Video af sammenføringen mellem Hugo og de fem katte

Nørden har naturligvis skudt nogle videoer af Hugo, der er ved at blive ført sammen med mine fem katte.

Der er 4 styk, og interesserede kan finde dem her

http://www.youtube.com/user/thecattraining

Det går planmæssigt her på dag 3. Der står små mine-beskrivelser ved hver video, som interesserede kan læse.

Og som lidt ekstra nørde-info:
Formålet med hele metoden (kontrabetingning - at modindlære) er at fjerne hunden rent mentalt fra dens krybdyrhjerne - jagt, byttedyr, stress, impulser, instinktiv ballade - som er ukontrollerbart - til cortex - dvs hjernebarken, hvor den bevidste læring finder sted, og det ser ud til at lykkes. Samtidig kan I se, at jeg på disse video har en fod på en løs snor - det er for at sikre succes med metoden. Får Hugo mulighed for at jagte, danner han læringsmæssige spor i hjernen, og det gider jeg slet ikke bøvle med senere, så derfor er der en “nødbremse” på.

Den er dog ikke brugt, da jeg går gradvis frem og har sammenført mange hunde/katte efterhånden.

Hugo kommer ikke fra et hjem med katte, men det er min erfaring at metoden er så stærk, anvendt korrekt, at den normalt virker på ca 4 dage.

Jeg anvender mad, da det starter fordøjelsen, og et mæt dyr er mere roligt end et sultent. Samtidig skaber mæthed ro og en følelse af veltilpashed - fra Pavlov ved vi, at den følelse forbindes med synet af kattene, når Hugo spiser, mens de er i rummet.

MVH

spændende - tak for kik :slight_smile:

Det ser da ud til at gå rigtigt godt :slight_smile:

Tillykke med den dejlige hund :hjerte:

Nogle vælger andre strategier, men jeg har succes med denne, så den har jeg holdt fast i.

Det er faktisk den samme måde man vender en notorisk katteæder til en notorisk katteputter:-)

Nogle hunde går bare ind og er ok, men jeg elsker jo at lære mine dyr ting aktivt, da de ikke altid ellers lære de ting, jeg gerne vil have, så derfor gør jeg den slags her sådan her. Og så er jeg som træner meget bevidst om hvilken adfærd jeg ønsker. Og så er jeg naturligvis farvet af at jeg normalt altid kommer ud til folk, hvor det ER gået galt…

Jeg glæder mig til at følge Hugo og misserne :thumbup:

Jeg tror, at gravbassen som jeg passer i øjeblikket, skal se dine videoer, for han er en kattejager :slight_smile:

Dag 4:

Hugo går helt uden snor nu mellem kattene. Det går rigtig godt. Og så fik vi en over næsen af Fie, fordi vi stak vores våde snude i hendes bagdel. Det blev en erfaring, for nu gør han ikke det mere.

Især Fie, Tara og Nanoq er nu ført sammen med Hugo. De har en del fysisk kontakt, hvor de gnider hoveder og slikker på hinanden. Tip knurrer lidt, men sidder også meget tæt på - en halv meter og vasker sig og sover osv, så det skal nok komme. Eddie syens det er en sær tingest. Han holder nu en meters afstand, men er ikke lavbenet mere - han har også brug for mere tid. Han bruger en del tid på at sidde en meter fra Hugo og se på ham. Han er ikke bange eller noget, men rejser hunden sig så går han lige væk om bag noget og kigger derfra.

Alle kattene er vendt tilbage til deres normale rutiner. Fie driller mig ved PCen, Nanoq snakker og fortæller om sit liv, Tara er udenfor og jage fugle, Tip har hugget hundens kurv, så Hugo sover på gulvet og Eddie sover i et kradsetræ.

Så Helle er tilfreds, og synes, at det går rigtig godt mellem dem.

Men det er også en venlig hund ham her. Mit bud er, at han er vokset op som hvalp med katte… For han kan læse dem og flytte sig, før de ryger frem og det er en fordel

I nat drømte jeg, at du var på besøg. Vi snakkede om hunde og godbidder…:tihi: Det må være fordi jeg så videoerne med Hugo i går.

Det er rigtig spændende at følge med i, og hvor er han bare dygtig. :slight_smile: Trænede du med ham, inden du fik ham hjem?

