Jeg fatter simpelthen ikke hvordan nogen kan mene det er kunstnerisk ytringsfrihed at sidde til et pressemøde og sige at man sympatiserer med Hitler og at man godt kan lide jøder, bare ikke for meget, for Israel er a pain in the ass
Hans kunstneriske ytringsfrihed består da fint, hans film er da stadig med ikke???
Har ikke stemt, men ville have stemt hvis der var et NEJ, uden den kunstneriske frihed, det er jo ikke hans film der var problemet
Osse uden for DK har man efterhånden oplevet at Trier kan li at provokere, det var rigtig dumt, men så er det altså heller ikke værre, et klassisk eksempel på at folk ser/hører det de vil og ikke det der faktisk bliver sagt, sørgeligt
Jeg har stemt nej, uanset hvor meget ytringsfrihed til kunstneriske frihed der er … og uanset sort humor… da jeg er af den mening at man lige skal tænke over hvad man siger offentlig… .
Som jeg ser det, så er det en blanding af uheldig formulering og Triers generelt manglende evne til at tackle pressen, så jeg synes, at de overreagerer ved at smide ham ud.
Jeg mener ikke, at man kan sige, hvad som helst og så dække det ind under
kunstnerisk frihed. Lige præcis med udtalelserne omkring forståelsen af
Hitler, ligger der så meget mangel på respekt for jøder og vores fælles
historie, at det ganske enkelt ikke er sjovt. Jeg har ikke engang fantasi til at
forestille mig en krølle, han kunne have sat på de udsagn, så de endte med
at blive sjove.
Men det er da synd for ham, at han tilsyneladende ligger under for så
voldsomt et indre pres til at provokere, at han ikke formår at gøre det på
en måde, så det giver mening. For provokationer er da ofte helt på sin
plads til lige at ruske op i folk.
Der er mange måder at få opmærksomhed på.
Trier elsker at bringe sig selv i fokus, hvilket også lykkes denne gang
Jeg sad virkelig og krummede tæer (så jeg kunne passe en str. 26) da han udtalte sig.
Det var IMO total uintelligent snak, der blot blev værre og værre jo mere han sagde !
Hurra for ytringsfriheden, den må vi ikke pille ved, men der må også være en konsekvens.
Dét oplevede Trier, og det kan jeg kun bifalde.
I betragtning af den voldsomme internationale reaktion kunne de vel ikke gøre så meget andet end at smide ham ud. Spørgsmålet er mere, synes jeg, om Trier er ked af, at de gjorde det. Hans film er, så vidt jeg har forstået, ikke noget særligt, i hvert fald efter Trier-standard, så den ville alligevel ikke vinde nogen gyldne palmer. Til gengæld har den været vist, så den er blevet set. Og nu er der i hvert fald ikke ret mange, der ikke også har hørt om den.
Peter Ålbæk har sagt, at Trier godt vidste, at filmen ikke var særlig provokerende, og derfor var han (altså Trier) nødt til at få gang i pressen på en anden måde. For han mener jo ifølge Ålbæk ikke noget af det, han sagde om Hitler og nazismen - og Susanne Bier. (Hvilket der nok heller ikke er særlig mange i Danmark, der tror. Trier er jo den personificerede ironiske distance).
Så jeg tror, Trier har været meget bevidst om, hvad han gjorde. Om det så også i dette tilfælde gælder, at “al omtale er god omtale”, vil jo vise sig. Det kan godt være, han måske ikke helt har kunnet overskue konsekvenserne af, at enkelte citater bliver pillet ud og går verden rundt og bliver fremstillet, som om de blev sagt i ramme alvor. På den anden side kunne jeg godt have ham mistænkt for at mene, at det viser, at hans provokation er lykkedes, og at han dermed er fint tilfreds. I modsætning til dem, der nu skal forsøge at sælge hans film…
Jeg ser hans udtalelser som et forfejlet forsøg på at være morsom.
Alla… “Jeg troede jeg var jøde … indtil jeg opdagede Susanne Bier var det” (…) “men så fandt jeg ud af at jeg var af tysk familie … så må jeg jo være nazist”.
Fuldstændigt harmløse jokes om end med dårlige punchlines. Han stak lidt til Susanne Bier og satte lighedstegn mellem at være tysker og nazist (hvor origanalt) - haha. Samme gælder for “jeg har ikke noget imod jøder … men Israel er en pain in the ass”.
Sidstnævnte opfattede jeg som en politisk kommentar til Israel-Palæstina situationen, der samtidigt forsøgte at være morsom. Personligt er jeg her fuldstændig enig med Trier - ikke fordi at Israel er en jødisk stat, men fordi jeg synes at Israel håndterer konflikten på en højst kritisabel og problematisk måde. I konteksten kommer hans kommentar om Israel blot til at stå i et helt andet lys - som om at problemet med israelitterne er, at de er jøder.
Trier er ikke ligefrem et naturtalent til engelsk og det kræver utroligt stor fornemmelse for et givent sprog at være morsom på det. Trier magtede åbenlyst ikke opgaven og blev misforstået og betalte for det. Men jeg kunne da ikke lade være med at få lidt sympati med den stakkels mand, da det for mig åbenlyst var et forsøg på at være morsom. Jeg kunne lige forestille mig, hvis jeg selv kom med en uheldig formulering på tysk og kluntet skulle forsøge at forklare mig ud af det, mens man gravede sig selv dybere og dybere ned i et hul…
Jeg mener at de overreagere, men samtidigt kan jeg også godt se, at Cannes bliver nødt til at sende et budskab om, at de ikke sympatisere med den slags udtalelser - uanset om de er udtalt i ramme alvor eller i sjov.
Jeg synes han gik over stregen fordi han var i udlandet, det var måske gået an i Danmark, på dansk…men ikke på engelsk.
Dog læste jeg i morges at en restaurant havde nægtet Kirsten dunst lov til at lave interviews der pga Triers udtalelser. Den synes jeg så er langt ude. Det er jo ikke hendes skyld, man kunne jo se hun sad og grimmede sig på hans vegne.
Ja ingen tvivl om at K D fandt det ubehageligt, restaurantens reaktion er lige så opskruet og tåbelig, men det er et glimrende eksempel på at nogle “oversætter” ord til noget helt helt andet, som vi osse fra tid til anden oplever herinde man forholder sig ikke til det der rent faktisk bliver sagt/skrevet, men kun til det man selv vil have ud af det.
I min verden er der rigtig rigtig langt fra at "have lidt sympati og forståelse, for Hitler og så til at være nazist, det er lige så tåbeligt som at "mene at katteejere skal tage ansvar, og så blive kaldt kattehader
Jeg synes ikke det var okay at smide ham ud - det har jo intet med filmen at gøre.
I afstemningen står “Nej, det går ind under kunstnerisk frihed”. Det mener jeg absolut ikke det gør. Jeg mener mere, at han “bare” har dummet sig, men han undskyldte efterfølgende og så burde den have været afsluttet der.
Har det helt fint med at de hældte ham ud. Hvis man vil begå sig på de internationale bonede gulve, så må man have bare et mindstemål af pli, og det har han så ikke. Men måske fik han hvad han kom efter: Omtale…! Set herfra er han nu mest af alt bare en moderne version af Kejserens Nye Klæder, jeg synes simpelthen han er en tumpe af rang.
Anyway, hvis nazi- og jøde jokes skulle være en særlig form for dansk humor, så opsiger jeg gerne mit statsborgerskab og betaler skat et andet sted. Men jeg håber da, at han står ret alene med den opfattelse af dansk humor…
VH
Susanne
Ved ikke om det er min kommentar du tænker på?
Det jeg vist skrev, men i hvert fald mener, er at han forsøgte sig med dansk sort humor. Det har intet med emnet at gøre, men at danskere jævnligt bruger sort humor.
Og ja … emnet var dårligt og malplaceret - men værre var det så heller ikke i mine øjne.
Jeg har nogen gange en fornemmelse af at manden ikke er helt psykisk rask. Men det er måske bare, at han elsker at provokere og ikke har den store fornemmelse for takt. Eller alle tre dele.
Jeg ved ikke… han har lavet nogle fantastiske film, han har også lavet nogle, som ser dybt frastødende ud (har kun set klip fra dem, det er nok…). Men som person er jeg ikke sikker på han nogensinde kommer til at fungere i den slags sammenhæng, det er jo langt fra første gang han har trådt i spinatbedet… og der er nu grænser for, hvor meget man kan vade andre over tæerne uden det får konsekvenser.
Tjah. Det er da lykkedes ham at komme i verdenspressens søgelys, hvis det var det han ville…
[QUOTE=Vivi_Fletcher;600661]Ved ikke om det er min kommentar du tænker på?
[/QUOTE]
Nej nej, tværtimod Det er en reaktion på et par gutter i pressen (inkl. ham selv), der prøver at bortforklare det som dansk humor.
VH
Susanne
jo han gik langt over grænsen,meget pinligt,:-((
han har så lidt af depressioner i flere år,og får medicin ,meeen alligevel var det for meget,stakkels Kirsten Dunst ,som sad og så meget utilpas ud :-((
Nu er Lars von Trier jo ikke “Palle Pølsemand”, der tilfældigvis bliver interviewet på gaden første gang han er i udlandet og derfor kan komme til at komme med en kommentar, han anser for at være sort dansk humor - og slippe afsted med det.
Lars von Trier har i årevis færdedes i udenlandske filmkredse og ved udmærket godt, at spørgsmål om religion, hudfarve etc. kan være særdeles brandfarlige emner, som han bare skal holde sig fra at kommentere offentligt nogensinde. Han kan have lige den holdning, han har lyst til - den skal bare ikke offentliggøres! At han så bagefter undskylder, giver jeg ærlig talt ikke spor for - for jeg er sikker på, han kan finde på at gøre det (eller noget tilsvarende) igen en anden gang, hvor han savner opmærksomhed
Jeg kan godt forstå, Kirsten Dunst krøb længere og længere ned i stolen og jeg synes, det er synd, det også er gået ud over hende, for hun kan trods alt ikke være ansvarlig for hans dårlige opførsel
Hans film er kendt/berygtet for at være “skæve” og grænse overstridende. Det afspejler jo lidt hvad slags person han er. Ja det var uheldigt og så var det ikke værre. Synes de overreagerede for vildt. en spindoctor var nok en god ide for ham da han er dårlig til at formulere sig og har nogle psykiske problemer, men synes netop nu dette ikke er ukendt man burde respektere dette når han undskylder bagefter. Havde han stået som et lille barn og nægtet at undskylde havde det været noget andet.