylland? Der er det da mit indtryk at Katteklubben er der noget tiere :?

Jeg er i øvrigt enig i at man nok er mere tilbøjelig til at vælge ud fra personer når man har været med i flere år, det er da også delvist derfor jeg har valgt at droppe min hovedklub som jeg ellers har været medlem af i snart 15 år :slight_smile:

KK holder vist et par gange om året i Jylland.

Personligt ville jeg aldrig vælge klub ud fra udstillinger (medmindre jeg skulle udstille rigtig mange katte og klubben gav rabat).
Jeg tager på de udstillinger, der geografisk passer mig - uanset, hvor i landet det er og hvilken klub, der afholder dem.

Jeg valgte JYRAK i sin tid fordi jeg gerne ville med til mange af deres arrangementer udover udstillinger, og jeg bor jo i Århus :slight_smile:

Udstillinger ville jeg heller ikke vælge ud fra, man kan jo komme med til dem alle uanset klub :slight_smile:

[quote=Pil;174264]Man kan sige, at der i virkeligheden ikke er så stor forskel: Medlemskab giver adgang til alle fire klubbers udstillinger, man får samme blad, stambogsføringen foregår centralt og formålsparagraffen for de fire hovedklubber er næsten ens. Dvs. der hvor du finder forskellene, er på geografi (hvor afholdes udstilinger, medlemsmøder m.m.) og på små forskelle i mentaliteten (jeg tror fx ikke jeg kan støde nogen ved at sige, at DARAK generelt er en mere konservativ klub end Racekatten, og den slags små forskelle er der flere af).

Alternativt skal du kigge på TICA og CFA; det er væsentligt anderledes på godt og ondt:

http://www.viking-cats.dk/ (dansk klub)
http://tica.org/ (hovedorganisation)
http://cfainc.org/ (hovedorganisation)

Jeg trives selv bedre i CFA og TICA, så efter 13 års medlemskab er jeg nu ikke længere i FIFe. ;)[/quote]

Hvis jeg vælger Tica - hvilket meget vel kan ske - har jeg så kun adgang til deres udstillinger?

Hvis jeg vælger en race som er godkendt i Tica, men ikke Fife, vil det så betyde, at jeg kan udstille racen i Tica-regi?

MVH

Tak for gode svar - jeg må ind og summe videre:-)

Nej, under det såkaldte “Open Doors” (FIFe Show Rules §8.2) kan du også udstille i FIFe-regi, og CFA har ligesom TICA ikke krav om medlemskab for udstilling, så der kan du også udstille.

Racer, som er godkendt i TICA, kan udstilles i TICA. Om de også kan udstilles i FIFe kommer an på racen: Hvis den er eksplicit forbudt i FIFe, dvs. en Scottish Fold, en Munchkin eller en vildkattehybrid, så kan du ikke. Hvis det er en anden ikke-godkendt race, så kan du godt (men jeg ved ikke, hvor spændende det mon er at have den eneste i en given race, og så ikke kunne indgå i konkurrencen?).