? vedr arrig kat

Katte Adfærd, træning og opdragelse
#21

[quote=Tante Tut;429865]
Jeg talte frem og tilbage med dyrlægen, og hun sagde at HUN slet ikke havde holdt til hans manerer i så lang tid - og hun fortalte, at nogen katte genetisk bare er umulige[/quote]

Jeg må indrømme jeg godt nok slet ikke bryder mig om at en kat bliver kaldt umulig - og at dyrlægen mener nogle katte er født sådan :sorry: Jeg er helt på det rene med at det kan være nødvendigt, at aflive en kat pga. temperamentet fordi den ikke kan tilpasse sig den situation vi har placeret den i - men det mener jeg altså ikke er kattens skyld og jeg mener heller ikke det er katten der er umulig, det er nok snarere en umulig situation vi har placeret den kat i…en situation den slet ikke har evnerne til at magte. Når det sker, så skal vi være så ansvarlige at vi finder et hjem, hvor den passer ind eller vi afliver den, så den kan få fred.

#22

det jeg kan udlede udfra det i har skrevet og som jeg og min mor er meget taknemmelige for er at silke under alle omstændigheder skal ud på en lille tur hen til dr dyr for lige at blive undersøgt.
muligvis ha noget beroligende.
derefter må vi se tiden an og håbe på det ændre sig bare lidt.
jeg får fat på min mor iaften og fortæller hvad i har skrevet og så må hun beslutte hvad der skal ske, men i første omgang sørger jeg for at silke kommer omkring dr dyr til en undersøgelse

#23

Hold os endelig opdateret :slight_smile:

#24

Hendes adfærd minder lidt om min rødhårede dreng Morgan… og så alligevel ikke

Han var den dejligste killing/ungkat - men da han blev kønsmoden (og kastreret) skiftede han fuldstændig sind.

:s:S

Jeg kunne godt komme til ham og både nusse, lege og alt andet - men alle andre blev hvæst af og direkte angrebet.

:s:S

Talte med dyrlægen om det flere gange, da det var meget voldsomt - men hun ville ikke give mig f.eks. beroligende tabletter til ham.

:s:S

Helt galt blev det, da min søn og svigerdatter kom med deres fem dage gamle baby - da han begyndte at græde ned i liften - FLØJ Morgan op for at angribe ham.

:s:S

Vi var selvfølgelig på vagt, så min søn nåede at gribe ham i luften - og så gik katten totalt amok på min søns ben - rev, flåede og bed…

:s:S

Efter den oplevelse måtte jeg gøre op med mig selv, hvad jeg skulle gøre :

Skulle Morgan lukkes ind, hver gang jeg havde gæster ??

Jeg talte frem og tilbage med dyrlægen, og hun sagde at HUN slet ikke havde holdt til hans manerer i så lang tid - og hun fortalte, at nogen katte genetisk bare er umulige

:s:S

Så han blev lagt til at sove… selvom han kun var tre år gammel - til december er det 10 år siden - og jeg savner ham stadig.

:ked::ked::ked:[/quote]

-kramer

#25

Det beroligende som katten skal have, kan også vise sig at være i form af forudsigelige omgivelser, og øvning i situationer, som I, som mennesker kan forudse at katten vil kunne komme i, og som I gerne vil at den skal kunne håndtere.

Det kan jo vise sig at en del vaner skal ændres, ændring af vaner vil jo være et fælles projekt som vil involvere for alle som bor under samme tag som katten. :slight_smile:

Der er så mange måskeer, hvis det nu viser sig at katten ikke har ondt et sted, at ved en god katteadfærdsterapeut måske vil være et godt sted af henvende sig også.

#26

det er jo nok lidt forkert at kalde en kat(el andet dyr) for umulig , men en kat ka vel osse fødes med hjerneskade e.lign akkurat som det desværre sker med nogle mennesker og sådan en skade ka vel sagtens komme frem i form af aggression osv.

#27

[quote=Sheer;429890]Det beroligende som katten skal have, kan også vise sig at være i form af forudsigelige omgivelser, og øvning i situationer, som I, som mennesker kan forudse at katten vil kunne komme i, og som I gerne vil at den skal kunne håndtere.

