Det kan aldrig nogensinde være katteejerens skyld, for katteejeren lukker ikke katten ud med henblik på, at den skal blive kørt over.
Men det er en risiko der selvfølgelig er, at dyr kan blive kørt over.
De fleste tilfælde med trafikdræbte dyr er hændelige uheld, hvor der ikke kan placeres en skyld.
Så hvis bilisten overholder færdselsreglerne og kører efter forholdene på stedet, er det ikke vedkommendes skyld
Og så er der selvfølgelig dem der ser det som en sport at forsøge at ramme et dyr på vejen og ofte har held med det.
“Svinet kørte bare videre”…-what Ja, det ser man nogen gange…
Men som Free Jazz skriver, så er det korrekt at man ikke må bremse for en kat der løber ud foran bilen, såfremt det er forbundet med risiko for der kan ske en ulykke ved det.
Det er også korrekt, at hvis en bilist standser for et påkørt dyr, og der sker en ulykke, at bilisten så får skylden.
Nogen steder må man slet ikke standse, men skal i stedet ringe til Falck eller Politi og oplyse at man har påkørt et dyr og hvor det er, så det er muligt at finde dyret.
Men de jeg tog køre kort til bil for lidt over et år siden, og teorien stadig sidder frisk i hukommelsen. Vil jeg lige skrive, at man ifl. færdsels loven ikke må bremse for noget mindre end en hund :(:(:(
Så hvis man bremser for en kat, og dermed forudsager et færdselsuheld, ja så hæfter man på hele skylden.
Hilsen Pia-engel[/quote]
Det er så en af myterne om færdselsloven :).
Krimi.tv2.dk har allieret sig med Mogens Wilbert, som er vicedirektør i
Rådet for Større Færdselssikkerhed. Sammen afliver de ti af de mest
sejlivede trafikale myter, herunder:
"Myte: En del trafikanter kører rundt og tror, at hvis et dyr løber ud foran bilen, så må man ikke bremse med mindre der er tale om en stor hund eller et større dyr. Små dyr under knæhøjde skal bare pløjes ned for alles sikkerhed.
Sandhed: Man både må og bør bremse og undvige, hvis et dyr løber ud foran. Der står intet i færdselsloven om, at man bare skal køre dyret ned. Det er også et etisk spørgsmål - man kører ikke bare et andet levende væsen ned. I Danmark er det den bagvedkørende, der har ansvaret i tilfældet af en ulykke, så man behøve ikke tænke på de økonomiske følger, hvis den bagvedkørende kommer for tæt.
Naturligvis kan det hænde, at et rådyr løber ud foran, mens man kører 80 km/t, og der kan de være forbundet med betydelig risiko at klodse bremsen. Påkører man et dyr, er det dog af største vigtighed at tilse det efterfølgende og hidkalde hjælp, hvis kun det er såret."
Jeg ville nok blive enormt vred på vedkommende der kørte min kat ned, men jeg ville også vide at det var irrationelt.
Jeg mener ikke at det er billistens skyld, så længe vedkommende kører ordentligt (der er altså nogen mennesker der kører, så jeg frygter børn og dyrs sikkerhed), og jeg kan faktisk gode blive lidt irriteret over de tråde på visse kattefora (ikke dette jeg tænker på) hvor folk raser over at den stakkels billist har kørt deres kat ned…
Dog synes jeg det er god kutyme, t hvis man har mulighed for det, så lægger man liige katten ind til siden (hvis den er død) og/eller forsøger lige at finde ejeren ved de nærliggende huse…
Og synes det er krav (så længe det er muligt at stoppe) at man sikre sig at dyret er dødt og ikke ligger og lider…
I øvrigt er jeg helt på linie med Vivi og flere andre herinde.
På et andet forum har jeg følgende signatur, hvilket jeg har modtaget en del hug for, men jeg står nu ved, at det er katteejerens ansvar og ikke bilistens:
[B]Hver dag dræbes 190 katte i trafikken
tænk over det næste gang du lukker din kat ud!
[/B] Som bilist kan man desværre nemt overse, at man rammer en kat - specielt hvis det er halvmørkt, og jeg vil enhver tid mene, at det er mere synd for bilisten, der intetanende bliver udsat for et chok ved at ramme et dyr, end det er for katteejeren, der vel må kunne forvente, at det er risikoen ved fritløbende katte.
Vi har også en fritløber… Vi har prøvet alt med hende… Hvis ikke hun kommer ud, så skider og pisser hun indenfor. Løbegård var heller ikke godt nok til den “unge dame”… Vi har fulgt hende rundt, og det virker som om hun søger ned i skoven… Så tror simpelthen hun har fået smag for at være “jæger” - og det kan man bare ikke i vores bette løbegård.
Hver gang jeg lukker hende ud, tænker jeg “Bare hun kommer hjem i god behold”… Men jeg kan heller ikke leve med en kat der har det dårligt…
Vores lille Pelle vil RIGTIG gerne med hende… Men DET får han bare ikke lov til!! En ting er at jeg for hendes trivsel i hverdagen skal frygte at miste hende… Men han skal ikke.
I den anden ende af byen, er der nogen der har mange fritløbere… De synes jeg er hysterisk fordi jeg ikke vil have ham ud frit- men kan bare ikke bære det…
Når det er sagt - så ved jeg også det er mit “ansvar”. Men sådan er det vel altid - om det er katte, hunde der går løst, børn eller skildpadder man lader alene i trafikken… Så har man et ansvar.
