Vil ikke spise selv

Min gamle huskat Charlie på 12 år vil ikke længere spise selv :frowning:

Han bor hjemme hos mine forældre så jeg har ikke helt styr på alle detaljerne, men allerede for noget tid siden sagde min mor til mig at han ikke rigtig spiste så meget. I weekenden blev det værre og søndag spiste han næsten intet selv og hun tog ham derfor til dyrlægen mandags.
Dyrlægen undersøgt ham og der var umiddelbart intet at se og han har også hele tiden opført sig som han plejer - altså med undtagelse af at han ikke vil spise. Han fik en ormepille og et skud penicillin. Min mor fik penicillin (eller var det antibiotika) med hjem til ham til 5 dage og besked på at tvangsfodre ham med vand og A/D. Dyrlægen mente at han havde et halsonde.
I dag har hun været ved dyrlægen igen. Han har spist en lille smule selv mandag-tirsdag, men ikke ret meget. Min mor har selvfølgelig tvunget vand og A/D i ham, men det er heller ikke ret meget han har fået ned den vej. Han opfører sig stadig normalt, men han har tabt sig en del. I dag har han fået en sprøjte med kvalmestillende og b-vitamin og hvis han ikke spiste selv i morgen ville dyrlægen indlægge ham for at undersøge ham nærmere.

Er der nogen der har nogen bud på hvad der kan være galt med min gode gamle kat og hvad han bør undersøges for hvis han skal indlægges i morgen? Han har aldrig rigtig fejlet noget, andet end en gang urinsten i sine unge dage. Han spiser normalt Hills S/D og C/D tør- og vådfoder og er indekat med begrænset udeadgang.

Han er 12 år - jeg tænker tænder/kvalme/nyrer… Forhåbentlig finder dyrlægen noget, der kan hjælpe katten:kryds:

Jeg går ud fra, at dyrlægen også undersøgte hans tænder grundigt.
Ellers er det rigtigt, at svigtende nyrefunktion (kan konstateres ved en blodprøve) giver kvalme.
Mange ældre katte får også nedsættelse af lugtesansen og kan en kat ikke lugte sin mad, spiser den heller ikke.
Foder til ældre katte bør være stærkt-lugtende og om ikke andet kan man selv blande f.eks. makrel i tomat i dens foder.

Måske skulle I tale med dyrlægen om, at han også giver katten noget smertestillende (Metacam) for at udelukke, at den manglende spiselyst skyldes smerter.

Held og lykke med ham

Enig med Hanne-Mega.
Vigtigt at få undersøgt tænderne grundigt, og evt prøve at sætte ham på metacam en tid, for at se om han har smerter.
Rigtig god bedring med ham!

fået taget nyre og levertal - og inden der kommes Metacam på den gamle mis …

Er der blevet taget blodprøver?

Man kan få lavet en udvidet (blodprøve)profil hos de fleste dyrlæger, sådan en gammel-katte-profil, hvor det meste screenes. Det vil være en rigtig god idé at starte med grundigt sundhedscheck og den udvidede profil.
Som allerede skrevet får man kvalme, hvis nyrene ikke fungerer som de skal.

Håber i finder ud af noget
God bedring
:slight_smile:

Enig med de andre, jeg tænker også blodprøve for at tjekke bla. nyreværdierne, da det kan give kvalme og derved spiseværging. Og så tjek for hvordan tænder og tandkød har det, og evt. smertedækning efter der er tjekket for nyrene…

Tak for jeres input og de krydsede fingre. De er alle givet videre til min mor :slight_smile:

Charlie er hos dyrlægen nu. Han havde spist lidt mere i går end de andre dage, men stadig ikke ret meget. Det er muligt at det kvalmestillende har hjulpet lidt på hans appetit.
Han bliver bedøvet eller lagt i narkose senere i dag og så vil de kigge nærmere på ham og tage blodprøver (er det egentlig nødvendig at ligge kat i narkose for at tage blodprøve?). Den første dyrlæge der så ham tjekkede hans tænder og der var ikke umiddelbart noget at se, men jeg tænker de kigger det hele efter igen når han bliver bedøvet.

Jeg håber sådan at de finder ud af hvad der er galt i dag og at det er noget han kan blive sat i behandling for :kryds: Han har tabt sig fra 5,6 kilo til 4,8 :frowning:

Jeg :kryds: for det ikke er noget alvorligt.

Det afhænger nok af kattens temperament. Min aby-dreng måtte bedøves for at få tappet blod. Ikke fordi han var gal og ville gøre nogen fortræd, men fordi han simpelthen kan vride og vende sig, så han er umulig at holde fast, selv om man er flere om det. Hvorimod det ikke var nødvendigt med min huskat.

Det afhænger nok også af, hvad dyrlægen har tænkt sig at undersøge. Hvis han vil undersøge og eventuelt rense tænder på katten, er det nok heller ikke nemt at gøre uden bedøvelse.