Du er velkommen! Så kan du tage en “vagt” mens jeg sover - hehe
nej de går sammen nu og Hugo uden snor, så det er rigtig let nu:-) Dejligt!
Det var tre hårde dage for mig.

nej jeg har ikke trænet med ham før - han kunne de basale ting fra sit tidligere hjem. Så det var rigtig dejligt:-)

Altså, jeg kan forstå at hunden gør det, men hvad i alverden skulle din snude i Fies bagdel?? :stuck_out_tongue:

Og tillykke med den positive sammenføring.
Du skriver, at du tror han har mødt katte som hvalp, fordi han aflæser deres kropssprog, men er det ikke en medfødt evne? Selv bjørne, der bliver angrebet af katte, trækker sig jo.

Det har du ret i - og han mener jo selv at han er en bjørnehund, så det er nok derfor :slight_smile: hehe

Friske optagelser - tre uger efter sammenføringen. Tip og Tara har stadig brug for tid, mens Eddie, Nanoq og Fie er trygge ved Hugo. Hugo er forlængst ført sammen med kattene - det tog som forudset 4 dage.

bemærk på disse klip hvordan dyrene ser ud til at lede efter et fælles sprog og mødested. Der bliver så vidt jeg kan vurdere både dæmpet, sendt venlighed, afværget potentielle konflikter og lagt op til leg. Nanoq har endda tillært sig et skrig, der virker ved at få Hugo til at trække sin våde snude (som han jo gerne vil lugte Nanoq bag i med:-)). Bemærk at nanoq ikke gør dette fordi han er bange. Det er noget han har fundet ud af virker.

http://www.youtube.com/user/thecattraining

Jeg hører gerne hvad andre mener om de signaler som dyrene sender til hinanden her. Er det et forsøg på et finde et "fælles " sprog? Eller er det tilfældigt og overfortolkning?

Jeg ved det ikke…

Hvor er din Snowshoe bare fin!! :hjerte:

Tjaaa… ud fra et kattesynspunkt kan jeg ikke se at kattene synes det er sjovt - sorry.

Lyden Nanoq siger når vuffen snuser til ham, er samme lyd som min Hansi sagde da han var fertil, når han forsøgte at dominere sine brødre - for Hansis vedkommende sagde han “miavet” hvorefter han bed den anden kat i nakkeskindet (som et “parrings bid”) og evt. hoppede på ryggen af den anden kat. Hansis adfærd er heldigvis stoppet efter han er blevet “snippet”.
Så min fortolkning af Nanoq’s signaler er stort set det modsatte af din - IMO er Nanoq utilfreds med “den store kats” tydelige dominans overfor ham, og han forsøger at få den til at gå væk.

Tip’s “leg” - tjaaa… igen her er jeg bestemt ikke sikker på at det er leg fra hans side.
Hans måde at holde øje med hunden på, for derefter at ligge og slå med halen og til sidst “angribe” tæppet ved at holde fast med forben og tænder, og sparke med bagbenene - denne adfærd genkender jeg i magtkampen ml. min gamle hunkastrat og min unge hunkat - når hunkastraten er virkelig pissed, så gør hun nøjagtigt som Tip - fordi hun ved at hun får tæv/ikke reelt kan klare sig, hvis hun gik på hunkatten.

Hundens adfærd… tja… hvis den konstant er så tændt på kattene som på dine videoklip (satser på at det er øjebliksbilleder vi får at se, så det er netop de situationer hvor tingene står på spidsen), så er det i al fald ikke en hund jég personliget ville turde være alene med mine katte (og slet ikke killinger!).

Så erligt - nej, jeg tolker slet ikke det samme som dig ud af disse klip - men igen, den større sammenhæng mangler jeg, for at kunne bedømme situationen.

/Mette

Jeg er faktisk enig med Mette i nogle af hendes betragtninger…

Nanoqs vræl, - herhjemme forekommer noget lignende… men kun når hunden (som regel Nanna) totalt overskrider kattens grænser, trods kattens forsøg på at afvise hunden… Det sker netop typisk i situationen med at snuse i numsen - hvor det er lige som om, at hunde skal bruge mere tid for at snuse færdig… Under alle omstændigheder vræler samtlige mine, når de synes at nok er nok! Og vrælet følges gerne af en sømpose, hvis ikke beskeden forstås…

Tips leg… det der er ikke leg!!! Eller opfordren til leg!
Det er rendyrket dominans, hvor hele kroppen bruges til at afmærke et areal - og hunden (eller hvem det nu kan være) gør bedst i at holde sig langt væk fra dette! Jeg kunne ikke drømme om at stikke hånden ned til en kat, der ligger og gør sig til på den måde - og jeg ville holde min hund langt væk fra den også… Det ser ud til at Hugo også er klar over det - han går ikke hen til Tip…

Mødet med Fie… Tjaeh - den slags ser jeg dagligt flere gange… det virker venskabeligt… sådan lidt HejHej-agtigt…

Jeg vil give Mette ret i at Hugo generelt virker meget obs på kattene… Men det kan sagtens være fordi det du jo viser er klip, hvor han interagerer med kattene på en eller anden måde…
Jeg synes dog ikke helt at jeg oplever mine egne hunde være helt så meget “på”, når de er sammen med kattene… Men okay - de har kendt kattene hele deres liv (sådan da) og ved så nogenlunde hvordan den slags fungerer :slight_smile:

Haha nej det er øjebliksbilleder:-) Jeg filmer jo når der er aktion. Det er som de der tv programmer om løver - de dræber hele tiden og er PÅ. Så bare rolig:-)

Nanoq vræler også sådan, når mennesker aer ham:-) Det er en lyd, der er forstærket gennem 5 år af ejer og gæster fordi vi synes det er sødt.

Tip ruller sådan fordi jeg lige har trænet det med ham - det skulle jeg nok have skrevet. Vi træner lige nu splat - hvor han smider sig ned, herefter slide - hvor han trækker sig rundt i poterne - og til sidst dead - hvor han ruller om og er død. Så han gentager adfærden foran Hugo fordi vi lige har trænet det og det har givet guffer.

MVH

Ja hun nemlig:-) En rigtig prinsesse kat i pastelfarver:-)
Men du kan tro hun er fræk. Udseendet snyder.

Som jeg ser det, er Nanoq bestemt ikke afvisende overfor Hugo - på trods af Nanoqs vræl. Læg mærke til hvordan Nanoqs kropssprog er i øvrigt: Læner sig ind imod Hugo, og har halen lige i vejret. Jeg ville nærmere sige at Nanoq driller Hugo lidt med sit hyl, fordi det virker. Det minder mig om da Isis flyttede ind som lille killing. Bastian er ½ år ældre end hende, og havde allerede boet hos os nogle måneder på det tidspunkt. Isis fandt lynhurtigt ud af, at hendes killingehyl fik Bastian til at stoppe alt, og endda blive forskrækket og ængstelig. Med det resultat at hun brugte hylet i tide og navnlig utide, så stakkels Bastian ikke vidste hverken ud eller ind, og gav efter i alt overfor hende. De er altså udspekulerede, de kattedyr :tihi:

Ja Nanoq er en snakkemaskine. Han ynder at skrige mig ind i ansigtet også. Fx i morges, da jeg var i bad - så sidder han bag forhænget og i det jeg trækker det fra skriger han. På disse klip spinder han også. Det gjorde han også i morges.

I morges sov Eddie sammen med Hugo på sofaen - jeg havde ikke tid til at filme dem. Eddie og Hugo er rigtig gode venner. Hvis Eddie vil have mad, så henter han Hugo og tager ham med ind til mig - hvorefter de står på rad og række ved sofaen og Eddie råååver til mig mens Hugo logrer. Smart kat!

Glemte at skrive: De er naturligvis ikke alene uden opsyn. Det giver sig selv. Det er hunde og katte aldrig hjemme hos mig. Hugo er med på job hver dag. Lige nu snorksover han i bilen.

For at berolige har jeg filmet nogle ikke action-klip:-)

Desværre fik jeg ikke Tara og Hugos hilseceremoni - Tara står under Hugos mave og miauver og gnider sig op af ham mens han slikker på hende. JEg skal se om jeg kan fange det en dag - det er ret sødt

http://www.youtube.com/user/thecattraining

Der er også en med Snowshoen Fies sande jeg! LOL