Hills c/d

Som jeg skrev, så længe han ikke lever af dåsetun (og det er jo ikke meningen), så tæller det. Er det netop dét der får ham til at ville æde vådt, så er det det han skal have. ALT væske tæller.
En konkret spiseseddel for, hvad mine får af vådt/råt
LUX og diverse andre vådkost varianter :slight_smile:
kogt kylling med kogevand
kogt fisk(pangasius, sild, laks, torsk, rødspætte med kogevand
fiskeboller med vand
tun med vand
kyllingefilet rå
oksefars og småkød rå
laks rå
kyllinge hjerter, kråser, lever rå
tykmælk
a-38
ymer
cr. fraiche
frugt yoghurt i mangel af ovenstående så jeg kan spise min portion i fred :smiley:
kaffefløde
hytteost
alm. skæreost

og så har jeg sikkert glem noget :wink:

Har fået ham til at spise lidt leverpostej blandet med vand :slight_smile: Men mon det er sundt for ham? Der er jo krydderier, salt osv i leverpostej

Fint og i morgen blander du så lidt vådfoder deri også…

(hvad tror du der er sundest? Lidt krudderier og salt eller en fortykket blærevæg med alt, hvad det indebærer…
Tænk på baggårdskatte/forvildede katte… de lever af affald… ikke godt, men de dør ikke af det. Din mis overlever helt sikkert også, fordi han får lidt krydderi og salt mens han tilvænnes til vådfoder :slight_smile: )

Og husk fisk skal have været frosset i min 24 timer.

:slight_smile:

Jeg har endnu ikke mødt en kat der ikke kan lide det her:

Hvis nu din mis også synes det er gudefoder, så ku du jo komme lidt ud over vådkosten og bruge det til at vænne ham til at spise vådt.
Det er heller ikke kattemad, men igen som de andre skriver alle kneb gælder og jo hurtigere du får ham vænnet til det våde jo hurtigere får han det bedre :slight_smile:

De har det også i nogle af Petworld butikkerne.

Okay jeg vil prøve :slight_smile: Det der fra vitakraft er det lige som slik for os, altså ikke noget der er sundt for katten ? :slight_smile:

Der er ikke noget i, der er usundt for katten - det har bare ikke meget med mad at gøre, så det skal bare bruges til at få væske i katten og kan sikkert hældes på noget vådfoder til at lokke katten til at spise det :slight_smile:

Jeg er ikke sikker men mener det er sundt slik, altså ikke noget de skal spise sig mætte i, men heller ikke skadeligt! Der står det er godt for pelsen og uden farve og konservering!

Nå Mette var hurtigere men enig!!!

Okay :slight_smile: men er det væske som er godt for hans blære lige som vand?

Applaws er akkurat lige så godt/dårligt som tun på dåse fra supermarkedet; begge har den samme risiko for tungmetaller, og ingen af dem er afbalanceret med vitaminer/mineraler.
Som de andre siger; lige nu skal han bare have væske uanset.

Mener du det jeg har linket til? Det er noget tyndtflydende pasta og du skal ikke fodre ham med det men bare komme det ovenpå dåsemaden som lidt garniture…for at få ham til at spise det.
Jeg har netop idag gjort det med én af mine fordi jeg kun havde den slags FP21 tilbage som damen ikke bryder sig om men, men… med lidt vitakraftpasta ovenpå så spiste hun pænt sin mad :tihi:

Ja det er jo lige det med at finde ud af at snyde dem lidt :slight_smile:

Temple bar: Da din mis var syg fik han også hills c/d der? Giver du speciel kost til ham resten af hans dage eller giver du normal tørkost ?

Han har aldrig fået Hills c/d og det tørfoder, han spiser, er nøjagtigt det samme som mine andre katte. Hans eneste særbehandling er, at jeg accepterer, der kun er én variant af én slags vådfoder, han spiser - så den er altid i huset (og serveres så med lidt vand på) :slight_smile:

Okay, hvordan fik du ham så helt rask? Fik du ham røntgenfotograferet igen for at se om hans blærevæg var blevet normal igen ?

Nope :slight_smile: Den vil helt naturligt falde til ro, når der ikke er mere, der irriterer den, så det vil være spild af penge så længe katten altså ikke endnu engang får blærebetændelse.

Det er udelukkende ekstra tilførsel af væske hver evig eneste dag, der har holdt ham rask. Selvfølgelig færdiggjorde jeg hans penicillinkur og han fik så vidt jeg huske Metacam i en måneds tid, men ellers får han intet for at minimere risikoen :slight_smile:

Okay, nu sagde du der kun var en slags vådfoder han vil have, hvad er det ? måske manne også vil have det :slight_smile:

Jeg kom lige til at tænke på om c/d overhovedet har en virkning på blærebetændelse eller er det kun de sten og krystaller? nogen der ved det

[QUOTE=Mille*Manne;897685]Okay, nu sagde du der kun var en slags vådfoder han vil have, hvad er det ? måske manne også vil have det :slight_smile:

Jeg kom lige til at tænke på om c/d overhovedet har en virkning på blærebetændelse eller er det kun de sten og krystaller? nogen der ved det[/QUOTE]

c/d har kun virkning på sten eller krystaller (kan ikke huske hvilken, men det må stå på posen).

Mht. vådfoder så synes jeg, du bare skal prøve dig frem med alt, der indeholder væske, uanset om det er til mennesker, katte eller hunde og ignorere, hvad alle andres katte vil spise, for det er din kat, det drejer sig om og de er meget individuelle i deres smagsløg :slight_smile:

Så kan jeg egentlig ikke se grunden til han skal have c/d :S for han har hverken sten eller krystaller

Kan se der står ved beskrivelse af applaws tørfoder:
Tranebær ekstrakt forhindrer ophobning af skadelige bakterier og støtter urin og fordøjelsessystemet skrifter
Yucca ekstrakt har en anti-inflammatorisk virkning og neutraliserer pH-værdi
Afbalanceret calcium / fosfor-forholdet
Udviklet med dyrlæger
ALLERGIVENLIGT
Anti-hårbolle formel
Genlukkelig emballage

Det lyder til at være godt for katte med urin problemer gør det ikke? Jeg kan bare ikke finde noget om magnesium indhold i applaws.

Ville egentlig helst give ham noget tørkost der er mere kød i end c/d. Jeg vil gerne have han får lidt tørkost ved siden af vådfodret.

Er der nogen der ved om der findes et normalt tørfoder der ville være godt for en kat med urin problemer og som er har det rette indhold af calcium/fosfor og magnesium ?

Ja - c/d :slight_smile: Det var det første foder på markedet, der var lavet målrettet til at give gode urinveje uden blæresten Hill´s har årtiers erfaring med at lave målrettede produkter. Det er et fremragende foder, hvis ellers katten vil æde det. Og hvis du synes der spises for lidt, så vej katten og se, om den taber sig.
Ellers vil jeg anbefale dig Eukanuba, der er et knippelgodt foder med et højt kødindhold.
VH
Susanne