Vi forstår det ikke!

Hej igen.

Jeg oprettede tidligere en tråd herinde omkring vores 2 mislinger Molly og Tiger.

Der var problemer med dem, Tiger jagtede Molly.

Vi gav dem adgang til udelivet 24/7 og det gik meget bedre, vi tænkte at nu var det overstået men idag fik vi en forskrækkelse.

Vi står og er på vej ud af døren og pludselig går Tiger over mod Molly og vi kigger lige på dem og så farer hun bogstavlig talt i flæsket på hende og jeg løber efter for at få hende væk og jeg får dem væk men lige så snart Molly løber frem fra sit skjul så løber Tiger efter hende igen og fortsætter. Igen må vi efter hende og skille dem ad.

Vi tager ingen chancer så vi seperere dem i hver sin del af huset mens vi er ude og købe ind og da vi kommer hjem åbner vi dørerne og lader dem være sammen igen men vi er meget opmærksomme.

Og så…

Ingenting!

De snuser til hinanden og så har de været i ro lige siden (det hele skete ved 11-tiden idag)

Men Tiger ligger inde i vores ene værelse og sover, min kæreste siger hun virker mut.

Vi har besluttet at få en ekstra kattebakke, for vi tænker det måske har noget med det at gøre og så skal vi til dyrlægen med dem begge på tirsdag og vil spørge vores dyrlæge om råd og bede hende undersøge Molly og Tiger.

Men hvorfor filan reagere hun så voldsomt lige pludselig?? Der var ikke noget forud for det og aftenen før sov de sammen i vores seng ved siden af hinanden.

Molly og det har altid været en ting med hende, hun siger ikke fra, giver ikke igen, finder sig bare i det og når vi så skælder tiger ud så kommer hun løbende for at se hun er okay.

Det giver bare ingen mening det her!!

Uha, den er tricki…som du selv er inde på, så er første skridt, dyrlægen - har en kat ondt, kan aggresion være et af de signaler de udviser.

Det er rigtig svært når man ikke kender kattene eller har set dem sammen. Jeg har selv 6 katte, hvoraf de 2 hankatte IKKE må være alene sammen i et rum - det kan, som du også skriver, gå godt i lang tid, så pludselig farer Luske lige i flæsket på Basse. En gang glemte jeg desværre at Luske var i stuen sammen med Basse - og næsten morgen var der på 1 m2 gulvtæppe fuld af pels…og det er ikke godt. I den kommende måned sørgede jeg for, at de under ingen omstændigheder mødte hinanden (vi har så også et stort hus hvor det er muligt). Den ene kat blev båret fra den ene ende af huset og vice-versa…

Og ja, det er en rigtig god idé at få en ekstra kattebakke - tommelfingerreglen siger: en kattebakker mere end du har katte, altså hos dig - 3 kattebakker.

Engang spurgte jeg om råd - og dyrlægen, som også havde adfærd som speciale, fortalte, at hun havde oplevet et hjem med 2 katte, den ene kat blev forskrækket af noget udefra, farer i hovedet på den anden kat - den bliver så også bange og så havde de slagsmålet. Det lykkedes desværre aldrig at få de 2 katte til at blive gode venner igen. Og egentlig fik jeg at vide, at hvis det sker og der har været seriøs slagsmål, så skulle man betragte det som en helt ny sammenføring. Altså starte fra nul af…hvor kattene mødes f.eks. igennem gitterdør og langsomt vænnes til hinanden igen.

Men igen - det er ikke sikkert, at det er sådan i dit tilfælde…en rigtig god idé kunne det være, at få en dyrlæge med adfærds-speciale til at kigge ud - på denne side kan man finde et par stykker af dyrlægerne: www.dskve.dk

Vi skal til dok dyr kl 16.30 idag og de skal vaccineres og tjekkes igennem begge to.

Vi har købt en ekstra kattebakke og sørgede for Molly først gik på, men Tiger har også brugt den, så ved ikke helt om det gør nogen forskel, men vi kan jo heller ikke rigtig forhindre hende i at bruge den

Det virker lidt som om problemerne opstår når Molly skal på kattebakke, men vi er ikke sikre.

Håber dyrlægen kan komme med råd!

Været hos dyrlægen, ingen af vores katte fejler noget fysisk! Vi skal prøve noget feliway.

Alternativet hvis det fortsætter er at spille os af med den ene kat :frowning:

Feliway gør meget :slight_smile: Håber det hjælper så I kan beholde begge misserne :slight_smile:

tak! Vi vil i hvert fald gøre rigtig rigtig meget inden vi evt ville tage den svære beslutning!

Vi har stilt den ene kattebakke ind i den anden ende af huset så der er langt imellem dem.

Vi tror det er den adfærd Molly udviser når hun skal på, altså hun bliver nervøs og bange og det tror jeg Tiger mærker og på en eller anden måde reagere negativt på.

Vi kan selvfølgelig ikke have den her problem i meget længere tid, men vi vil gøre nogle forsøg og evt kontakte en adfærdsspecialist.

Jeg kan ikke klare at skulle af med hverken Tiger eller Molly- men jeg vil heller ikke have 2 ulykkelige katte.

Har I prøvet at give begge katte Zylkene, i håb om at det vil for dem til at stresse mindre…?

Det lyder godt at misserne er sunde og raske, det gør det dog lidt sværere…

Åh, ja, Susanne - det er da rigtigt, Zylkene, det vil jeg også gerne anbefale. Har prøvet det på en meget sensibel kat vi har - der også
har loppeallergi…og det hjalp rigtig godt på hende…

Nu ved jeg ikke, hvor I bor henne, men I kunne jo også overveje at få besøg af en adfærdsbehandler. Der er nogle stykker af dem rundt i landet, og nogle gange kan de måske se noget, I ikke selv er opmærksomme på, og give jer nogle redskaber til at håndtere situationen. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at de kan gøre noget, men måske var det alligevel forsøget værd. For det lyder ikke, som om din dyrlæge kunne hjælpe meget med adfærden.