Jeg har oplevet et par FCK-killinger - nogle voksede sig fuldstændigt fra det; Andre måtte aflives.
I samtlige tilfælde (bortset fra ét, hvor killingen måtte aflives) gav jeg dem Taurin og om dette har hjulpet i nogle tilfælde, ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg har en klar formodning om, at det i hvert fald er vigtigt med et underlag, hvor de ikke skrider ud med benene.
(Glem alt om støtteforbindinger og papruller!)
Det første advarselstegn er, at en FCK-killing kun vil ligge på maven og ofte vil have svært ved selv at vende sig, hvis man lægger den på ryggen. Måske kan man også allerede føle ribbenskanterne i siderne som på en skildpadde.
Det afgørende er, om killingen får besværet vejrtrækning, hurtigt bliver træt og tager mindre og mindre på i vægt, selv om den spiser meget.
Ribbenene trykker nemlig på både lungerne og hjertet = dårligt blodomløb og derved manglende næringsoptagelse.
En sådan killing kendes nemt på, at dens hovede virker for stort i forhold til dens lille, tynde krop, og det er mest humant at lade den aflive, inden den dør af kvælning. Til sidst vil den nemlig sidde i et hjørne med løftet overkrop for at få luft.
I starten af mit opdræt havde jeg købt en FCK-killing - Jeg vidste ikke så meget dengang - og hun både udviklede og opførte sig helt normalt og fik også killinger.
Det var først, da en mere erfaren opdrætter fik hende i hænderne og bemærkede hendes flade brystkasse, at jeg blev klar over problemet. Killingerne havde ikke FCK, men både hunkatten og de blev neutraliseret.
Jeg fik at vide, at når jeg holder en kat under rumpen med den den hånd og den anden mellem forbenene, skulle dens brystkasse følge hulningen i min hånd.
PS: Jeg har siden både hørt og læst, at det både for hvalpe og killinger er vigtigt, at de ikke går på glat underlag (aviser er også glatte), da det kan fremprovokere løse knæskaller, fordi benene på de små kræ hele skrider ud til siderne.