Så har min mor lige ringet til mig med en opdatering. Den blev godt nok lidt kort, for den blev afbrudt af at en eller anden meget træt og skæv hankat mente at han skulle stå op midt i det hele og det krævede lidt assistance :tihi:
Hun har heldigvis fået en diagnose med hjem også - Charlie har sukkersyge! Både i hans blodprøve og i urinen var sukkerværdierne alt for høje. Nu skal han have insulin, 2 ml morgen og aften. Derudover havde dyrlægen også sagt at han har et lille hul i hjertet, men det er formentlig noget han har haft i lang tid og lever med uden problemer. Jeg håber virkelig at det kun er det der er galt og at han kan få nogle flere gode år hos min mor og far :hjerte:

[QUOTE=Maja R;695190]Så har min mor lige ringet til mig med en opdatering. Den blev godt nok lidt kort, for den blev afbrudt af at en eller anden meget træt og skæv hankat mente at han skulle stå op midt i det hele og det krævede lidt assistance :tihi:
Hun har heldigvis fået en diagnose med hjem også - Charlie har sukkersyge! Både i hans blodprøve og i urinen var sukkerværdierne alt for høje. Nu skal han have insulin, 2 ml morgen og aften. Derudover havde dyrlægen også sagt at han har et lille hul i hjertet, men det er formentlig noget han har haft i lang tid og lever med uden problemer. Jeg håber virkelig at det kun er det der er galt og at han kan få nogle flere gode år hos min mor og far :hjerte:[/QUOTE]

Nåh, det var synd :trøste:

Men det kan godt lade sig gøre at give en kat et godt liv, selv om den har sukkersyge. Der er en herinde, der har sådan en kat, så jeg håber, at Charlie også får det godt igen, nu hvor I ved, hvad det er, og hvordan det skal behandles.

[QUOTE=galath;695195]Nåh, det var synd :trøste:

Men det kan godt lade sig gøre at give en kat et godt liv, selv om den har sukkersyge. Der er en herinde, der har sådan en kat, så jeg håber, at Charlie også får det godt igen, nu hvor I ved, hvad det er, og hvordan det skal behandles.[/QUOTE]

Tak og ja, jeg håber også at han responderer godt på behandlingen og får det godt igen. Jeg skal helt sikkert lige have læst lidt op på Louise og Buster’s historie herinde, men min mor virker ganske fortrøstningsfuld og er klar på at give ham insulin osv… Man forestiller sig jo altid det værste så jeg tror egentlig vi alle er lettet over at det ikke var “værre” end det var.

Maja - Godt med en diagnose! :slight_smile: Jeg håber at det virker og at I kan få styr på sukkersugen… Og Buster som du selv nævner er jo et klasse eksempel på hvor godt det kan gå :slight_smile:

En kat i den alder, der er stoppet med at spise, bør altid have taget en blodprøve og kigges grundigt i munden. De fleste rutinerede dyrlæger kan klare den slags uden narkose, men katten kan naturligvis være genstridig, så den må i narkose.

Godt de fandt en diagnose :slight_smile:

Tak for updaten og fortsat god bedring.

:slight_smile:

Held og lykke med behandlingen. :kryds: Charlie er en gammel kat, men kan sagtens have mange gode år i sig endnu. :slight_smile:

Nå, det går bare slet ikke godt med Charlie :frowning:

Han vil stadig ikke spise ret meget selv (han spiste dog en hel mus i weekenden) og min mor tvangsfodrer ham stadig for at være sikker på at få noget i ham. Insulinen virker altså ikke til at have den ønskede effekt. Derudover er han nu begyndt at gispe meget efter vejret. Han er generelt en rolig kat der ikke foretager sig ret meget, men han er blevet endnu mere rolig nu for hver gang han går nogen steder sidder han bagefter og gisper efter vejret og lyder som en anden astmatiker.
Min mor har været ved dyrlægen igen og hun har fået Fortekor med hjem. De mener det er pga. hullet i hans hjerte og der skulle Fortekor så kunne hjælpe. Han skal have en ½ pille om aftenen, men de to gange han har fået dem indtil videre har desværre ikke hjulpet noget. Mine forældre er vist også ved at give lidt op efterhånden og det hjælper ikke at han nu skal til at have piller dagligt for det gider han bestemt ikke. Så var det alligevel nemmere med insulinen.

Jeg tager hjem til dem i aften og snakker lidt med min gode gamle kat. Hvis ikke han har fået det bedre fredag morgen så tror jeg desværre nok at der skal siges farvel til ham :frowning: Han har det ikke godt og det er ikke fair at blive ved med at trække det ud, hvis ikke vi kan finde en løsning. Desværre ved jeg bare ikke rigtig hvad der mere kan forsøges og dyrlægen mente jo at Fortekor var løsningen.

Er der nogen der har erfaringer med gispende katte og/eller Fortekor? Hvornår burde man kunne se en virkning? Er der andet man burde prøve inden man siger farvel?

Jeg har ikke erfaring med Fortekor, men kender en der måske har, PB sendt.

Håber det bedste

Som både dine forældre og du selv kan konstatere, har katten det ikke godt.
Han kan ikke lide at få piller (der heller ikke hjælper) og det er en kamp for ham at få luft. Det er ikke fair over for ham.
Var det min kat, fik han lov til at slippe nu for et liv, der ikke længere er rart.
Det bør være en tak for alle de gode timer, han har givet jer gennem mange år.