Det kan jo vise sig at en del vaner skal ændres, ændring af vaner vil jo være et fælles projekt som vil involvere for alle som bor under samme tag som katten. :slight_smile:

Der er så mange måskeer, hvis det nu viser sig at katten ikke har ondt et sted, at ved en god katteadfærdsterapeut måske vil være et godt sted af henvende sig også.[/quote]

ja, det er så nemt for min mor bor alene sammen med silke og hun er meget meget rolig(altså min mor).
jeg ved min mor har forsøgt med mange ændringer i sin dagligdag endnu uden stor held.
jeg kan osse stå 100% inde for at min mor gør alt hvad der står i hendes magt for at silke skal føle sig sikker og tryg

#28

Lyder som den kat jeg var hos sidste lørdag (og som angreb mig to gange - heldigvis havde hun ingen tænder:-)) - men

Hun var en usikker kat, stresset og havde sandsynligvis smerter. Samtidig havde ejerne fået så mange krads, at de var blevet lidt nervøse ved katten - de gjorde derfor straks alt hun bad dem om - kradsede hun så flyttede de sig, ville hun ud, så angreb hun deres fødder og de skyndte sig at lukke hende ud - osv osv

Jeg ser en del af disse “forkælede” katte, hvor en stor del af adfærden faktisk er lært katten af ejeren selv…

I er velkommen til at kontakte mig, hvis I vil have en mail omkring løsningsforslag til sådan en kat hvor dele er tillært. Det koster ikke noget på mail.

Jeg vil dog helst, at katten også kommer til en dyrlæge, og metacam, som Mega skriver - ofte er årsagen smerter - og det kan dælme gøre den mest søde kat til en rasende furie.

Smerter sammen med succes med adfærden er lig med en tikkende bombe. Ofte vil ejeren opleve at den uønskede adfærd bliver værre og værre…

Og ejeren blir mere og mere utryg - og med god grund! Katten jeg var ved i lørdags var ikke slem - men jeg har før været sendt til læge pga sådanne katte. De er måske små, men det skal man ikke lade sig narre af - har jeg lært :ups: Venter man for længe med at sætte ind kan det at man undlader at føje katten, medfører, at den vælger nye steder at angribe en. Det så jeg ske for en ejer på Sjælland - her gik katten på et splitsekund fra fødder til ansigt… Så lad ikke undersøgelsen hos dyrlægen vente for længe - og overvej samtidig om et par værktøjer fra en træner kan være nyttige, HVIS dele er tillært adfærd.

KH

#29

[quote=Johnny;429897]ja, det er så nemt for min mor bor alene sammen med silke og hun er meget meget rolig(altså min mor).
jeg ved min mor har forsøgt med mange ændringer i sin dagligdag endnu uden stor held.
jeg kan osse stå 100% inde for at min mor gør alt hvad der står i hendes magt for at silke skal føle sig sikker og tryg[/quote]Med vaner mener jeg jo også ‘dårlige vaner’, altså det kunne f.eks. være at bide efter en hånd. Min egen Gotcha havde indtil for nyligt en møgirriterende vane med at bide efter min finger, når jeg pegede på hende. Så det er sådan jeg mener ‘vaner’. Vaner skulle forstås som alt hvad vi gør som en selvfølgelighed. Derfor hænger vaner også tæt sammen med hvad vi synes er forudsigeligt. F.eks hvis det nu viser sig at det handler om, at katten har en vane med ‘arrige reaktioner’, som der skal indlæres en ændring i.

For den slags tror jeg ikke er så ualmindeligt, nemlig. Jeg har oplevet i flere tilfælde (også i mere alvorlige end Gotchas lille uvane, som jeg beskrev ovenfor) at den typer vaner godt kan afhjælpes/ændres.

