Så kom dagen vi frygtede, dagen hvor vi med dyrlægens hjælp måtte lade dig sove ind.
Jeg håber og ønsker, at der kun er gode liv til dig efter dette.
Du kom til os en blæsende efterårsdag i 2009, sammen med din killing Frække-Rikke, og en hanmis, som var kommet her gennem noget tid og fået mad. Vi kaldte ham Mis Marbel pga. mønsteret i hans pels.
Selv havde du gamle skader i ansigtet og manglede synet på dit ene øje.
I fik alle tre lov at flytte ind i vores gamle vaskehus, som på det tidspunkt, var fyldt med isoleringsmåtter, som var dejlige at varme sig i. Her boede I så vinteren over i jeres flamingokasser, købt til formålet.
Da foråret kom, forsvandt Mis Marbel, og vi så ham aldrig igen. Men du blev boende, sammen med din efterhånden store killing Rikke.
Det år gav vi jer P-piller, men I snød os eftertrykkeligt og velsignede os med hver jeres kuld killinger .
Vi forhandlede med kattens værn i Randers, og kørte så i fast rutefart med katte til neutralisering og senere genudsætning.
To af killingerne lykkedes det os at tæmme så meget at internatet ville tage imod dem, og de fik hurtigt nye hjem:). De sidste tre killinger måtte vi så selv beholde.
Mollie tog vi ind, for hun trivedes ikke i jeres flok, Og du og Rikke måtte så finde jer i at dele vaskehuset med resten af jeres killinger.
I 3½ år måtte vi ikke røre ved dig, skønt Rikke blev en rigtig kælepotte. Men pludselig en dag viste du os, at vi gerne måtte kæle med dig på din ryg, når bare du ikke så vores hænder. Og du blev lige så stille mere og mere tam.
Den 23.december 2013 opdagede “far” at du havde fået et stort sår. Du lod dig indfange, og vi tog dig med til dyrlægen. Det var en byld som var sprunget, og vi måtte rense dit sår og beholdt dig derfor inde i huset. Vi lukkede dig ud i stuen da vi kom hjem, og du opførte dig, som om du da altid havde boet her.
I starten af 2014 blev det opdaget, at du havde pankreatitis og du fik behandling med Panzympulver, som du endte med at kunne li’ i din vådmad, når bare det det ikke var Hill’s. Vi indgik et kompromis, Jeg gav dig pulveret i Topic fra Aldi - og du spiste din medicin med velbehag.
I marts og i maj 2014 tog vi også dine to børn Milo og Rikke ind, fordi de begge blev overfaldet af bøllekatte og var meget bange udenfor. Så nu var I alle samlet igen.
Sidste sommer fik du pludselig en stor bule på din ene kind, og du måtte indlægges på dyreklinikken og opereres for en dobbelt byld, en i munden og en i kinden.
Da du kom hjem igen, var du morsyg og ville bæres og trøstes hele tiden.
Du kom dig fint, selvom du fik nogle epilepsi lignende anfald, som dyrlægen mente var en reaktion på narkosen og snart ville gå over igen. Det gjorde det også, og siden havde du det ret godt. Og du nød stor respekt fra de andre katte i huset.
Du var så sød, og kom os glad spindende imøde, når vi kom hjem fra indkøb. Du ville op på armen og nusses - vores lille vildmis:hjerte:.
Men så her for en ti dage siden, begyndte du pludselig at få nogle voldsomme epileptiske anfald, ca 1 gang i døgnet. Hvor du også skadede dig selv, så du blødte ud af munden.
Jeg ringede til dyrlæge Susanne og snakkede lidt med hende om, hvad hun ville vælge at gøre, hvis du var hendes kat. Og vi blev enige om, at du nu skulle have fred. Vi fik en tid næste dag (tirsdag) kl. 11.15.
Den aften havde du og de andre katte tunfest. Tun var det bedste du vidste, og I fik alle lov at spise al den tun I ville. Og næste formiddag kl.9 fik du endnu engang lov at spise al den tun, du havde lyst til, mens de andre katte var i kattegården.
Kl. 10.50 tog vi bussen ind til Dr. Susanne, og efter vi alle havde nusset og kælet med dig en tid, gav Susanne dig sprøjten, som gjorde dig meget træt. Vi fortsatte med at nusse, kæle og kysse dig, og da du sov fast, fik du den sidste hjælp til at sove ind.
Så kom tårerne , for du min lille vildmis, var højt elsket…
Og vi vil aldrig glemme dig.
Jeg er dybt taknemmelig for, at du valgte at bo hos os. Tak for de dejlige killinger du efterlod os, tak for din tillid og for al din kærlighed.
God rejse over regnbuebroen lille skat .