Det har jeg reelt ingen anelse om! 
Jeg har indtryk af at brten er roligere end birmaen - men det betyder jo ikke, at de to racer ikke kan have stor glæde af hinanden…
Måske burde dette i virkeligheden være en ny tråd vedr. racesammensætning?
Jeg har nemlig lige skrevet lidt med en opdrætter at både birma og brite, da jeg tænkte, at det måtte være den perfekte person at spørge om racernes kompatibilitet.
Hendes svar var følgende (jeg håber, hun er ok med at jeg citerer hende uden hendes godkendelse):
"Vi har jo begge racer sammen, men har måttet erkende at det har vist sig ikke at være helt så godt et match, som vi troede i starten. Selvom de 2 racer ofte godt kan gå sammen uden problemer, så kan de meget sjældent dække hinandens behov og der har en tendens til at komme en del konflikter.
Vores erfaring er, at birmaen har så meget større nusse/kæle/slikke ører/ligge i bunke-behov, at birmaen let ender med hele tiden at få lidt mindre kontakt end den behøver og nemt kommer ind i en cirkel hvor den bliver lidt stresset over britens afvisninger.
Briter gider typisk godt lidt af al birma kæleriet, men får hurtigt nok (og får det også hurtigt for varmt med al den kropskontakt). Når briten så rejser sig og lægger lidt fysisk afstand til birmaen eller skubber den væk, så sker det tit, at birmaen simpelthen ikke forstår signalet og bare rykker tæt på briten igen og så kan der komme nogle konfliktsituationer, hvor briten siger mere hårdhændet fra og birmaen slet ikke forstår og føler sig uprovokeret angrebet og bliver ked og utryg.
Så alt i alt er vores konklusion gennem årene, at briten er let at “parre” med mange andre racer, MEN at birma’er skal have en anden birma som selskab. Vi har derfor også taget konsekvensen og sælger ikke længere birma-killinger til hjem hvor de ikke har selskab af en anden birma.
Der har været nogle få undtagelser, hvor vi har haft en britekilling, der har været meget sammen med birmaerne og som trives med birma-samværet og har valgt og ligge og nusse i “birma-bunken” frem for med briterne og som forstår birma kropssproget fordi den er vokset op med birma’er, så hvis det bare SKAL være en brite, så vil jeg anbefale at du allierer dig med en erfaren birma/brite opdrætter, der har begge dele og ærligt vil hjælpe dig med at vælge den helt rigtige killing ud."
Så det var lige alt det, jeg frygtede!
Det er egentlig meget sjovt, at birmaopdrættere generelt mener, at det er et relativt dårligt match, mens briteopdrættere mener, at det er et godt match. Det skyldes jo nok, at briten generelt er nem at sætte sammen med andre racer, mens birmaen ikke er.
Jeg elsker birmaen, og det er bestemt ikke fordi jeg absolut skal have en anden race som nr. 2, der er jo bare så mange dejlige katteracer, herunder specielt briten i mine øjne, og derfor kan man godt føle sig lidt “låst” med birmaen, hvis den ikke rigtigt bliver helt tilfreds med andre racer end dens egen.
Problemet er at man altid kan få både gode og dårlige historier om sammensætninger fordi individerne er forskellige. Herhjemme er det absolut et dårligt match med somali og birma, mens det hos andre fungerer super godt. Kan man så derudfra konkludere at birmaen ikke kan gå sammen med somalier eller at birmaen godt kan gå sammen med somalier? Det farlige ved at spørge en hel masse mennesker er at man får en hel masse svar.
Jeg ved ikke om en brite og en birma vil kunne fungere sammen, men hvis du ønsker dig en brite i stedet for en birma, så ville jeg gøre forsøget og så lave en aftale med opdrætter om at katten kan leveres tilbage efter 1-2 måneder hvis sammenføringen ikke er gået godt. Det gælder i øvrigt uanset hvilken race du vælger Jeg kan virkelig bare ikke se en grund til at anskaffe en birma, hvis det i bund og grund ikke er det du drømmer om, for selvfølgelig kan han også trives med en anden race, men jeg har meget svært ved at finde ud af hvad du selv mener, så måske drømmer du om en birma
Edit: hvis du f.eks. kontakter Susanne Wehnert, så er hendes katte jo opvokset sammen med birmaer og hvis hun har en kat, der ikke fungerer med en birma, så sælger hun den ikke til dig - længere er den ikke. Så det er efter min mening et godt sted at starte.
Tak Christina… det var lidt det samme jeg havde på fornemmelsen - men jeg kender ikke nok til nogen af racerne til at udtale mig kvalificeret om det
Kan du lide persere??? Her på forum leder en halvvoksen perser efter hjem… Det er helt klart en meget roligere race end birmaen, men den er også en generelt stille og venlig race, som jeg umiddelbart vil mene har en del til fælles med birmaen…
Og ellers er der jo Susannes tilbud om diverse birma ungdyr eller voksne, som leder efter nye hjem på birmaklubbens liste…
Det er faktisk meget sjældent at gamle ejere ikke er helt ærlige omkring, hvorfor en kat skal skifte hjem… Især, hvis du betinger en kontrakt med mulighed for tilbagelevering indenfor en periode. Alle er jo interesserede i at omplaceringen er en succes…
(Jeg har selv taget 4 voksne katte ind gennem tiden… og ikke fortrudt en eneste! )
[QUOTE=Nevadaisy;612595]Jeg ved ikke om en brite og en birma vil kunne fungere sammen, men hvis du ønsker dig en brite i stedet for en birma, så ville jeg gøre forsøget og så lave en aftale med opdrætter om at katten kan leveres tilbage efter 1-2 måneder hvis sammenføringen ikke er gået godt. Det gælder i øvrigt uanset hvilken race du vælger Jeg kan virkelig bare ikke se en grund til at anskaffe en birma, hvis det i bund og grund ikke er det du drømmer om, for selvfølgelig kan han også trives med en anden race, men jeg har meget svært ved at finde ud af hvad du selv mener, så måske drømmer du om en birma
[/QUOTE]
Uhhhh det skuer i mine øjne når du og en del andre skriver, at man bare laver/forlanger aftale om tilbage levering, hvis sammenføringen eller katten ikke lever op til det forventede. Selvfølgelig vil jeg tage en kat hjem igen, hvis et eller andet i starten ikke forløber godt, men jeg laver ALDRIG aftaler om at man da bare kan levere tilbage igen. Frivillig vil jeg aldrig udsætte mine katte for disse skift, og det stress det medfører at skifte hjem, og en måned eller to senere skal ind i den gamle flok igen, med de problemer og det stress det ofte medfører - Så her må jeg erkende at jeg er MEGET andeledes end mange andre, og det har jeg det egentlig godt med
Vi er faktisk ikke uenige Alice. Men som jeg forstår det så er Christine bange for at sammenføringen ikke vil gå. Os der har sammenført voksne katte ved at det tager tid medmindre man er heldig - det sker jo at en sammenføring er nem. Men der er ingen garantier - heller ikke indenfor samme race. Så det er jo bedst på forhånd at have afklaret hvad køber skal gøre hvis sammenføringen ikke fungerer. Hvis jeg var bekymret for det så ville jeg i hvert fald lave en aftale med opdrætter, da en kontrakt jo er til at afklare den slags spørgsmål inden problemet opstår
Hanne de fleste gange sammenføringen som går skævt, er ikke kattenes skyld …De fleste gange er det overreaktion og manglende viden fra katteejeren, og det skal mine katte altså ikke lide under :-). Jeg bruger laaaang tid på at snakke med den/de nye ejere. Vi får vendt alle de situationer jeg kan forestille mig kunne dukke op - Hvis jeg er det mindste smule i tvivl om, at der vises forståelse og gives tid, så kan man ikke købe kat her hos mig …Som tidligere skrevet, så kan der da opstå noget aldeles uventet, som man ingen chance havde for at forudse, klart jeg i disse tilfælder ville hente min kat
Neeeej… jeg trækker mig lige så stille, jeg har helt stensikkert ikke det Christine leder efter.
VH
Susanne
Igen er vi ikke uenige. Jeg ville ikke forlange sådan en klausul af en opdrætter. Jeg siger bare at en kontrakt er til at få ryddet bekymringer af vejen hvem der så vil sælge med sådan en klausul vil jeg ikke gøre mig klog på. Jeg ved heller ikke om det er nødvendigt for måske Christine møder en kat/opdrætter der fjerner evt. bekymringer.
Jeg ved det ikke. Jeg ved kun at det ikke er sundt at lytte til alt for mange mennesker når man skal træffe en beslutning om en ny ven. Man skal først og fremmest lytte til sig selv - katten skulle trods alt gerne blive mindst 15 år
Kære Alice.
Jeg er en af dem, der skrev, at jeg havde betinget mig, at opdrætter skulle ville tage den nye kat retur i fald, de efter 1 måned ikke viste tegn på at ville kunne komme overens.
I mit tilfælde drejede det sig om sammenføring af 2 voksne katte på hhv. 6 og 8 år, hvilket kan vanskeliggøre en succesfuld sammenføring. Jeg havde fået lavet en netdør og var indstillet på meget lang sammenføringsperiode, men bekrigede de hinanden uden nogen form for tilnærmelser efter 1 måned, eller trak den ene sig fra samværet med også de tobenede, var det vigtigt på forhånd at have afklaret spørgsmålet. For mig ville det også have været helt i orden, hvis opdrætter havde sagt, at det ville være for stressende for katten at komme hjem i opdrættet igen, men at opdrætter til gengæld ville være med på sidelinjen og sikre sig, at det var det rette nye hjem, den nye kat i så fald ville skulle videre ud i - for mig var det vigtigt at vide, - jeg har ikke erfaring i at sammensætte den rigtige køber og kat, og jeg ville finde det katastrofalt, hvis katten skulle ende med at blive kastebold, fordi jeg ikke havde de rette kompetencer til at finde den rette nye ejer. Jeg mener faktisk, det er ansvarsfuld adfærd fra en kommende køber at tage den snak med opdrætter, - for alle parter er jo interesseret i, at det skal gå godt, og flere historier herinde om sammenføringer, der går galt, bekræfter mig desværre i, at potentielle købere og opdrættere langt fra altid tager en forhåndssnak om, hvordan parterne skal forholde sig, hvis sammenføringen ikke går som forventet. Snakken giver begge parter mulighed for at overveje køb/salg nøje.
Nu gik alt super godt med sammenføringen her, de 2 voksne damer fandt sammen indenfor et døgn, men jeg troede så også selv fuldt og helt på sammenføringen, hvilket formentlig har smittet af på kattene.
I Christines tilfælde bemærkede jeg, at hun anførte, at hvis sammenføringen ikke ville blive en succes, kunne alternativet meget vel være, at hendes nuværende kat måtte omplaceres, dvs., hun kunne komme til at stå med 2 katte, hun skulle finde nyt hjem til, og min fornemmelse i denne situation er, at Christine (korriger mig endelig, hvis jeg tager fejl Christine) er usikker på mange ting i sine overvejelser om en evt. ny kat, og jeg kunne godt overveje, om hun ikke derfor ville være for observerende og reagerende overfor de reaktioner, 2 nye katte naturligt ville have i deres finden sig selv i hierarkiet m.m. – så ikke mindst i hendes situation ville det IMO være særdeles fornuftigt at have drøftet alle disse tvivlsspørgsmål med opdrætter og have dette forhold bragt på plads inden evt. køb/overdragelse af ens kat.
Ingen kommentarer / råd vedr. sommerhusturen sidst i juli (indlæg #99)? Jeg tænker at det måske vil virke som et afbræk for Louis, hvilket måske (og forhåbentligt for min families skyld!) vil stoppe miaveriet i hvert fald i den uge, og når vi så er hjemme igen, så er birmakillingen jo lige på trapperne Tænker at det måske er en bedre løsning end at hive en ny kat med op i sommerhuset. Og i så fald har jeg jo også allerede stort set valgt en killing, selvom det altså er en pige. Men det håber jeg går an for Louis - og for hende… Så er det i hvert fald en birma! Og en killing.
Ann K - Jeg kan godt lide perserens temperament, men bryder mig desværre ikke om det sammenpressede udseende. Jeg synes faktisk også, det er lidt synd for kattene, at de i nogle tilfælde er blevet avlet ud i så ekstreme linjer, at øjnene løber osv. Den klassiske perser derimod er smuk, men det var vist ikke sådan en, der var til salg? Jeg har set, at FinnFrode har nogle klassiske persere til salg, men kan desværre ikke leve op til de opstillede krav 
Og vedr. sammenføring osv., så skal jeg nok sikre mig, at den pågældende opdrætter/sælger er med på, at det ikke nødvendigvis går som fryd og gammen, og er sikker på, at en evt. opdrætter vil informere mig grundigt om de situationer, man kan forvente og ikke skal lade sig afskræmme af. For jeg har jo aldrig prøvet at sammenføre to katte, så er rimeligt meget på bar bund hvad det angår. Men jeg skal nok finde ud af det med den rette research og vejledning (I har måske bemærket, at jeg er den grundige type, hehe)
Der husker du nu forkert. Ingen persere her. Men jeg har et billede fra 1889 i mit album.
I tilfælde af at jeg har skulle sammensætte voksne katte, har jeg faktisk betinget mig en prøveperiode på ikke mindre end tre måneder! Har jeg ikke kunne få det, så skal der ikke flytte en voksen kat ind hos mig! Og naturligvis er det noget jeg taler med opdrætter/tidligere ejer om! Faktisk ganske meget og af flere omgange…
Der er flere grunde til denne betingelse, men den væsentligste er at der ganske enkelt går nogen tid inden at en kat viser sit rette væsen når den omplaceres. Og de katte, som jeg hidtil har taget ind som voksne, har alle haft deres små quirks og underligheder, som jeg har været nødt til at tage forbehold for - af hensyn til mine andre katte!
Når det så er sagt, så er jeg villig til at give al den tid, der skal til, hvis ellers jeg er sikker på at resultatet bliver en fuld optagelse i min eksisterende flok. Det er bla derfor at vi skynder os langsomt med Brian - der har været her ret så mange flere måneder end de der tre som jeg oprindeligt fastsatte 
Men vi kan se små tegn på at det vil lykkes og så er det jo bare om at fortsætte…
En killing derimod… Pgr vores to hunde vil jeg have en klar aftale om at jeg vil kunne levere killingen tilbage uden mistet depositum eller lignende i løbet af den første uge. Simpelthen fordi jeg ved at det i meget sjældne tilfælde ikke er muligt at gøre en killing tryg ved en hund… Normalt går der max tre dage og så opfører en killing sig som om den da altid har boet sammen med hunde, så derfor har jeg udvidet denne periode med den dobbelte tid… Kan en killing ikke blive tryg indenfor en uge, så vil den aldrig blive det og så synes jeg faktisk at det vil være synd for den at bo her - mine hunde flytter jo ikke
En killing vil hurtigt være sammenført med resten af mine katte, så jeg kan ikke forestille mig en tilbagelevering pgr problemer med dette…
Ingen kommentarer, da jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal svare
Jeg vil dog råde dig til at tage en snak med opdrætter om du ikke kan få lov at ændre dit ønske til en dreng - din kat vil sikkert trives bedst med dette…
Ann K - Jeg kan godt lide perserens temperament, men bryder mig desværre ikke om det sammenpressede udseende. Jeg synes faktisk også, det er lidt synd for kattene, at de i nogle tilfælde er blevet avlet ud i så ekstreme linjer, at øjnene løber osv. Den klassiske perser derimod er smuk, men det var vist ikke sådan en, der var til salg? Jeg har set, at FinnFrode har nogle klassiske persere til salg, men kan desværre ikke leve op til de opstillede krav
Vi er såmænd helt enige, hvad angår udseende - jeg synes heller ikke at det er verdens smukkeste race De er dog ret søde og behagelige af væsen - og stille…
Men lige netop det med løbeøjne etc, kan du nu sagtens komme ud for i andre racer - jeg har hørt om det hos birma og set det hos spynx og brite…
Der er jævnligt “næsepersere” til salg hos opdrætterne også uden urealistiske krav til køberne
Og vedr. sammenføring osv., så skal jeg nok sikre mig, at den pågældende opdrætter/sælger er med på, at det ikke nødvendigvis går som fryd og gammen, og er sikker på, at en evt. opdrætter vil informere mig grundigt om de situationer, man kan forvente og ikke skal lade sig afskræmme af. For jeg har jo aldrig prøvet at sammenføre to katte, så er rimeligt meget på bar bund hvad det angår. Men jeg skal nok finde ud af det med den rette research og vejledning (I har måske bemærket, at jeg er den grundige type, hehe)
Det allerbedste vilel være, hvis opdrætter selv leverede den nye hos dig og kunne blive nogle timer, sådan at I begge kunne sikre jer at alt går som det skal. Opdrætter vil kunne forklare, hvad der foregr når din gamle kat eddikesur trækker sig ind under sofaen og ny killing uforfærdet bare tuller rundt (meget klassisk scenarie i sammenføringssituationer) og give gode rå til hvordan du tackler hele situationen…
En sammenføring med en killing til en ungkat som din burde være overstået i løbet af et par dage - og som regel endnu hurtigere. Din rolle i det hele er utroligt let - du skal nemlig bare blande dig uddenom
[QUOTE=Jane K;612915]Kære Alice.
Jeg er en af dem, der skrev, at jeg havde betinget mig, at opdrætter skulle ville tage den nye kat retur i fald, de efter 1 måned ikke viste tegn på at ville kunne komme overens.
I mit tilfælde drejede det sig om sammenføring af 2 voksne katte på hhv. 6 og 8 år, hvilket kan vanskeliggøre en succesfuld sammenføring. Jeg havde fået lavet en netdør og var indstillet på meget lang sammenføringsperiode, men bekrigede de hinanden uden nogen form for tilnærmelser efter 1 måned, eller trak den ene sig fra samværet med også de tobenede, var det vigtigt på forhånd at have afklaret spørgsmålet. For mig ville det også have været helt i orden, hvis opdrætter havde sagt, at det ville være for stressende for katten at komme hjem i opdrættet igen, men at opdrætter til gengæld ville være med på sidelinjen og sikre sig, at det var det rette nye hjem, den nye kat i så fald ville skulle videre ud i - for mig var det vigtigt at vide, - jeg har ikke erfaring i at sammensætte den rigtige køber og kat, og jeg ville finde det katastrofalt, hvis katten skulle ende med at blive kastebold, fordi jeg ikke havde de rette kompetencer til at finde den rette nye ejer. Jeg mener faktisk, det er ansvarsfuld adfærd fra en kommende køber at tage den snak med opdrætter, - for alle parter er jo interesseret i, at det skal gå godt, og flere historier herinde om sammenføringer, der går galt, bekræfter mig desværre i, at potentielle købere og opdrættere langt fra altid tager en forhåndssnak om, hvordan parterne skal forholde sig, hvis sammenføringen ikke går som forventet. Snakken giver begge parter mulighed for at overveje køb/salg nøje.
Nu gik alt super godt med sammenføringen her, de 2 voksne damer fandt sammen indenfor et døgn, men jeg troede så også selv fuldt og helt på sammenføringen, hvilket formentlig har smittet af på kattene.
I Christines tilfælde bemærkede jeg, at hun anførte, at hvis sammenføringen ikke ville blive en succes, kunne alternativet meget vel være, at hendes nuværende kat måtte omplaceres, dvs., hun kunne komme til at stå med 2 katte, hun skulle finde nyt hjem til, og min fornemmelse i denne situation er, at Christine (korriger mig endelig, hvis jeg tager fejl Christine) er usikker på mange ting i sine overvejelser om en evt. ny kat, og jeg kunne godt overveje, om hun ikke derfor ville være for observerende og reagerende overfor de reaktioner, 2 nye katte naturligt ville have i deres finden sig selv i hierarkiet m.m. – så ikke mindst i hendes situation ville det IMO være særdeles fornuftigt at have drøftet alle disse tvivlsspørgsmål med opdrætter og have dette forhold bragt på plads inden evt. køb/overdragelse af ens kat. [/QUOTE]
Jane jeg forstår dig 100% og er enig med dig …Du har jo netop gjort alt det rigtige, og du viser jo tydeligt at du er villig til at give det både tid og omhu - Heldigvis var det ikke nødvendig i dit tilfælder, hvor dine to piger hurtig fandt hinanden. Og nu kommer jeg med en vild påstand, for jeg er sikker på at dine to katte så hurtig fandt sammen, var fordi du gav kattene de rigtige signaler …Igen min påstand om at det er ejeren bag kattene som gør sig udslaget når vi taler om sammenføringer. En usikker katteejer som konstant er på stikkerne - farer sammen, hvis der er knur og brum - sidder og bider negle af frygt for hvordan det mon går. Sådan en ejer sender signaler til kattene om, at nu er vi nervøse og det sikkert er noget farlig noget. Disse sammenføringer tager ofte tid, og ofte ender det med at begge katte er stressede og nervøse, og den nye kat bliver leveret tilbage …Og hold op, hvor jeg synes det er trist, både for den nye og gamle ejer, og bestemt ikke mindst for kattene !
Klart det ALTID er sværere at sammenføre voksne/gamle katte. Det tror jeg slet ikke man skal begive sig ud i, hvis man er ny og uerfaren katteejer. Hvis / når jeg står i en situation at være tvungen til at omplacere en voksen kat, så ville jeg ALDRIG vælge et hjem/ejer som har manglende / mindre erfaringer med katte.
[QUOTE=Ann K;613027]I tilfælde af at jeg har skulle sammensætte voksne katte, har jeg faktisk betinget mig en prøveperiode på ikke mindre end tre måneder! Har jeg ikke kunne få det, så skal der ikke flytte en voksen kat ind hos mig! Og naturligvis er det noget jeg taler med opdrætter/tidligere ejer om! Faktisk ganske meget og af flere omgange…
Der er flere grunde til denne betingelse, men den væsentligste er at der ganske enkelt går nogen tid inden at en kat viser sit rette væsen når den omplaceres. Og de katte, som jeg hidtil har taget ind som voksne, har alle haft deres små quirks og underligheder, som jeg har været nødt til at tage forbehold for - af hensyn til mine andre katte!
Når det så er sagt, så er jeg villig til at give al den tid, der skal til, hvis ellers jeg er sikker på at resultatet bliver en fuld optagelse i min eksisterende flok. Det er bla derfor at vi skynder os langsomt med Brian - der har været her ret så mange flere måneder end de der tre som jeg oprindeligt fastsatte Men vi kan se små tegn på at det vil lykkes og så er det jo bare om at fortsætte…
En killing derimod… Pgr vores to hunde vil jeg have en klar aftale om at jeg vil kunne levere killingen tilbage uden mistet depositum eller lignende i løbet af den første uge. Simpelthen fordi jeg ved at det i meget sjældne tilfælde ikke er muligt at gøre en killing tryg ved en hund… Normalt går der max tre dage og så opfører en killing sig som om den da altid har boet sammen med hunde, så derfor har jeg udvidet denne periode med den dobbelte tid… Kan en killing ikke blive tryg indenfor en uge, så vil den aldrig blive det og så synes jeg faktisk at det vil være synd for den at bo her - mine hunde flytter jo ikke
En killing vil hurtigt være sammenført med resten af mine katte, så jeg kan ikke forestille mig en tilbagelevering pgr problemer med dette…[/QUOTE]
Ann nu er du jo en klog ‘gammel’ kattekone, og hvis du giver op overfor en sammenføring, så ville jeg ikke være det mindste i tvivl om, at du har ret
Som skrevet flere gange tidligere, så vil jeg selvfølgelig ALTID hente min kat tilbage igen, hvis ikke det lykkes at få den ind i flokken, eller blive tryg i dens nye hjem ( jeg elsker jo mine katte - det er ingen vist i tvivl om ? ). Men jeg går aldrig med på en frivillig aftale, hvor man i forvejen aftaler at vi laver en prøveperiode …Men jeg er nu osse mærkelig
[QUOTE=Ann K;613032]
Det allerbedste vilel være, hvis opdrætter selv leverede den nye hos dig og kunne blive nogle timer, sådan at I begge kunne sikre jer at alt går som det skal. Opdrætter vil kunne forklare, hvad der foregr når din gamle kat eddikesur trækker sig ind under sofaen og ny killing uforfærdet bare tuller rundt (meget klassisk scenarie i sammenføringssituationer) og give gode rå til hvordan du tackler hele situationen…
En sammenføring med en killing til en ungkat som din burde være overstået i løbet af et par dage - og som regel endnu hurtigere. Din rolle i det hele er utroligt let - du skal nemlig bare blande dig uddenom :)[/QUOTE]
Enig !!! …Og forhåbentlig leverer de fleste opdrættere vel kattene ?. Jeg kunne ikke drømme om andet selv. Og jeg bliver gerne i timevis for at observere kattens/kattenes opførsel. Jeg tror det betyder meget for den nye ejer at få at vide, at der ingen grund er til bekymring, og at alt foregår helt naturlig. Jeg er osse rykket ud i utallige hjem, hvor en ny kat skal ind i flokken, og hvor den nye ejer er kørt helt op fordi der er brum og hvæs, og især kører op over at den gamle kat pludselig hvæser og slår ud efter ejeren - Mange ejere er sikker på, at deres kat har ændret sig til et frådende rovdyr, og alt sikkert ender i mord og ulykker. Nu er jeg en gammel kælling, som har haft utallige katte igennem de sidste 25+ år, jeg kan sagtens læse og se de signaler en kat sender, og jeg ved hvordan to fremmede katte opfører sig overfor hinanden. Og i alle de hjem jeg har været kaldt til, har jeg observeret kattene i nogle timer. Jeg har gjort meget ud af at fortælle katteejeren at alt er som det skal være …Det har for det mest lykkes mig at få katteejerens tanker og blik væk fra kattene, så hendes nervøsitet ikke gik direkte i kattene, og straks har både den gamle og den nye kat ændret adfærd til det bedre
Alice - Jeg vil sige at det er de færreste opdrættere der afleverer killing/kat selv Jeg tror ikke engang at det er flertallet herinde
Tror du virkelig ikke Eva ??? …Jeg har kun en gang udleveret en killing herfra, og det var til en god ven, som fik besked på at ringe efter mig, hvis der opstod det mindste.
At jeg selv afleverer gør jeg af to grunde. For det første og vigtigste, så tror jeg det gavner killingen at have en kendt ved sin side, de første timer. En der kender killingen og kan fortælle og berolige den nye ejer. For det andet, så afleverer jeg osse for min egen skyld. Jeg kan bare ikke stoppe en killing i et transportbur, åbne min dør og ud af vagten. Den ene gang jeg gjorde det, var jeg direkte pinlig, jeg var total opløst af gråd. Jeg har det meget bedre med selv at aflevere, åbne buret og se en glad killing med høj haleføring indtage sit nye hjem
FinnFrode - Sorry, jeg så forkert. Det var ikke dig, der havde oprettet tråden men Musashi - du var blot den, der sidst havde kommenteret Man er vel ny herinde :cool2: