Tak for en fed oplysende tråd. Jeg er selv en af dem der ikke ville få råd til at købe en racekat i dag, men jeg ved heldigvis godt at der er en grund til at de koster hvad de koster. Men med jeres udregninger/forklaringer, kan jeg se at der er både ting jeg ikke har tænkt over og ikke være klar over, så fedt at se det beskrevet, det giver et godt indblik. ![]()
Hvis du er interesseret i en racekat en dag, vil jeg anbefale dig at se på pensionerede avlskatte. De har en helt anden pris og er ikke nødvendigvis særligt gamle ![]()
Helt enig, problemet er at man skal finde penge på en gang, og det er svært hvis man ikke har så meget at gøre godt med.
Ja og det har jeg også forsøgt mig med, mit held i den sammenhæng, er jo at jeg vil hellere have en voksen kat end en killing. Men den kat jeg endte med at købe, kunne jeg slet ikke sammenføre med Emina, så måtte levere den tilbage, og så faldt jeg for Alvin, så det blev en huskat igen. ![]()
Det er en hobby og interesse ja, men udstillinger går også ud på at netværke og komme i kontakt med andre opdrættere. Måske har de lige den hankat man har ledt efter til den næste parring, eller de har et interessant kuld med nogle spændende stamtavler, som man kan være interesserede i ![]()
Jeg har for mange år siden stået i en situation, hvor jeg akut havde brug for en burmeser til at “redde” min flok - men ikke havde pengene til en killing. Jeg fik lov at afdrage, og derfor har jeg valgt at sige, at hvis hjemmet er det rigtige, og jeg stoler på, at jeg får pengene i den sidste ende, så accepterer jeg afdrag.
I min udregning er ingen af de udgifter medregnet
Netop fordi det er en hobby.
Men hvis vi tager hitterne jeg underholder lige nu, er 1200,- jo totalt latterligt, når de får samme opvækst som mine siamesere
Balladen er ingen vil give 2500-3000 for en husmis, selvom det er det de absolut mindst burde koste, hvis enderne bare tilnærmelsesvis skal nå hinanden ![]()
Ja, jeg synes også, din pris på hitterne er alt, alt for lav - men er desværre enig i, at der ikke er mange, der vil give mere ![]()
Det er mindre, end hvis du køber kat på internat … og de har sikkert nogle helt andre aftaler med dyrlægen ![]()
Jeg troede sådan set det var prisen på internat ![]()
Jeg gav 1350,- for Dimmalimm for 2 år siden … hun er købt på et DB internat.
Har lige kigget og kan se, prisen er 1450,- på samme internat i dag.
Hun havde kun fået 1. vaccine og jeg skulle selv betale for 2. vaccine …
Anyway… tilbage til racekattene… ![]()
Det ER dyrt at opdrætte, og man skal gøre det fordi man ikke kan lade være. Der må dog nødvendigvis være en smule økonomisk ansvar forbundet med det.
Som med så meget andet, har nogle råd og nogle har ikke, men som der også allerede er skrevet, så er pensionerede avlskatte ofte ikke ret dyre. Mine plejer at koste i omegnen af neutralisationen og så lidt for tort og svie ![]()
Når engang Ulla T skal have nyt hjem, er det absolut også hjemmet og ikke prisen der er afgørende. ![]()
Jeg synes ikke, det er urimeligt at tage dyrlægeudgiften ved neutralisering, men den første pensionist, jeg omplacerede, kom til at koste ny ejer knap 500 kroner i vådfoder
De boede på det tidspunkt tæt ved den tyske grænse og der var noget billigt vådfoder i Tyskland, som mine katte dengang var ret glade for, så de fik besked på at købe et ordentligt læs af det og så ville jeg bringe Ana til dem. De havde ikke mange penge, men var et godt kattehjem.
Til gengæld havde du selskab af mig på turen og det var også noget værd ![]()
Jeg har lige skrevet med min ene søster, hun er ‘‘farmor’’ til to Sphynx katte på Island … de er 2-3 år gamle efterhånden og stykprisen var i omegnen af 20.000 danske kroner ![]()
Jeg må konkludere, at jeg ikke har nogen anelse om, hvor meget jeg vil give for en kat - logisk set betaler jeg gerne mere, for en racekat, hvor jeg er sikker på, at der ikke er avlet på genetiske defekter eller lign. end jeg gør for en huskat fra et internat. Men jeg betalte også glædeligt mere for en huskat, som de tre hittere, fordi der er bedre kendskab til deres opvækst og jeg ville vide at de var behandlet med uanede mængder kærlighed og havde været en integreret del af hjemmet ligesom en racekat.
Mille er fra internat og havde været i pleje indtil hun var 3 mdr., det er hvad jeg ved om hende, og det vil bare være nemmere at danne sig et billede af, om hendes usikkerhed og utryghed i starten bare var hendes personlighed, eller om det havde andre årsager, så man kunne have vist at hun havde nogle dagligdags ting, man i starten skulle tage mere hensyn til ![]()
Med Masso og Tikka har vi haft roen i, at vide hvad de kom fra og ved at skulle vi støde på spørgsmål, så kan vi altid kontakte Jeanette og Knud Erik, og det bør også koste noget!
Men det er som sagt rent logisk, for jeg ved også udemærket at godt, at jeg kunne være tilbøjelig til at betale mere, for en “tilfældig” kat på et internat, hvis det var den rette kat ![]()
Det er noget af det, man får med ved at købe en racekat (medmindre man er meget uheldig og får købt fra en opdrætter, der er ligeglad - de eksisterer, ingen tvivl om det).
Det er en diskussion der er relevant i mange hobbyavlerkredse - ikke mindst i hesteverdenen, hvor produktionsprisen er rigtig høj…
Fakta er jo, at der ofte(st?) er diskrepans mellem hvad en killing eller et føl bør koste, og hvad købere er villige til at betale - og det hjælper ikke meget, at prisen er fuldt ud rimelig, hvis ingen vil købe produktet.
Der blev et sted nævnt, at BYB opdræt af langhårskatte kan påvirke prisen på perser i nedadgående retning - men det går vel begge veje, tænker jeg?
Hvis man bare går efter et bestemt look og ikke har interesse i udstilling m.m., blivet BYB avl for nogen et attraktivt alternativ, og jo højere pris på originalen, jo mere kan man vel få for “kopi-produkter”…?
Det var mig, der nævnte det - og det var pga. en meget hurtig undersøgelse, jeg lavede på DBA for et par uger siden, fordi min frisør (der er vokset op med perser og derfor er til langhårskatte - og garanteret ville give en langhårskat et supergodt hjem) viste mig en annonce, hun var lidt fristet af.
Den vedrørte et kuld killinger, der ifølge sælger var 50% Hellig Birma og 50% Ragdoll. Inden salg ville killingen få en ormekur. Pris: 7.000 pr. killing.
Jeg fandt hurtigt et andet kuld, der var “Hellig Birma uden stamtavle, selvom begge forældre har stamtavle”. De kom med 1 vaccine, ormekur, 1 sundhedscheck, lidt mad og legetøj. Pris: 7.800 pr. killing.
Derefter fandt jeg et kuld Hellig Birma killinger med stamtavle, der ville blive leveret med 2 vaccinationer, chip, registrering i Dansk Katteregister, neutralisering - og for øvrigt er de ud af forældre, der ikke alene er blevet udstillet til en høj titel, far kommer også med et HCM certifikat. Pris: 8.000 pr. killing.
Hvilken af disse killinger er lettest at sælge? Jeg ved godt, hvad jeg sagde til min frisør, hun skulle vælge - og hvis hun vælger den til 7.000, kommer jeg til at gentage det mange gange over de kommende år.
Disclaimer: Jeg er i den grad fortaler for, at katte burde koste mere - ikke mindst huskatte - i håb om at det på sigt kunne påvirke deres nuværende lavstatus…
Enig! Og hvis vi så kunne få “folk” overbevist om, at fritgående katte skal være neutraliseret, ville vi komme langt i forhold til forbedringer.