Kondolerer. Ubærligt at miste en, men to på en gang - det er der ikke ord for 
Ååhh hvor det gør mig ondt:lys:
mange tanker fra
Cats og Conni
.
-kramer
Hvil i fred
:trøste: god rejse til de to venner. Mange tanker til dig og Jan
1000 tak for alle jeres søde tanker og ord… de varmer meget lige nu.
Er I klar over at i dag var første gang i næsten 25 år, at jeg stod op og ikke skulle ud at lufte hund??? 
Den ramte godt nok hårdt!
Jeg har nok ikke været god nok til at fortælle det, men Nanna fik for ca ½ år siden konstateret Endocardiose (populært kalder Cavalierhjerte)… og har efterfølgende fået en hjertepille dagligt. Hun klarede sig flot i begyndelsen, men forholdsvist hurtigt begyndte vi at se at der nu igen var problemer. Vi besluttede allerede, da hun blev diagnosticeret, at i det øjeblik, der blev tale om at skule give vanddrivende piller oveni hjertemedicinen, ville vi sige stop!
Mange cavaliers kan leve i mange år med diagnosen, men hos Nanna gik det desværre alt for hurtigt, men helt dertil var vi dog ikke nået…
Og så slog skæbnen til…
Nanna har tiltagende virket forvirret og glemsom… hun har pludselig ikke kunne klare at være fremmede steder (slet ikke alene), hun blev urenlig, og værst af alt hun begyndte af få alene-hjemmeproblemer.
En neurologisk undersøgelse viste at vores lille vappe var ved at blive senil og det blev direkte frarådet at lave nogen ændringer i hendes hverdag… Vi fortalte at der stod flytning på programmet - og fik meget pænt at vide at dét ville Nanna aldrig kunne klare med en demens diagnose!
Derfor blev det besluttet at Nanna ikke skulle med til Farum… med de oplysninger vi nu havde, ville både jeg og Jan mene at en flytning nærmest ville tangere dyremishandling!
Thane… åh, det gør stadig ONDT det her!!!
Han blev jo opereret for Cauda Equina for nogle år siden… og selv om operationen var en succes, så er det bare aldrig blevet sådan rigtig godt… med jævne mellemrum har han fået en voldsom væskesamling over operationsstedet, da der åbenbart ikke er dannet tilstrækkelig knogle til fuldstændigt at dække, hvor man fjernede sammenfaldet i lændehvirvlen. Umiddelbart kunne dette klares med en prednisolonkur, og det har han så været igennem flere gange.
Indenfor de seneste måneder blev han igen tiltagende aggressiv - et tydeligt tegn på at Thane havde smerter… og vi forsøgte os med endnu en kur… denne gang uden sådan rigtig at få den sædvanlige effekt. Efter samråd med dyrlæge prøvede vi at kombinere med loxicom/metacam - også uden det ønskede effekt.
Til sidst var der kun den erkendelse at såfremt Thane skulle holdes nogenlunde smertefri skulle han leve resten af sit liv på daglige indtag af stereoider, NSAIDpræperater og opiater (morfin)
Dét vil jeg simpelthen ikke byde nogen af mine dyr!
Da Thane og Nanna altid har været hinandens bedste venner, besluttede vi at de skulle følges…
så måtte vores hjerter klare sig som de bedst kan.
[QUOTE=Ann K;1249402]1000 tak for alle jeres søde tanker og ord… de varmer meget lige nu.
Er I klar over at i dag var første gang i næsten 25 år, at jeg stod op og ikke skulle ud at lufte hund??? Den ramte godt nok hårdt!
Jeg har nok ikke været god nok til at fortælle det, men Nanna fik for ca ½ år siden konstateret Endocardiose (populært kalder Cavalierhjerte)… og har efterfølgende fået en hjertepille dagligt. Hun klarede sig flot i begyndelsen, men forholdsvist hurtigt begyndte vi at se at der nu igen var problemer. Vi besluttede allerede, da hun blev diagnosticeret, at i det øjeblik, der blev tale om at skule give vanddrivende piller oveni hjertemedicinen, ville vi sige stop!
Mange cavaliers kan leve i mange år med diagnosen, men hos Nanna gik det desværre alt for hurtigt, men helt dertil var vi dog ikke nået…
Og så slog skæbnen til…
Nanna har tiltagende virket forvirret og glemsom… hun har pludselig ikke kunne klare at være fremmede steder (slet ikke alene), hun blev urenlig, og værst af alt hun begyndte af få alene-hjemmeproblemer.
En neurologisk undersøgelse viste at vores lille vappe var ved at blive senil og det blev direkte frarådet at lave nogen ændringer i hendes hverdag… Vi fortalte at der stod flytning på programmet - og fik meget pænt at vide at dét ville Nanna aldrig kunne klare med en demens diagnose!
Derfor blev det besluttet at Nanna ikke skulle med til Farum… med de oplysninger vi nu havde, ville både jeg og Jan mene at en flytning nærmest ville tangere dyremishandling!
Thane… åh, det gør stadig ONDT det her!!!
Han blev jo opereret for Cauda Equina for nogle år siden… og selv om operationen var en succes, så er det bare aldrig blevet sådan rigtig godt… med jævne mellemrum har han fået en voldsom væskesamling over operationsstedet, da der åbenbart ikke er dannet tilstrækkelig knogle til fuldstændigt at dække, hvor man fjernede sammenfaldet i lændehvirvlen. Umiddelbart kunne dette klares med en prednisolonkur, og det har han så været igennem flere gange.
Indenfor de seneste måneder blev han igen tiltagende aggressiv - et tydeligt tegn på at Thane havde smerter… og vi forsøgte os med endnu en kur… denne gang uden sådan rigtig at få den sædvanlige effekt. Efter samråd med dyrlæge prøvede vi at kombinere med loxicom/metacam - også uden det ønskede effekt.
Til sidst var der kun den erkendelse at såfremt Thane skulle holdes nogenlunde smertefri skulle han leve resten af sit liv på daglige indtag af stereoider, NSAIDpræperater og opiater (morfin)
Dét vil jeg simpelthen ikke byde nogen af mine dyr!
Da Thane og Nanna altid har været hinandens bedste venner, besluttede vi at de skulle følges…
så måtte vores hjerter klare sig som de bedst kan.[/QUOTE]
En helt utrolig hård beslutning - men ud fra det skrevne, den rigtige for Nanna og Thane
-kramer
-kramer
Det gør mig ubeskriveligt ondt.
Sov sødt Thane og Nanna.
Åh det gør mig ondt at høre, sidder ligefrem med tårer i øjnene for jer. Smukke lille Nana og jeg husker alt for tydeligt alt det bøvl med Thanes operation sidste år. Det var jo ikke sådan det skulle gå…
Et stort kram til jer 2.
-kramer
God rejse Nana og Thane :rip:
Det må have været utrolig hårdt, selvom begge var syge - føler med dig.
…
Det gør mig ondt
Hvil i fred
Det gør mig uendeligt ondt for jer, Ann.
:trøste: