? vedr arrig kat

ja, vi ved snart ikke hvad vi skal stille op med min mors kat silke, hun har haft den i 4 år, hun har haft den fra killing og alt er prøvet for at få den til at falde til osv, endnu uden stort held, da vi hentede silke så vi moren, faren vidste de ikke hvem var, men vi har efterhånden en ret stor formodning om at faren har været vildkat, for silke opfører sig efterhånden som sådan en. og faktisk bliver det værre og værre jo ældre hun bliver.
i starten ku vi sagtens snakke med silke og kæle med hende osv, men det gik hurtigt over, derefter begyndte hun at hvæsse af os når vi kom for tæt på og nu hvæsser hun bare hun ser os og den eneste der overhovedet kan komme i nærheden af hende er min mor og hun får osse et hvæs el 2 med på vejen.
vi lavede så en test igår hvor silke var mere end arrig, vi tog hendes favorit foder i hånden og lagde hånden stille frem mod hende, det vakte hendes nysgerrighed og hun spiste stille og roligt af hånden, da vi så stak hånden frem uden der var mad på gik hun helt amok og hvæssede og spruttede og slog ud efter os osv.

da min mor var på ferie og vi skulle passe hende i 4 dage var det helt galt, vi så hende slet ikke, andet end den dag hun meget agressivt angreb mig da jeg gik forbi min mors seng.

er der virkelig så meget vildkat i hende at hun ikke kan tæmmes og gøres ordenlig tam og hvad kanman overhovedet gøre.

vi snakkede en del om det igår og min mor måtte ærligt fortælle at hun efterhånden var noget nervøs for at ha hende, da hun ikke ønsker at hverken hende el hendes gæster skal rives og bides, så hun overvejer en evt aflivning af silke, men det er jo osse synd, men kan blive løsningen på det hvis der ikke sker en forbedring el der kommer gode råd som helt klart vil blive forsøgt.

skal dog lige huske at fortælle at silke aldrig har været ude og hun spiser og drikker helt som hun skal samt hun gåt på bakken osv, det er emeget få uheld hun har haft. hun ødelægger heller ikke noget el gør det store forsøg på at stikke af.

HJÆLPPPPPPPPPPP

Johnny har hun altid været sådan eller er det blevet værre? Kan hun have ondt nogen steder?

hun har mere el mindre været sådan altid, det var kun de første 3 uger hun opførte sig pænt. og det blir værre og værre
min mor ka sagtens kæle med hende og hun kommer selv hen til min mor for at kæle og det gør hun flere gange i løbet af en dag.
vi har haft overvejelserne om at hun måske havde ondt et sted, men når hun bliver kælet af min mor og så min mor virkelig kæler igennem og voldnusse hende er der nul respons på nogen form for smerte e.lign.

[quote=Johnny;429731]er der virkelig så meget vildkat i hende at hun ikke kan tæmmes og gøres ordenlig tam og hvad kanman overhovedet gøre.
[/quote]
Nej - “vildkat” er ikke noget man kan arve. Det hele bunder i ringe socialisering af en kat, der kun accepterer et enkelt menneske i sin tilværelse (din mor kan jo sagtens komme til hende). Jeg tvivler meget på, at hun kan blive meget bedre overfor andre mennesker, end hun er nu - den primære prægning sker fra de er 3 til 7 uger, så det løb er jo for længst kørt. Men man kan jo også overveje simpelthen at acceptere, at sådan er hun (desværre) og så lade hende være. Hun er jo ikke arrig - hun er simpelthen smadder usikker og angst for hvad der kan ske.
VH
Susanne

Jeg har nogle forslag - hvis missen altså ikke er syg og har ondt et sted.

Hun må jo føle sig truet, når fremmede mennesker rækker ud efter den, hvad kan grundene være til det?

Jeg fik engang et rigtig godt råd fra Kattens Værn og det var at ae katten imens den spiser. Altså væn den til at menneskerhænder er tæt på og venlige, imens den spiser sit vådfoder fra sin madskål. Og gør det til at en daglig rutine at blive aet når den spiser sit måltid.

Dog: I forhold det det I prøvede, så har tørfoderstykker det jo med at te sig lidt mere som “levende” stykker mad, når de ikke er samlet i en skål, de kan jo trille rundt, og derfor kan de måske sætte nogle jagtmekanismer og madagression i værk, så de duede nok ikke, derfor.

[quote=Susanne W;429744]Nej - “vildkat” er ikke noget man kan arve. Det hele bunder i ringe socialisering af en kat, der kun accepterer et enkelt menneske i sin tilværelse (din mor kan jo sagtens komme til hende). Jeg tvivler meget på, at hun kan blive meget bedre overfor andre mennesker, end hun er nu - den primære prægning sker fra de er 3 til 7 uger, så det løb er jo for længst kørt. Men man kan jo også overveje simpelthen at acceptere, at sådan er hun (desværre) og så lade hende være. Hun er jo ikke arrig - hun er simpelthen smadder usikker og angst for hvad der kan ske.
VH
Susanne[/quote]

ja, vi har osse igennem de sidste par år stort set fortalt det samme til min mor, problemet er så bare at min mor har svært ved at acceptere at det er sådan og hun er så træt af at ingen andre end hende kan komme til silke og især at vi ikke kan komme til hende da det jo er os der passer silke.
det hænder dog osse at min mor ikke ka komme i nærheden af silke.

jeg sidder så lige og tænker på om en tam kat kan udvikle vildkatte-tendenser med tiden, for som vi ser silke lige p.t så opfører hun sig og bevæger sig 100% som en vildkat og det blir mere og mere udpræget

[quote=Sheer;429747]Jeg har nogle forslag - hvis missen altså ikke er syg og har ondt et sted.

Hun må jo føle sig truet, når fremmede mennesker rækker ud efter den, hvad kan grundene være til det?

Jeg fik engang et rigtig godt råd fra Kattens Værn og det var at ae katten imens den spiser. Altså væn den til at menneskerhænder er tæt på og venlige, imens den spiser sit vådfoder fra sin madskål. Og gør det til at en daglig rutine at blive aet når den spiser sit måltid.

Dog: I forhold det det I prøvede, så har tørfoderstykker det jo med at te sig lidt mere som “levende” stykker mad, når de ikke er samlet i en skål, de kan jo trille rundt, og derfor kan de måske sætte nogle jagtmekanismer og madagression i værk, så de duede nok ikke, derfor.[/quote]

det er prøvet og såsnart hun mærker en hånd på hende går hun amok

Nedarvet vildkatte-adfærd, nej!
Der findes ikke vildkatte i Danmark, kun forvildet afkom efter tamkatte. Vildkattene er uddøde for længe siden.

For mig lyder det, som om din mors kat forbinder hænder med noget ubehageligt, eller også har den ondt et sted. Har I fået set dens tænder og mund grundigt efter?

Prøv (i samråd med jeres dyrlæge) i et par dage at give den flydende Metacam (smertestillende). Ændrer den så adfærd til det bedre, er det tegn på, at adfærden skyldes smerter.

[quote=Johnny;429736]hun har mere el mindre været sådan altid, det var kun de første 3 uger hun opførte sig pænt. og det blir værre og værre
min mor ka sagtens kæle med hende og hun kommer selv hen til min mor for at kæle og det gør hun flere gange i løbet af en dag.
vi har haft overvejelserne om at hun måske havde ondt et sted, men når hun bliver kælet af min mor og så min mor virkelig kæler igennem og voldnusse hende er der nul respons på nogen form for smerte e.lign.[/quote]

Jeg hæfter mig lidt ved at hun opførte sig normalt de første tre uger. Kan der være sket noget på et tidspunkt der har gjort hende bange for hænder? Er det kun når hun røres ved ansigtet/ hovedet at hun reagerer aggressivt?
En kat kan sagtens “arve” et dårligt temperament fra sin far, men det vil allerede vise sig når killingerne er små.
Marina

Jeg vil bare lige for en ordens skyld tilføje at rådet fra Kattens Værn inderholdt en definition af aening, som var ‘start ved skuldrene og ae direkte bagud i en lige og rolig bevægelse, og kun på ryggen i den første tid’’. :slight_smile:

Johnny, har katten være til dyrlæge?

Og - hun er kastreret, ikk?

[quote=Sheer;429785]Johnny, har katten være til dyrlæge?

Og - hun er kastreret, ikk?[/quote]

silke har ikke været ved dyrlæge endnu og jo hun er neutraliseret

[quote=Marina;429776]Jeg hæfter mig lidt ved at hun opførte sig normalt de første tre uger. Kan der være sket noget på et tidspunkt der har gjort hende bange for hænder? Er det kun når hun røres ved ansigtet/ hovedet at hun reagerer aggressivt?
En kat kan sagtens “arve” et dårligt temperament fra sin far, men det vil allerede vise sig når killingerne er små.
Marina[/quote]

det er så snart andre end min mor overhovedet kommer i nærheden af hende og det hænder osse at min mor ikke kan komme til hende overhovedet

jeg skal måske osse lige huske at sige at man absolut intet ka læse i silkes øjne altså hvad angår hendes humør, hun ka ha små aflange pupiller og alligevel være nok så arrig og tit får hun slet ikke store runde sorte pupiller.

Så meget kan man nu heller ikke læse udfra pupiller alene.

Hele resten af hendes krop må man da kunne læse et eller andet fra, tænker jeg… Altså hvis det virkeligt er fordi hun er arrig (jeg er nemlig ikke helt sikker på hvad der menes med ‘arrig’) at hun flipper ud, og ikke fordi hun pludselig får ondt, fordi hun blev trykket et sted hvor det gør ondt.

Altså nu har jeg jo gjort 4 vaskeægtevildbasser tamme.

