I tirsdags blev min gamle kat aflivet. Hun var 15 år og havde dårlige nyrer og glimtet i hendes øjne var forsvundet, så der var kun en vej.
I går fik en af mine andre katte det dårlig, vi tog til dyrlæge som ikke kunne finde noget alvorligt og da vi kom hjem faldt han pludselig om og døde.
Nu har vi så en kat tilbage. Han er lidt specielt. Vi fik ham fra en kattehandler i 2005 (forærende fordi hun ville aflive ham) og dengang var han faktisk vild og bange for mennesker. I dag er han nogenlunde normal kat, en rigtig kælepotte - specielt overfor mig. Han er lidt mere reserveret overfor alle andre og vil ikke snakke med børn.
Vores andre katte acceptere ham mere eller mindre fra dag et og jeg tror faktisk ikke at han nogensinde havde lært at acceptere mennesker, hvis vi ikke havde haft de andre katte.
Problemet er nu, at han er alene kat tilbage og går nu og kalder (han har fået lov til at se begge de andre katte efter de er døde for at kunne forstå, hvad der var sket). Han er indekat og kommer kun ud i løbegård. Vi har desuden to hunde som han også kommer fint ud af det med, men han er ikke specielt knyttet til dem.
Vi har i 2009 og 2011 fået to drenge og når de larmer, så holder han sig mest i kælderen ( vi har 130 kvm kælder, hvor kattene har eget værelse, flere forskellige sovepladser og udgang til kattegård) og når de så sover kommer han op og vil nusse. Han er ikke direkte skræmt, men han holder sig bare fra dem og de kan heller ikke komme til at røre ham.
Ville I få en kat mere nu? Hvis vi skal have en mere, ville jeg vælge en der er på alder med ham eller måske lidt yngre. Egentlig har jeg hele tiden sagt, at når dyrene begyndt at falde fra, skulle vi ikke have så mange igen (vi har haft 4 katte og 2 hunde) fordi jeg ikke synes de får helt den opmærksomhed som de fortjener efter vi har fået drengene. Jeg er dog bare i tvivl om det ikke er synd for ham at han skal være alene kat? Jeg kan også få helt ondt i maven over at se ham ligge helt alene ude i gården…
Det er heller ikke fordi det slet ikke bliver brugt tid på dyrene mere, så de er ikke forsømt, men tidligere fyldte de det meste i min hverdag - det er der bare ikke lige tid til mere.
Det har generelt været en rigtig svær uge og weekend. Der er ingen tvivl om at han mangler de andre, vores ene hund er helt rundt på gulvet (hun har altid været glad for kattene) og så er der jo mig selv som bryder sammen ind imellem.
Er det for tidligt at forsøge at introducere en til den resterende kat? Og ville I vove at få en kat som ikke er killing (jeg tænker mht at sætte dem sammen). Ham vi har er fantastisk med andre katte og jeg tvivler på, at han ville protestere over at der kom en ny, men de skal jo også helst have gavn af hinanden…
