Det minder mig om forløbet med Thane, min nu afdøde maine coon.
Han blev tiltagende mere og mere vred og uhåndterlig, og ville ikke acceptere berøring af bagpartiet. Katten havde fem måneder tidligere deltaget i en kattefremvisning i et storcenter, hvor han havde holdt hof med mindst 50 beundrere omkring sig… Og nu var vi nødt til at advare gæster mod at røre ham!
Vi opsøgte derfor en nærliggende stor klinik ( vores egen dyrlæge var langtidssygemeldt)…
Efter at have lagt ca 8000 kr på stedet, var diagnosen kun “let slidgigt på venstre hofte samt let forstoppelse”… vi fik smertestillende metacam med hjem, der ikke hjalp det mindste…
Heldigvis har jeg i andre sammenhænge fået navnet på en af de dygtigste knoglespecialister i DK, så selv om Thane på ingen måde var færdig udredt og altid blev forfærdelig køresyg, besluttede vi at tage ham med dertil…
Et enkelt røntgenbillede og en grundig undersøgelse af bla bevægelse og reflekser… og vi havde en diagnose… pris kr 1100!!!
Efter den oplevelse har vi lært lektien… vi bruger vores daglige dyrlæge og bliver henvist til specialister, hvis/når der er behov for det…