Bina har trænet mig til om natten gerne kl. 1 eller 4, på kommando, at løfte dynen, med armen i en vinkel på 90 grader, så hun kan sidde i en slags tipi, og blive nusset/aet.
Dvs hun sidder oprejst og spinder under dynen med indbygget åben dør, som jeg kalder det. Jeg aer med den anden hånd fra hoved og ned over ryggen et par gange. Så skal der gerne gå adskillige minutter, hvor der ingen berøring er. Hun spinder og sidder der under dynen og glor ud i intetheden/ mørket. Kommer måske med en enkelt kurren, når det er tid til at ae igen, eller bare som alm. konversation.
Hun kurrer lavt jeg svarer mumlende halvt i søvne. Læs vi hygger på højt Bina plan. Når bølgerne går ekstra højt, så lægger hun sig ned, strækker forbenede ud, så poterne ligger på min underarm. Det er efter Binas standard den højeste tillidserklæring man som menneske kan modtage fra hende.
Seancerne tager måske 15-20 min. ad gangen. Hvad det gør for min nattesøvn bekymrer vi os ikke om.
Hvis jeg mod forventning ikke vågner straks når hun får et anfald af nussebehov, ja så skal man blot se adskillige af Simons Cat episoder for sit indre. Man skulle tro hun havde set samtlige afsnit
Alle de andre seancer i løbet af natten hvor hun blot sidder og spinder, snakker/tapper på hovedet eller i ansigtet uden det er for, at dynen skal løftes og omformes ftil en tipi - dem taler vi slet ikke om
Manse har (gen-) indført et punkt på vores mark-ture: Sidde på skødet-session på udsigtshøjen bag stalden…
I sommers satte jeg 2 stole derop, med forventning om at de skulle anvendes til at nyde solnedgangen fra - men antallet af solnedgange i passende temperaturer har jo ikke just været prangende dette år (og den ene stol er i mellemtiden blæst ned… )
Nu har Manse imidlertid set fordelen i at kombinere det praktiske med det behagelige - fuldt overblik over reviret, under lune og tørre omstændigheder!
Så hvis jeg ikke straks sætter mig på stolen, så han kan hoppe op på skødet, hopper han op på stolen, og sidder og high five’er, til jeg løfter ham op og sætter mig.
At jeg så fryser r*ven af imens - tjaaa, må vel bare lære at tage tøj nok på…
En lille kat har bestemt at hun SKAL med på toilettet og SKAL sidde bag bruseforhænget og SKAL lege skyggeboksning når man sidder på toilettet… (jeg skulle ALDRIG have vist hende den leg).
En lille kat har bestemt at jeg SKAL sove på ryggen og SKAL lave en hulning med højre arm, så hun kan ligge med alle fire poter presset ind i siden af min brystkasse, hovedet i min armhule og hele rygsøjlen, fra toppen af nakken til roden af halen, godt støttet af min højre arm og hånd (som er præcis lange nok til arrangementet. En mere ergonomisk kat findes ikke)… Venstre arm og hånd er så, belejligt nok, helt frie til at nusse og kæle indtil jeg falder i søvn… (mit eneste forsvar er at der ikke var nogen dør til soveværelset da hun var helt lille og jeg kunne ikke sige nej til en ultrasød killing, som savnede sin mor og søskende og nærmest græd af ensomhed ti centimeter fra min næse kl. 4 om natten…)
En lille kat kommer hjem efter en hård dags revir-patrulje (altså max et par timer), for man bliver jo ret hurtigt sulten af at jage fuglene væk fra trækronerne i haven og sikre sig at der ikke er flyttet frække mus ind i brændestabelen eller bag legehuset… Men før man skal spise er det essentielt af finde mig, miaue goddag og lige blive aet fra hovedet og hele vejen ned langs kroppen, inden man kan tillade sig at gå ind og spise. Aldrig omvendt! Først ordne de sociale cirkler, så spise… (Et ritual mange kattegale vel kender?)
)
