Årets havetråd 2018


#201

Hosta er en god plante på skyggefulde pletter i haven; men de er også gode at få skygge fra her i maj-heden

og ja Fiona er derinde under ‘Big Daddy’ store blågrønne blade.


#202

Ih altså, haven er fyldt med smuksakker ligge i øjeblikket :heart_eyes:


#203

Den lilla til højre i billedet, hvad hedder den? Sådan en sad jeg med i går, og syntes den var virkelig fin at se på, røre ved og dufte til. :smil:


#204

De er begge bjergknopurter (centaurea montana). Staude, findes i et par farver mere


#205

… og jeg troede jeg var kommet af med den i kattehaven, til dig, sidste år … men den er der sørme endnu

Jeg er ikke fan :venter:


#206

Mange tak. I går fik jeg at vide det var en kornblomst, men det syntes jeg ikke helt det lignede når jeg googlede det. Så tak for du lige viser et billede af den dagen efter jeg sad med den. :grin:


#207

Den er i familie med kornblomsten som på latin hedder centaurea cyanys. Som du kan se hedder de begge “centaurea” til “fornavn” :blush:


#208

Jeg ønsker mig en større have med de blomster du viser… de får mig til at sukke Karina… måske min lille frimærke burde blive mindre spiselig og mere farverig


#209

Frimærkehaver kan også sagtens blive små oaser. Du skal blot være lidt mere kreativ for at få det til at syne større.


#210

Jeg har bare lige nu hindbær, små æble træer og nogle højbede med ærter.ø osv ungerne planter… eneste blomster er 6 roser og 2 klematiser


#211

okay - nu søger jeg lige lidt gode effektive råd.

jeg har bladlus - og mange - i mine fine roser. Faktisk så mange at det yderste “led” af grenene, blade og blomsterknopperne tydeligt har taget skade af de kryb :frowning:
sidste år kunne jeg klare det med noget lusesæbe, men i år bider det ikke ikke på dem …
Nu har jeg så set at de OGSÅ er i min køkkenhave-balje :open_mouth:

Hvad kan man sprøjte med, som slår de skide bladlus ihjel en gang for alle - og som ikke er giftigt for mig at anvende på krydderurter (de er i mine blåbærsalvie og havekarse :frowning: )…

jeg skal have reddet mine roser især! De stod så flotte sidste år og i år har den virkelig skudt flot op efter nedklip og gødning. jeg havde store forventninger til flotte roser i år - men det ødelægger bladlusene godt nok grundigt lige nu :frowning: Mine stakkels stakkels roser :frowning:


#212

Vask dem med opvaskevand…

Det råd fik jeg af mine forældre og jeg synes det hjælper (men gør det mere end en gang)


#213

og det er det, som ikke virker… har lavet lusesæbe med både alm. opvaskemiddel og brun sæbe, men det virker i 1½-3 døgn og så er de fulde af bladlus igen :frowning:


#214

Hvad med at købe mariehøne larver


#215

ja det ender jeg nok med på et tidspunkt :confused:


#216

Jeg tænker de jo ikke skader da de jo er en naturlig fjende for dem…
jeg googlede lige og kunne se at nogle anbefalede at give dem en tur under en varm bruser


#217

Tak for de pæne ord Line :sunny:

Du kan sagtens få en spiselig have med masser af blomster, prøv bare at se det her link - det er altsammen spiselige ting. Måske er der nogen af dem der falder i din smag?

Hvis I er til kål, så kan man få smukke mørkerøde kålplanter til udplantning hos Bilka og lign steder. Det er en grønkål og den kan stå i en krukke, også kan den tilmed spises.

Gulerødder laver også nogle smukke smukke blomster hvis de får lov til at gå i frø… men så smager roden måske knap så fint… det ved jeg faktisk ikke.

@PiaB, har du sprit med i din hjemmeblandede insektsæbe?

Ellers kunne indkøb af Mariehøns måske være en mulighed, som Line også skriver… har hørt om folk der gør det i drivhus. Men ellers på med en handske også må du fysisk fjerne/klemme de små sugende bæster, eller spule dem væk med en hård vandstråle… det er nok mulighederne


#218

At sidde på bænken ude i kattegården under Blåregnen en lun aften…DET er hygge :slight_smile:


#219

Så er der blomster i den gule Træpæon :slight_smile:


#220

Der er ikke ret mange blomster i min have længere. Forårsblomsterne er væk, det samme er blomsterne på de små, nye træer, syrenerne er brune, og “nogen” har knækket min fine, syrenfarvede akeleje :venter:

Et par steder er der dog lidt liv. Her min orange rhododendron. Jeg har været så spændt på at se blomsterne - og om der i det hele taget kom nogen, for den står gemt væk i næsten total skygge.

Der står en gul ved siden af. Den har også sat en masse blade og er vel også vokset. Men der er ikke tegn på, at den vil sætte blomster. Måske til næste år. Den blev jo først plantet i efteråret.

Trekantsblomsten har også sat de første blomster. Det er en, der var i haven, men jeg er stærkt i tvivl om, om den skal blive der. Den sætter små udløbere i alle retninger og flere meter væk fra moderplanten. Så enten skal den graves op og smides væk til efteråret, eller også skal den begrænses på en eller anden måde.