Okay… så er det nu, i bedes om at vride hjernen 
Vi har et problem med Nanna… et problem, som efterhånden er ved at genere os temmelig meget!
Nanna er en Cavalier King Charles Spaniel på knap 2 år, netop blevet netraliseret… og til daglig en meget lydig lille hund!
Hun er også temmelig usikker og kan virke meget “underdanig” i sit møde med andre hunde… Helt fint, eftersom hun også har en ide om at de dejligste hunde i hele verden er krabater, der kunne æde hende som godbid! Lige pt leger hun fx allerbedst med en Irsk Ulvehund og en Berner Sennen 
Pgr hendes villighed til at møde alt og alle med venlighed, er hun også en ren fornøjelse at gå tur med… så længe hun er i snor!!!
Og egentlig også når hun er fri… hun er super til at komme, når der kaldes og skal ikke liiiige snuse færdig, som fx Dise.
MEN…
Nannas lille hjerne går totalt i stå, når hun får øje på en eller flere fugle!!! Det tager et splitsekund og så er hun VÆK… fuldstændig uden tanker for, hvor hun løber hen og hvor jeg eller Jan er i forhold til hende! Hun forsvinder bare… Hun kan IKKE kaldes tilbage i de situationer - vi kan ikke engang få et venligt øre (som jeg kan med Dise, når det gælder joggere og cykler)… Det eneste hun ser og reagerer på er fuglene!
Det kan være så slemt, at hun faktisk bliver væk for os!!!
Heldigvis er det kun sket på Oxbjerget, som er et indhegnet fritløbsområde, så skaden var ikke så stor… og et eller andet sted troede både Jan og jeg, at hun - efter at have gået hylende og grædende rundt i ca 20 minutter, fordi hun var blevet væk - havde lært lektien… Men NEJ!
Hun forsvinder stadig, hvis hun ser en fugl… og hun løber langt og kan IKKE kaldes tilbage!!!
Vi HAR tænet… og trænet… og trænet!
Vi HAR søgt hjælp hos proffesionelle (og sig IKKE ordet kontaktræning til mig, okay!)…
Vi HAR sågar søgt hjælp hos jægere, der er vant til at håndtere den slags…
Og vi har stadig en hund, som ræææææææææææææser afsted, døv og blind for ALT, når hun får øje på en fugl! 
Løber jeg Ag med hende og der kommer en fugl, forsvinder hun!
Går Jan spor med hende (hun ææææslger at gå spor!) og der kommer en fugl, mister hun fuldstændig koncentrationen… Er hun sendt afsted på et feltsøg, er hun væk, hvis der kommer en fugl…
Forsøger vi at holde hende i snor og aflede hende fra fuglene, har vi i stedet en hylende og skrigende hund… hun streser helt op og kan ikke kontaktes!
Nogen gode råd?
Jeg advarer… vi har kæmpet med det her i knap 1½ år!!!
Og det eneste af de råd, vi indtil nu ikke har fulgt er strømhalsbånd! Hvilket heller aldrig bliver en løsning!
)