Men som sagt, første skridt er en tur til dyrlægen, for der kan det vise sig at alt det her adfærdshalløj viser sig at være helt overflødigt at tage stilling til. Hvis der nu er noget fysisk galt med missen. :slight_smile:

#30

Når jeg læser sådanne tråde, sidder jeg ofte med tanken om “bør man redde alle katte”. For mig lyder det som om denne kat simpelthen har det ad h***** til. Det kan så have forskellige årsager, men kan man ikke umiddelbart finde dem, vil det så ikke være bedre for katten, at blive aflivet?
Er det ikke for sølle et liv, hvis man altid er bange? (eller hvad der nu kan være årsagen)

#31

[quote=Sheer;429905]Med vaner mener jeg jo også ‘dårlige vaner’, altså det kunne f.eks. være at bide efter en hånd. Min egen Gotcha havde indtil for nyligt en møgirriterende vane med at bide efter min finger, når jeg pegede på hende. Så det er sådan jeg mener ‘vaner’. Vaner skulle forstås som alt hvad vi gør som en selvfølgelighed. Derfor hænger vaner også tæt sammen med hvad vi synes er forudsigeligt. F.eks hvis det nu viser sig at det handler om, at katten har en vane med ‘arrige reaktioner’, som der skal indlæres en ændring i.

For den slags tror jeg ikke er så ualmindeligt, nemlig. Jeg har oplevet i flere tilfælde (også i mere alvorlige end Gotchas lille uvane, som jeg beskrev ovenfor) at den typer vaner godt kan afhjælpes/ændres.[/quote]
Jamen det gør mange af mine katte skam også - Prøv at pege på hende med f.eks. en kuglepen eller noget andet spidst, så vil du se samme reaktion.

#32

Min pointe var at det let kan aflæres, og det er det blevet. :slight_smile:

Det var et ganske ualvorligt ‘problem’, Gotchas lille vane, og meget sødt også. -tihi

#33

Skal jeg komme med en tør kommentar, så ville jeg jo hellere se en glad kat bimse omkring med benprotese end en 4-benet kat der er så angst og dårligt fungerende som denne her… Jeg er helt eing med Vivi, jeg synes det lyder som om den har det rigtigt dårligt rent psykisk.
Og jeg undrer mig lidt over tanken om at ae den mens den spiser. Det ville man aldrig anbefale at man gør ved en hund, for man ved at man kan blive bidt! Hvorfor ialverden påtvinge en angst kat berøring mens den spiser… Jeg synes det lyder grænseoverskridende for en angst kat og ville aldrig insistere på at “udnytte” at den er nødt til at spise for at overleve, så jeg kunne røre ved den imens.
VH
Susanne

#34

[quote=Susanne W;429914]Skal jeg komme med en tør kommentar, så ville jeg jo hellere se en glad kat bimse omkring med benprotese end en 4-benet kat der er så angst og dårligt fungerende som denne her… Jeg er helt eing med Vivi, jeg synes det lyder som om den har det rigtigt dårligt rent psykisk.
Og jeg undrer mig lidt over tanken om at ae den mens den spiser. Det ville man aldrig anbefale at man gør ved en hund, for man ved at man kan blive bidt! Hvorfor ialverden påtvinge en angst kat berøring mens den spiser… Jeg synes det lyder grænseoverskridende for en angst kat og ville aldrig insistere på at “udnytte” at den er nødt til at spise for at overleve, så jeg kunne røre ved den imens.
VH
Susanne[/quote]

Fordi en kat ikke er en hund.

Aening er jo også noget katte kan lide. Tanken er at fordi at spise er rart, vil aeningen forbindes med det rare. Og det virker skam.
Jeg ville aldrig anbefale dette til en hund. Lige som jeg aldrig ville anbefale at klappe en kat på siden for at rose den, ligesom man kan med en hund.

#35

[quote=Sheer;429916]Fordi en kat ikke er en hund.
[/quote]
Jeg har kendt rigtigt mange forskræmte dyr i mit liv, og den gyldne regel har altid været at de skal have lov at spise, sove og defækere i fred! Iøvrigt uanset om de er skræmte eller noget så tillidsfulde, og uanset arten.

Aening er jo også noget katte kan lide.

Jo da, og jeg har også kendt rigtigt mange hunde i mit liv, som gerne ville aes, børstes, klappes eller på anden måde berøres. Men aldrig, aldrig nogensinde ville jeg trænge mig ind på et dyrs sikkerhedsafstand mens det spiser - uanset arten. Det er bare fuldstændigt no go her…
VH
Susanne

#36

[quote=Susanne W;429914]Skal jeg komme med en tør kommentar, så ville jeg jo hellere se en glad kat bimse omkring med benprotese end en 4-benet kat der er så angst og dårligt fungerende som denne her… Jeg er helt eing med Vivi, jeg synes det lyder som om den har det rigtigt dårligt rent psykisk.
Og jeg undrer mig lidt over tanken om at ae den mens den spiser. Det ville man aldrig anbefale at man gør ved en hund, for man ved at man kan blive bidt! Hvorfor ialverden påtvinge en angst kat berøring mens den spiser… Jeg synes det lyder grænseoverskridende for en angst kat og ville aldrig insistere på at “udnytte” at den er nødt til at spise for at overleve, så jeg kunne røre ved den imens.
VH
Susanne[/quote]

her mgl jeg altså en delvis enig knap:)

#37

[quote=Mega;429760] eller også har den ondt et sted. Har I fået set dens tænder og mund grundigt efter?

Prøv (i samråd med jeres dyrlæge) i et par dage at give den flydende Metacam (smertestillende). Ændrer den så adfærd til det bedre, er det tegn på, at adfærden skyldes smerter.[/quote]

Sådan var det med Leise her i vinter. I forbindelse med, at han var så dårlig pga sin tand (hul op til nerven :blegne: ) fik han Metacam både før og efter operationen - og nej, hvor fik han det godt!
Nu, hvor jeg er ved at være på højkant igen, må jeg også videre med undersøgelser af ham. Krydser fingre for både ham og din mors Silke-mis. Prøv med flydende Metacam, det er nemt at give katten, og hvis den har ondt, så kan man virkelig mærke forskel, når den slipper for smerter!

Hendes adfærd minder lidt om min rødhårede dreng Morgan…
Helt galt blev det, da min søn og svigerdatter kom med deres fem dage gamle baby - da han begyndte at græde ned i liften - FLØJ Morgan op for at angribe ham.
dyrlægen, og hun sagde at HUN slet ikke havde holdt til hans manerer i så lang tid - og hun fortalte, at nogen katte genetisk bare er umulige
[/quote]

Kære Therese, må jeg kondolere - det var sørgeligt med Morgan. Og lidt spøjst med den holdning mht beroligende fra en dyrlæge for kun 10 år siden.
Morgan ville ikke nødvendigvis angribe barnet (?) - barnegråd og en hunkat i brunst lyder næsten ens… :ups:

Både Johnny og Therese: I Colourpointens blad fandt jeg en lille artikel af Marianne Thornberg, hvor hun (ligesom bl.a. Marina) skriver, at en vis procentdel, måske helt op til 20% af alle katte, i en eller anden grad er sky, og højst kan knytte sig til eet menneske, ikke trives med andre katte osv osv.
Jeg skal finde det frem, og sender det gerne, hvis I sender mig en e-mail, hvor jeg kan vedhæfte det til svaret.

Men lad os høre, hvad dyrlægen siger om Silke. Få tænderne tjekket grundigt - selv Raiku overså i første omgang Leises dårlige tand.

#38

Her er det også noget børn - og alle andre - lærer med det samme: Katte, der spiser rører man ikke!

Det mener jeg ikke er korrekt. Derimod lyder barnegråd som en “arrig kat” og derfor angriber mange katte. Fx er jeg yderst påpasselig, hvis jeg har hunkatte med små killinger og der kommer spædbørn på besøg - jeg har et par gange lukket en hunkat inde, netop fordi hun var alt for meget “på vagt” overfor barnet og jeg ikke ville risikere noget.

#39

Ang om en kat skal aflives, så må jeg indrømme at jeg ikke synes det høre hjemme at tage stilling til uden at have SET kat og ejer sammen… Og i sidste ende er det ejers vurdering - ikke vores…

Rådet om at vænne katten til berøring mens den spiser må også afhænge af den enkelte kat - nogle ville flippe over det, andre ville det virke ved - alle redskaber skal altid tilpasses det enkelte individ - og ejers formåen.

MVH

#40

[quote=lenschow;429935]Ang om en kat skal aflives, så må jeg indrømme at jeg ikke synes det høre hjemme at tage stilling til uden at have SET kat og ejer sammen… Og i sidste ende er det ejers vurdering - ikke vores…
[/quote]

Er der da nogen, der har taget stilling til det :?