Jeg har brugt mere tid på at rejse rundt og netværke end på at lave killinger. Det betyder så til gengæld, at jeg har relativt let adgang til nogle stamtavler, der ikke er brugt af så mange andre og det er jo godt, når man som jeg primært er interesseret i udkrydsning
I forbindelse med, at burmeseren endelig fik en test for kraniedefekt tilbage i 2012 blev der i USA lavet nogle udkrydsningsparringer til tonkineser, som er et oplagt valg i den forbindelse. Siden da har jeg ønsket at arbejde med de linjer, dog først i en generation, der kan udstilles.
Sidste år havde en af mine gode opdrættervenner et kuld med lilla (min yndlingsfarve) killinger efter dels en linje med tonkineser i og dels en topvindende linje, jeg kender fra Rusland. Alle killinger blev hurtigt booket, men han havde planer om at gentage parringen og ville gerne holde mig orienteret
Det næste kuld blev født i januar og der var sørme en dreng til mig
Som fertil skal han bo i Norge hos min samarbejdspartner, men pga. corona ved vi ikke, om han kan komme derop med det samme eller skal blive i Danmark nogle måneder.
Det vigtigste er dog at få ham over fra USA - så må vi finde ud af resten senere
Jeg forstår pludselig nogle menneskers forvirring når jeg taler om især Jeppe, det er faktisk lidt underligt når man pludselig opdager man deler navn med et kæledyr
Helt officielt hedder han ikke Lonnie, men i daglig tale kommer han aldrig til at hedde andet for mig
Han er netop registreret i CFA som Amalurra Lon Mirai. Opdrætterens stamnavn er baskisk, så min samarbejdspartner foreslog, at vi gav ham et baskisk navn (som en slags kompromis, når nu han ejes i fællesskab). “Lon” betyder “forberedt til kamp” og “Mirai” betyder “fremtiden”
Han er garanteret fuldstændigt ligeglad Og det er nemlig rigtigt, at Lonnie også kan være en drengenavn (der er f.eks. en kendt countrymusiker, der hedder Lonnie Donovan), men rent faktisk er Mirai normalt brugt som et pigenavn, så lidt tøs er der over ham
Jeg deler ikek selv navn med et kæledyr, men med en kat der hedder Stine kan jeg så fint følge dig.
Jeg tager faktisk jævnligt mig selv i at sige “min kat Stine”, bare så folk ved at det er en kat og ikek et menneske jeg taler om