Det kræver tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed.

mit bedste “trick” var simpelthen at sætte mig helt stille og enten ikke lave noget…altså bare observere dem, men aldrig kigge dem i øjnene eller læse en bog. Da de først havde fået lidt tillid til mig sad jeg og legede med en drillepind helt for mig selv - lige så stille kunne de jo ikke modstå fristelsen. Jeg aede dem kun på deres præmisser. Til at starte med lod jeg dem bare løbe over f.eks. mine ben, så vi havde kontakt uden de følte sig fanget.
Nu var det jo killinger, men Frigg var meget vildkat og svær at overtale. Jeg arbejder stadig med hende. Hun gør ikke noget ved andre, men andre får så også ALTID at vide det skal være på hendes præmisser. Kommer hun ikke selv, så skal gæster lade hende være. Frigg er en kat der helt selv bestemmer, hvem hun vil snakke med og sådan er det. Den eneste grund til at tvinge hende til at snakke med andre end min kæreste og jeg er når hun skal til dyrlægen - der må vi holde godt fast i hende. Frigg kan faktisk rigtig godt lide gæster når vi gør det på den måde og da hun blev passet af min søster i 3 uger havde hun fuld tillid til både min søster og min niece på 2 år (det er bare en succeshistorie i min verden :wehuu:) - hun kan ikke lide gæster, der ikke respekterer reglen og hun kan huske hvem der har “overfaldet” hende (selvom det ikke er med vilje og folk nærmer sig roligt) og kommer aldrig frem igen når det først er sket en gang. Spørgsmålet er om I uden at ville det har forstærket Silkes adfærd ved ikke at respektere hendes grænser over for gæster? Hvis det er tilfældet, så er det jo hårdt arbejde I skal på for at vinde hendes tillid igen.

Men først og fremmest ville jeg altså sørge for at få hende tjekket meget grundigt igennem - hofter, knæ mm. Dernæst kan I jo kontakte en dyrlæge, der gør sig i naturmedicin. Vedkommende kan med en tot hår fra Silke mikse en medicin tilpasset hende for at få hende til at slappe af - det er ikke sikkert det virker, men det er et forsøg værd efter min mening.

Hvis din mor er ved at være direkte nervøs for hende og hun er sund og rask, så ville jeg dog nok overveje en aflivning, da jeg tror Silke kan læse din mor og ved hun er utryg og måske det også gør hende utryg. I kan jo også få en adfærdsterapeut ud og vurdere hende - vurdere om hun kan “rettes op” igen. Vi har jo nogle stykker her på KG, som I kan kontakte.

[quote=Sheer;429804]Så meget kan man nu heller ikke læse udfra pupiller alene.

Hele resten af hendes krop må man da kunne læse et eller andet fra, tænker jeg… Altså hvis det virkeligt er fordi hun er arrig (jeg er nemlig ikke helt sikker på der menes med ‘arrig’) at hun flipper ud, og ikke fordi hun pludselig får ondt, fordi hun blev trykket et sted hvor det gør ondt.[/quote]

Nu ved jeg af erfaring fra Frigg og Daisy herhjemme, at øjnene langt fra er der man skal aflæse en kat. Det er som du siger hele kroppen, man skal holde øje med og det kan være MEGET små tegn. F.eks. trækker Daisy hovedet en anelse tilbage når hun bliver irriteret, hun kan også rejse nogle hår (altså uden at puste sig op), ligger halen stiller, så afventer hun, modsat betyder det at hun er glad når hun vifter med halen (ja hun er omvendt ;)) og så siger hendes ører mere end 1000 ord osv.

Fejler hun ingenting ville jeg prøve med Zylkene

[ame]http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?t=19492[/ame]

:s:S

Hendes adfærd minder lidt om min rødhårede dreng Morgan… og så alligevel ikke

Han var den dejligste killing/ungkat - men da han blev kønsmoden (og kastreret) skiftede han fuldstændig sind.

:s:S

Jeg kunne godt komme til ham og både nusse, lege og alt andet - men alle andre blev hvæst af og direkte angrebet.

:s:S

Talte med dyrlægen om det flere gange, da det var meget voldsomt - men hun ville ikke give mig f.eks. beroligende tabletter til ham.

:s:S

Helt galt blev det, da min søn og svigerdatter kom med deres fem dage gamle baby - da han begyndte at græde ned i liften - FLØJ Morgan op for at angribe ham.

:s:S

Vi var selvfølgelig på vagt, så min søn nåede at gribe ham i luften - og så gik katten totalt amok på min søns ben - rev, flåede og bed…

:s:S

Efter den oplevelse måtte jeg gøre op med mig selv, hvad jeg skulle gøre :

Skulle Morgan lukkes ind, hver gang jeg havde gæster ??

Jeg talte frem og tilbage med dyrlægen, og hun sagde at HUN slet ikke havde holdt til hans manerer i så lang tid - og hun fortalte, at nogen katte genetisk bare er umulige

:s:S

Så han blev lagt til at sove… selvom han kun var tre år gammel - til december er det 10 år siden - og jeg savner ham stadig.

:ked::ked::ked:

PS :

Den gang var det almindeligt at købe killinger, når de var otte uger - men jeg tvivler stærkt på at han var otte uger gammel.

:S

Han vejde kun ca. 600 gram - og med den viden jeg har i dag skal en killing veje en del mere, når den er otte uger ??

:?

Så måske var det også fordi han ikke var gammel nok til at blive taget fra moderen, så han manglede de sidste ugers socialisering ?

:ked: