Voksensind

Off topic Hyggesnak
#1

Inspireret af Monas tråd om børn og mangelfuld respekt for andre levende væsener, og en oplevelse som jeg lige har haft - igen - men voksne:

Jeg kører på vej hjem fra Hobro, da en Fasan smutter ud foran bilen og bliver ramt frontalt af en modkørende bil. Han bremser, siger noget til konen og så kører de videre - med bilen fyldt med unger, der nysgerrigt glor efter fuglen, der får sig kæmpet ind i siden.

Jeg når 100 m ned af vejen, men må vende om, da min samvittighed ikke byder mig noget valg. Og jeg ved cirka, hvad der venter, så jeg har bestemt ikke lyst.

Fuglen ligger et stykke inde i skoven, og begge dens ben er brækket, så den slæber sig panisk rundt på jorden men er bestemt meget i live. Jeg ringer til Falck, får stoppet en cyklist, får vejnavn, går efter husnummer, og tilbage og ringe Falck op igen. De har lovet at tage sig af en human aflivning.

Det er ikke første gang, at jeg står sådan ved en vej og rydder op efter andres uansvarlighed. Jeg har gjort det med katte også - en i live, som jeg måtte trække ind i siden i halen blot for at sidde med den indtil den døde, da jeg ikke kan aflive dyr eller har ret til det, da jeg ikke aner, hvordan man gør.

Hver gang sidder jeg bagefter med en tom fornemmelse inden i, og så kom jeg til at tænke på de børn i den bil. Og deres barnesind…

Kunne I finde på at suse videre, hvis dette skete for jer? Jeg stopper altid, og det er ikke for at lyde hellig, for jeg har da heller ikke lyst til det. Er meget glad for alle dyr, så måske jeg har mindre lyst end mange andre, men mit hjerte byder mig det simpelthen.

Jeg ved godt, at for nogle er det bare en kat, bare en fasan, bare en… Men det er stadig et levende dyr, og dette dyr var tydeligvis ikke dødt. Alle i bilen så det - også børnene på bagsædet.

Jeg må erkende, at jeg denne gang er meget vred på de forældre, der kørte den bil videre - og dermed plantede et frø i deres børns sind om, hvordan man opfører sig, når man på en stille skovvej rammer et umælende dyr med sin bil.

Midt på en strækt trafikeret vej, kan jeg tildels forstå, at man ikke kan stoppe, men helt ærlig - Hannerup Skovvej… Der kører 3 biler i døgnet…

Da jeg satte mig ind i min bil og kørte fra fasanen, lå den der i skovkanten og så på mig. Mine øjne mødte kort dens - jeg med en viden om dens skæbne, den heldigvis uden denne viden - men for pokker, hvor jeg følte mig som en bøddel i andres ærinde!

Og børnene så det… FØJ! Voksensind er tit sværere at forstå for mig end barnesind

mvh

#2

[quote=lenschow;358293]
Kunne I finde på at suse videre, hvis dette skete for jer? Jeg stopper altid, og det er ikke for at lyde hellig, for jeg har da heller ikke lyst til det. [/quote]

Nej - jeg ville stoppe… altid… stopper også som du for andres påkørte dyr…

Nogle mennesker tager ikke det ansvar der retteligt hører dem til - men intet dyr skal lide under andres uansvarlighed hvis jeg ser det…

Jeg har gjort det på Helsingørmotorvejen for 1½ år siden hvor jeg decideret bakkede i nødsporet og placerede min bil foran den påkørte hund og satte nødblink på… det var kort før hørsholm afkørsel 9 og kort før myldretiden startede…

jeg ringede til falck og fortalte dem hvad jeg havde gjort og at jeg ville lade min bil holde der og spærre det hele til de kom og tog sig af hunden… de var der sjovt nok på 15 min…

Men hunden havde øremærke… så der er da håb… hvad der skete med den ved jeg ikke - men har tit tænkt på at jeg håber den lever… jeg ved ikke hvor medtaget den var… men jeg har altid håbet… :kryds:

#3

Hørte et radioprogram i går om ondskabens banalitet og nu dukker det citat fra den kvindelige filosof op i mine tanker. Det var præcis, hvad jeg var vidne til i dag - banal ondskab:

”Virkelighedsfjernhed og tankeløshed kan volde større fordærvelse end alskens onde instinkter som måske hører med til menneskets natur".

Hannah Arendt.

#4

Helle… det har ikke noget at gøre med at være hellig.
Det er almindelig anstændighed.
Selvfølgelig ville jeg også stoppe.

Man kan komme i den situation, hvor man selv må slå dyret ihjel.
Det har jeg prøvet med en hare - midt om natten.

Jeg havde kun en stor skruenøgle.
Jeg fik kvalme efterfølgende;
men jeg havde ikke noget valg.

#5

Hvad med jer med børn? Ville I - Monas tråd om barnesind i frisk erindring - udsætte børn for at køre videre?

Ja en halvdød fugl er barsk kost, men er uvisheden og det disse folk lærer de børn ikke værre?

#6

Jeg stopper altid hvis jeg kan, og om nødvendig afliver dyret selv.

Hvis det drejer sig om en fugl blever den simpelhen halshugget med en skov som jeg har i bilen. Fuglen død øjeblikkeligt.

Er det en kat som tydeligvis lider og ikke vil overlever alligvel bruger jeg bilen.

Skulle det være et større dyr fx en stor hund eller en hjort, bliver jeg på stedet indtil der kommer hjælp.

Skulle Falck nægte at komme fordi jeg ikke kender den præcise adresse, plejer jeg blot at ringe til politiet, som derefter ringer til Falck. Sjovt nok kan Falck nu pludselig godt finde ud af hvor jeg er.

#7

Kunne aldrig drømme om at køre videre. Et dyr der er påkørt er med al sansynlighed dødeligt såret, og der kan gå meget lang tid, inden dyret vil dø af sine kvæstelser, derfor ville jeg altid sørge for en human aflivning af dyret. Intet væsen skal lide på grund af mig, eller andre mennesker for den sags skyld, hvis jeg er i nærheden.

Jeg kan så komme med en… Hmm… Solskins historie er det nok ikke, for dyret, men et bevis på en ung piges ansvarlighed.

Min veninde bor meget langt ude på landet, og man skal igennem både skov og marker for at komme der ud. Der er ingen lys, og naturligvis meget mørkt. En aften min veninde kom kørende hjem, i familiens bil, rammer hun frontalt et rådyr, som har forvildet så ud til vejen. Hun vidst med det samme at det var slemt, for hun kunne mærke at hun faktisk kørte over det. Hun vidst mere eller mindre hvilket syn der ville møde hende, men hun holdte ind til siden, og gik hen til det stakkels dyr. Det var dødt på stedet, men hun ringede til falck, så de kunne fjerne det, og hun blev der, til de kom. Hun beretter, at dyrets hovede praktisk talt var skildt fra dets hals.

Hun er mærket for livet, køre aldrig den vej længere, og døjer med at sove om natten, stadig, nu 1 år efter sammenstødet. Men hun gik tilbage, og sørgede for at dyret ikke led, og sørgede for, at det blev fjernet, så andre ikke behøvede at se, hvad hun så.

Det er ansvarlighed! Udvist af en ung pige, som kun havde haft sit kørekort i ganske få måneder. Så kan en hærdet bilist, med hele bilen fyldt med børn fandme også udvise ansvarlighed, og statuere et eksempel!

#8

Jeg har slået en halvdød due ihjel med en sneskovl (okay - det har jeg
hørt meget for siden - hvorfor tog du ikke et andet redskab?? Ja, det
gjorde jeg så bare ikke, fordi det nu engang var det redskab, jeg først fik
øje på).

En af kattene havde fanget duen, og den havde brækket vingen eller
vingerne, kunne i hvert fald ikke andet end at ligge der på fliserne og
småkurre lidt. Kattene gad ikke gøre arbejdet færdigt, og eftersom jeg var
alene hjemme med børnene, så måtte jeg mande mig op og slå den ihjel.
Den fik en på låget med sneskovlen, og så var det slut.

Jeg ville også standse, hvis jeg påkørte et dyr. Dog ville jeg aldrig begynde
at bakke på en motorvej - der mener jeg proportionaliteten sætter ind,
fordi det er til så stor fare at udføre sådan en manøvre, at man risikerer at
sætte endnu flere liv på spil.

#9

[quote=lenschow;358293]Kunne I finde på at suse videre, hvis dette skete for jer? Jeg stopper altid, og det er ikke for at lyde hellig, for jeg har da heller ikke lyst til det.

Jeg må erkende, at jeg denne gang er meget vred på de forældre, der kørte den bil videre - og dermed plantede et frø i deres børns sind om, hvordan man opfører sig, når man på en stille skovvej rammer et umælende dyr med sin bil.

[/quote]

Nej Helle, jeg kunne ikke finde på at suse videre hvis det skete for mig :frowning:
Jeg har desværre prøvet at ramme en kat, og jeg stopppede bilen og ledte efter den i lang tid, uden held. Jeg :kryds: for at den slap uden mén. Faktisk stoppede en kvinde (selvfølgelig en quinde) og spurgte hvad der var galt, og da jeg fortalte hvorfor jeg holdt stille, hjalp hun mig med at lede i grøften og på marken efter katten, desværre uden held. Håber stadig den slap med skrækken.

Jeg er 100% enig med dig i, at det er sørgeligt, at forældre ved deres adfærd, viser børnene, at ansvarlighed for ens gerninger i trafikken overfor sagesløse dyr, bare er et spørgsmål om HK, og noget man stikker af fra… sådan en adfærd burde straffes :argh:

#10

[quote=Charlotte Oeh.;358309]
Jeg ville også standse, hvis jeg påkørte et dyr. Dog ville jeg aldrig begynde
at bakke på en motorvej - der mener jeg proportionaliteten sætter ind,
fordi det er til så stor fare at udføre sådan en manøvre, at man risikerer at
sætte endnu flere liv på spil.[/quote]

enig hvis jeg havde bakket på et sted hvor der var dårligt udsyn og havde gjort det på selve vejbanen… det er en manøvre jeg aldrig ville foretage heller så der er vi ganske enige…

men at bakke i nødsporet et sted hvor der er frit udsyn i dagslys… der mener jeg personligt at proportionaliten er iorden…

#11

Har (heldigvis) aldrig kørt noget dyr ned, eller set andre gøre det :kryds:
Men min kæreste og hans far var ude at køre sidste sommer, og så en due baske rundt i vejsiden. Den var nok blevet ramt/strejfet af en bil og dens vinge(r) var brækket. Der var INGEN der standsede :ked: Min kæreste og hans far fik indfanget duen og aflivet den ved at “dreje hovedet/halsen om på den” (kan ikke huske den korrekte danske beskrivelse lige nu). Hellere det end at den skulle baske rundt i vejsiden eller på selve vejbanen…undrer mig over at ingen standsede eller noget :frowning:

#12

Voksensind/barnesind!

Min yngste datter Trine, var kun 12 år, da hun aflivede en stærkt tilskadekommen due.
Den lå på fortovet, og der stod flere voksne mænd rundt om og diskuterede, hvem af dem der skulle aflive den og hvordan.

Trine knuste dens hoved med hælen, og hun var dybt rystet længe efter, for hun elsker dyr.

PS: Nu kører jeg ikke selv bil (har aldrig gjort), men jeg kan forestille mig, at det sidste jeg ville tænke på i en situation med et trafikkvæstet dyr var, hvad jeg måtte og ikke måtte.

#13

[quote=Mega;358320]
PS: Nu kører jeg ikke selv bil (har aldrig gjort), men jeg kan forestille mig, at det sidste jeg ville tænke på i en situation med et trafikkvæstet dyr var, hvad jeg måtte og ikke måtte.[/quote]

På lige fod med at vi som voksne skal være et godt eksempel for vores
børn og lære dem, at man ikke kører fra et påkørt og såret dyr, ligeså vel
har vi da ansvaret for at lære vores børn at gebærde sig ansvarligt i
trafikken - og det gør vi på samme vis som med de sårede dyr, nemlig ved
at optræde som forbilleder, og derfor må vi forsøge at lære os selv at
holde hovedet koldt og også tænke, når vi bliver udsat for sindsoprivende
hændelser i trafikken, f.eks. påkørsel af et dyr :slight_smile:

#14

Det er så forfærdeligt sådan noget… Vi har ramt en kat engang… En mørkt nat, sprang den over en lille markvej… Vi ledte efter den i cirka 20 min… Da vi fandt den, kunne vi se der kun var en udvej…

Michael aflivede den - dvs, han hentede den ud også nåede den faktisk at dø…
Han var SÅ ked af det… Han havde dårlig samvittighed over at have kørt den ned, dårlig samvittighed over vi var så længe om at finde den, så den har lidt…

#15

Hvis jeg er i stand til det, vil jeg foretrække at slå dyret ihjel med det samme, fremfor at afvente Falck. Men jeg ved ikke om jeg kan, når det kommer til stykket.

Har jeg ungerne med i bilen, vil jeg måske tøve lidt mere med det. Synes ikke de skal udsættes for at se mig slå dyr ihjel :S

#16

Mit største problem er mest, at jeg ikke ved, hvordan jeg gør det hurtigt og bedst for dyret… Det er ret skrækkeligt ikke at vide det. Min bror er jæger og jeg ville så gerne have haft ham i bilen i dag eller den dag jeg stod med den lille kat…

Det generer mig ikke, at folk afliver dyr, men jeg har desværre oplevet to gange, hvor folk ikke anede, hvad de havde gang i - og de derfor forøgede dyrets lidelser.

Den ene gang var en hjort, der var kvæstet og min bror og jeg kom forbi og kunne høre det skreg. Vi holdt ind, og der sad en mand på det og forsøgte at skære halsen over med en lommekniv - min bror reagerede prompte - greb sin jagtkniv og afsluttede dyrets lidelser i et hug. Puha det var grimt - selv om manden naturligvis ikke handlede sådan med vilje.

En anden gang kørte min svigerinde en fasan ned, og den var ikke død. Han ville vride halsen om på den, men kunne ikke, så da hun troede, at fuglen var død, var den blot bevidstløs. Hun tog den med i bilen (hjem til min bror i den tro, at den var død og ja jeg ved godt, at det må man ikke, men det gjorde hun altså…) og lige, da hun kørte ind i Esbjergs største rundkørsel vågnede fuglen op på bagsædet og begyndte at baske rundt i bilen med delvis brækket hals.

Min bror måtte aflive den men da havde fuglen jo lidt længe og unødigt.

Med disse ting i frsik erindring ringede jeg derfor til Falck i dag… Jeg håber de fandt den før ræven eller en kat… selv om en kat eller ræven nok også kan aflive hurtigere end jeg kan, for jeg aner intet om hvordan man gør den slags uden at skade unødigt.

#17

Et stort dyr som en hjort, ville jeg helt sikkert ikke give mig i kast med.
Mindre dyr har jeg hørt, at man slår hårdt i hovedet med fx donkraften.
Men jeg aner faktisk ikke om jeg kan …

#18

Jeg tror ikke jeg har en donkraft i min bil… Måske jeg skulle skaffe en… for jeg oplever dette af og til… men igen… kan jeg? Jeg ved heller ikke om jeg kan…

desværre, for det ville helt klart stoppe lidelsen straks, hvis jeg kunne… Ingen ved jo hvornår Falck ankommer eller om Mikkel ankom først…

#19

Det er jo for meget at de ikke stopper!!! Så da i det mindste for at se på deres bil… og dyret!!!

Vi har engang påkørt et dådyr. Det var før mobilens tid og da plejehjemmene fik vejdræbte dyr til aftensmad. Min far og mor gik ud af bilen og tjekkede den, og efter fulgte mig og min lillebror. Den var helt død (sammen med vores kofanger og rude). Så min far ville have falk til at hente den. Vi kiggede lidt på den, slæbte den ind til siden. Så kom der nogle fordi og min far stoppede dem for at spørge efter den nærmeste telefon. Vi kørte der hen, ringede til falck, kørte tilbage… og … dådyret var væk!!! Mine forældre var rasende!!

#20

Jeg vil håbe, jeg ville være i stand til selv at aflive et lidende dyr frem for at vente på Falck.
Jeg ved nemlig - min nevø er redder og andre reddere har fortalt det samme - at chaufførerne er pålagt altid at betjene personer/biler først, selvom de er på vej til et kvæstet dyr.
Ved også, at et sådant dyr kan risikere at køre rundt i unødigt mange timer, enten fordi der kommer et opkald under kørslen, eller fordi chaufføren på det tidspunkt skal køre til et bestemt dyrehospital frem for til det nærmeste.

At min nevø så strunter i disse ting, er en anden snak, men han har fået et par påtaler af samme grund!