Vildkat p*sser på min hoveddør, hvad

… gør jeg?

Ja, som overskriften antyder, har jeg et problem som nu går mig for meget på.

Jeg er de sidste par dage vågnet til en stank af katteurin som simpelthen ikke er til ‘at leve med’! Jeg har jo to katte, for kort tid siden tre katte, og gennem hele mit katteliv - ca. 40 år - har jeg været meget omhyggelig med at skifte grus ofte, så der aldrig har lugtet af kat i mine hjem. Det kan både venner, familie, kollegaer m.fl. skrive under på. Det vil jeg gerne have mit hjem heller ikke gør fremadrettet.

Derfor er det utroligt belastende at mit hjem hørmer af katteurin der ikke kommer fra egne katte, men fra en/flere vildkatte der strinter op og ned af min hoveddør.

Og en anden ting er, at jeg jo udelukkende varmer mit hjem om med brænde (nu træpiller) og der har jeg hver evig eneste vinter konstateret, at hele det yderste lag af brændet, ligeledes hørmede af katteurin - så når jeg slæbte det ind, ja så bredte det sig til hele huset. Det håbede jeg ville stoppe når jeg nu fik træpiller i 15 kilos plastposer. Men nej, dem bliver der også p*sset på :frowning: Her er løsningen dog forholdsvis nem, idet jeg tager min Gardena sprøjte, blander en kraftig Rodalon blanding og sprøjter alle poserne til - det virker faktisk.

Men tilbage til min hoveddør: er der nogle herinde som har nogle bud på hvordan jeg får den/de katte til at stoppe med det … pis?

Ha’ så en god dag/aften :slight_smile:

Hilsen fra

Frank

Indfang den og aflever den på et internat :slight_smile: Fælder plejer at kunne lånes til samme formål

4 Synes om

Indfang den, kastrere den og slip den fri igen når den kan gå derfra uden problemer. Har løst mange situationer hos os…
VH
Susanne

1 Synes om

Sørg evt. lige for at cleare med internatet på forhånd - da jeg selv stod i en tilsvarende situation, fik jeg på Dyrenes Beskyttelses internat i fuglebjerg oplyst, at de ikke måtte modtage indfangede katte fra private.
Han anbefalede i stedet, at jeg kontaktede deres kredsformand, der så hentede den, og kørte den til Fuglebjerg…

3 Synes om