MEN derfor bliver man jo ked af det alligevel - sorgen over at miste er der jo. At man ved man kunne have handlet anderledes, gør ikke sorgen mindre. HVIS Emma nogensinde dør i trafikken, ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre… Jeg ville da være knust, fordi jeg ville føle det var min skyld. Men jeg ville heller ikke kunne aflive hende…
Jeg kan sagtens se problemstillingen du beskriver… Men når det så er sagt så vil jeg også skrive at på vores vej har vi Debby en dejlig neutraliseret pige godt oppe i alderen og hun er kat som kat er flest enlig udekat…
Vi ved at Debby færtes på vejen og går hvor det passer hende når det passer hende… og jeg tænker hver gang jeg køre ud af indkørelsen hvor er Debby i dag ! Og ja (om sommeren ) ligger hun tit lige midt på vejen og jeg har endnu ikke set en bil køre vider når hun ligger der… Det er Debbys vej og her bestemmer hun hvem der kommer forbi… Først når man har givet hende et dyt med hornet eller kaldt ud af vinduet på hende så rejser damen sig op og går ind til siden…
Jeg føler ikke det er noget problem for vejens beboer og alle elsker hende … Jeg ville da nødigt skulle op og fortælle at jeg havde kørt hende ned , når jeg nu viste at hun var/er der…
Men som du skriver så må man jo når man har udekat forlig sig med tanken om at ens elskede kat kan blive vej-føde.
Jeg ville ønske at folk ville tage det skridt at lave løbegård til sin kat for så ville de skåne mange mennesker og dyr for en ubehagelig oplevelse.
Har selv aldrig påkørt noget andet end en snegel 7-9-13 og håber også at jeg skal slippe…
Nåja, så er der lige dem der mener at det er heeelt ok at missemor går ud og risikerer at blive kørt ned medens hun har killinger.
Vil ikke skrive hvad jeg mener om det, så bliver jeg bare smidt ud herfra fordi jeg har et grimt sprog.
Han blev kørt ned på en blind villavej med god oversigt kl. 8 søndag morgen, hvor han kom fra den modsatte side af vejen og dermed ikke lige ud foran bilen.
Jeg var vred - selvfølgelig var jeg det, for det er en fuldstændigt normal reaktion og det er unægteligt altid lettere at blive vred på den anden end på én selv og jeg mener også, at med så godt overblik havde hun haft god mulighed for at stoppe.
Han blev lagt ind til siden skråt over for, hvor jeg bor, men i stedet for at kontakte ejerne af de nærliggende huse, lod hun ham ligge i græsset, hvor man kun kunne se ham, hvis man kiggede godt efter.
Desværre betød det, at min genbos børn kom og ringede på ved frokosttid og fortalte, at der lå en kat, som de mente var min. Han var heldigvis pæn og havde dårlig nok blødt, så det har ikke været et slemt syn for dem.
Efter det fik Guinness stadig lov til at gå frit, dels fordi den vane ikke var let at ændre for ham og dels for at han kunne få et frirum fra de to små ballademagere, der var kommet til.
P.S. Og som én, der for 1½ år siden båttede ind i en forankørende på motorvejen er jeg altså ikke enig i, at man i de tilfælde deler udgifterne 50/50. Den bagvedkørende får hele skylden, medmindre man kan bevise at den forankørende stoppede uden grund og dermed var til fare for trafikken.
Jeg er helt enig i Vivis første indlæg, men jeg husker også tydeligt min holdning, eller holdning og holdning, sådan var det jo bare, man lod kattene komme ud og rende.
Men den dag det ændrede sig var da vi havde mistet 3 katte inden for et par måneder til biler. Min elskede 9 årige Cirkeline som jeg havde haft med fra sjælland, var den sidste af dem, og da hun kom hjem med et ben som hang så var min grænse nået.
Dyrlægen vurderede at hun ikke kunne have nytte af operation, så hun blev aflivet.
Før dette havde jeg slet ingen idé om at man kunne have katte som kun blev holdt inde, eller at man lavede en løbegård.
[quote=KKH;356046]
Før dette havde jeg slet ingen idé om at man kunne have katte som kun blev holdt inde, eller at man lavede en løbegård.[/quote]
Sådan tror jeg rigtig mange har det.
Talte med en kollega så sent som i går - de har haft udekatte i mange år, som døde af alderdom.
Nu har de så hentet 2 nye på Kattens Værn - og det har kostet dem en formue i dyrlægeregninger, fordi de slås konstant med de andre katte i området. Så han synes det var møg dyrt at have kat nu.
Han konkluderede til sidst, at selvom man bekostede 10.000 kr på et hegn, ville pengene hurtigt være tjent hjem.
Det er ikke lang tid siden min bedre halvdel kom til at køre en kat ned. Katten blev kørt ned et sted hvor han vidste at skolebørn ville komme forbi et par timer senere og katten havde halsbånd og øretattovering. Patrick var knust i 14 dage efter og han havde efter det var sket ringet til falck og bedt dem hente katten…
hjemme ved os har vi en princip der hedder at vi ringer til falck når vi finder et dyr der er kørt ned. Det gør at vi ikke selv har skyldfølelse, men også at vi tror at flere kan få vished om hvad der er sket med deres kæledyr.
patrick har på hans telefon altid indkodet falcks nr og da jeg sjældent husker min telefon får patrick ofte æren af at ringe.
Jeg kan nummeret til Falck udenad - 7010 2030. Og jeg har benyttet mig af nummeret, når jeg har set et dyr, der har været kørt ned. Sidst var det et rådyr.
